New posts

"Hvor blev de af"-tråden

  • Thread starter Thread starter Martinstranger
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 5K
  • Views Views: Views 372K
"Hvor blev de af"-tråden
Bare hurtigt fra hoften. De fem-seks (afhængigt af definitionen) der er med til EM. Gytkjær, PM, Uhre, Lindstrøm.

Så en der har scoret mange mål i Superligaen i én sæson, en offensiv midtbane spiller. En der ikke kan score i serie B, og så vores egen PM som snart runder 32 + dem der er i landsholdtruppen.

Jeg er ingen stor Junker fan, men i mine øjne viser du meget godt hvor få gode angribere vi har i DK.
 
Jeg er ingen stor Junker fan, men i mine øjne viser du meget godt hvor få gode angribere vi har i DK.
Det er vi så helt enige om.

Vi har mange nærved og næsten, men ingen der rigtigt slår til. Vil dog tro Damsgaard og Skov Olsen sætter sig solidt på de to fløje inden for kort tid. Så mangler vi "bare" manden i midten. Der er Wahid Fagir måske det bedste bud. Der er meget Bendtner/Zlatan i ham. Må håbe han har sidstnævntes seriøsitet.

Dolberg er også fortsat kun 23 og har på mange måder evnerne. Mangler dog lige at forløse det 100%. Forhåbentlig kan en sæson uden skader, 2x Corona osv. få ham det sidste stykke i mål.
 
Dolberg er også fortsat kun 23 og har på mange måder evnerne. Mangler dog lige at forløse det 100%. Forhåbentlig kan en sæson uden skader, 2x Corona osv. få ham det sidste stykke i mål.
Ja det ville være fedt hvis han kunne tage det næste trin, nogle angribere bliver først rigtigt gode i slutningen af 20’erne, så han kan sagtens blive den målsluger som mangler. Men han er desværre ret langt væk derfra i øjeblikket.
 
Bare hurtigt fra hoften. De fem-seks (afhængigt af definitionen) der er med til EM. Gytkjær, PM, Uhre, Lindstrøm.

Edit. Og så har jeg slet ikke nævnt dem på U-21. Der er nok også et par stykker af dem jeg hellere ville se prøvet.
Altså Gytkjær med begrænset spilletid i denne sæson og kun 6 mål, en skadet Patrick Mortensen, som trods alt kun har scoret 19 mål i alle turneringer i år (37 kampe) og med horrible 2 assists i en svag liga (for slet ikke at tale om Lindstrøm med 10 mpl i 31 kampe i samme svage liga - heraf nærmest alle mål i efteråret). Du joker, ikke?
 
Når det handler om landsholdet synes jeg også der er noget der hedder momentum og effektivitet.

Det har Kasper Junker, og derfor ville jeg have givet ham NL kampe i denne sæson og måske have haft ham med som joker istedet for Dolberg eller Cornelius, der begge har haft en miserabel sæson.

Jeg er kæmpefan af Dolberg ellers, og synes også Corner har sine gode evner i hovedspillet og vores joker der levet godt førhen - og alene pga de joker evner og Junkers målform ville jeg have overvejet at have dem med, selvom jeg synes Dolberg er en langt langt bedre spiller end de to. Også enig at man sådan generelt hellere ser Dolberg på landsholdet. Håber han forløser potentialet og Corner kommer i gang igen. Sæsonen har været så ringe i målhøst så han er et emne i fck igen iøvrigt på rygtebasis.

Dolberg kan alt med en bold, men i går synes jeg også han lignede den junker uden selvtillid vi så i Horsens, mens Junker er sprængfyldt med den lige nu og scoret 50 mål i 50 kampe ish. Selvtillid gør meget for en angriber.

Hvis det bare handler om evner og potentiale, så skulle Hvidt også have sendt NP på bænken sidste to år i AGF, og Anker holdt Jon ude af holdet i deres fælles sæson i agf. Man man må også kigge på hvad der virker.

Ja Corner spiller i Serie A (dog uden succes denne sæson 1 mål og 4 ass kun), men der fik Junker også tilbud fra. Ja det er i Norge han har leveret, men trods alt haft meget mere succes og scoret langt flere mål deroppe end PM, der også blev udtaget til landsholdet i efteråret. Wind blev også udtaget på sine mange straffesparks mål i superligaen og fint talent - og super entre han så gjorde på landsholdet. Men det kunne PM, Junker eller andre måske også gøre hvis de fik chancen.

Synes iøvrigt det er fair følgende ikke blev udtaget: ellers målfarlige Uhre (som jeg synes ligner en Junker-light), Gytkjær ikke lige i målform i denne sæson, Jobbe vildt efterår, men gik lidt ned i foråret og PM synes jeg heller ikke har spillet sig på landsholdet med kun 4 mål i åbent spil over sidste 20 runder (er faktisk bekymret for ham ift AGF også), men ellers var han i hele 2019 og 2020 varm og landshold virkelig skarp og lige så landsholdmoden som Wind. Mere målfarlige, selvom Wind har mere bold i sig som falsk 9er. I 2021 har PM været mere menneskelig og fortsætter han den stime laver han kun 6 mål i åbent spil i hele næste superliga-sæson.

Det helt store problem er, at det altid er lettere at foreslå nogen der skal med end nogen der skal have chancen - både på landsholdet og i agf.

PS - at vi så nok mere eller mindre alle kan blive enige om Junker ikke skulle have været med til EM og mange nok synes han skulle have haft en NL kamp i efteråret er noget andet. Men hele debatten om at sammenligne skills er interessant, også hvordan man opgør evner og hvor meget man tillægger evner vs effektivitet, CV, momentum og hvor langt kreditten går tilbage osv.



 
Altså Gytkjær med begrænset spilletid i denne sæson og kun 6 mål, en skadet Patrick Mortensen, som trods alt kun har scoret 19 mål i alle turneringer i år (37 kampe) og med horrible 2 assists i en svag liga (for slet ikke at tale om Lindstrøm med 10 mpl i 31 kampe i samme svage liga - heraf nærmest alle mål i efteråret). Du joker, ikke?
Jeg tillader mig at se bort fra skader. Men skal jeg se på, hvem jeg helst så i AGF, så ville jeg til enhver tid foretrække Gytkjær eller PM over Junker. Og Lindstrøm giver vel sig selv, selvom jeg er med på han nok mere er offensiv midt end angriber.
 
Jeg tillader mig at se bort fra skader. Men skal jeg se på, hvem jeg helst så i AGF, så ville jeg til enhver tid foretrække Gytkjær eller PM over Junker. Og Lindstrøm giver vel sig selv, selvom jeg er med på han nok mere er offensiv midt end angriber.
Hvis vi ser bort fra alder og salgspotentiale, så ville jeg sige det samme til og med 2020, men vil godt nok være i tvivl om hvem jeg ville vælge af de 3 nu her - på dagen ville jeg nok helst have Junker, men har ikke set ham eller Gytkjær nok. Men han er den eneste af dem der har været ud efter fra Serie A fx og spiller i Japans største klub, det ville være et kongesalg hvis vi havde solgt PM dertil.

Lindstrøm synes jeg er superligaens bedste spiller set over hele sæsonen, især i efteråret, men lidt ned i foråret.

Wind, PM, Uhre, Hedlund, Kamal Deen ville i kraft af alle deres mål, ass og spil også være blandt mine kandidater til kåringen som ligaens bedste offensive profil.
 
Jeg synes også et andet element er vigtigt. Jeg mener det er vigtigt at de spillere, der virkeligt performer har en reel chance for landskampe (træningskampe). Jeg synes det er skidt at når man performer som Junker, Højer tidligere, Jønsson, Bah osv. ikke kommer i betragtning til landsholdet før der er en mærkelig coronasituation.
Det kan jeg som sådan godt følge. Men der er jo en grund til at spillerne på landsholdet er der. De er, ofte markant, bedre end dem der ikke er. Forskellen på f.eks. en Junker og en Braithwaite er jo kæmpe stor - det er altså ikke marginaler, der skiller dem som spillere.

Jønsson havde nok også fået muligheden selv uden corona og er fortsat rigtigt tæt på holdet. Men han er også med afstand en dårligere spiller end Højbjerg, Delaney m.fl. Det er jo den yderste marginale plads, som Malmø-AC har fået, som han var i spil til. Og man skal jo ikke pille en bedre mand af, bare for at give en god spiller chancen (som f.eks. Bah, der er rigtigt god, men bare har 3-4 bedre spillere foran sig).

Og det er jo ikke fordi nye spillere ikke får chancen. Er de gode nok, skal de nok få chancen sådan som Mæhle, Damsgaard osv. har vist.
 
Stephan Petersen er blevet pensioneret:


Satme synd at det skal være på dén måde han stopper. Jeg kunne godt lide hans type, når han havde en bare nogenlunde dag. Men han var for meget humørspiller, desværre. Men når han var god, var han altså rigtig god.
Det er naturligvis synd, men som han også selv siger er det altid noget at det kommer til allersidst i karrieren. Forhåbentlig kan han genoptræne og spille lidt old boys hvis han har lyst. Jeg vil nok sige der var lidt langt mellem de gange hvor han var rigtig god, men han var da en habil spiller der godt kunne svinge sig op til gode præstationer under svære vilkår på et ikke for godt AGF-hold. Og i den sammenhæng er det selvfølgelig også svært at vide om det kunne have været bedre med bedre holdkammerater.
 

Junker er den vildeste bomber, der har ramt Japan siden 1945 (undskyld!).

Hold nu kæft, hvor jeg under ham det. I sin AGF-tid var han ikke en ubetinget succes, men heller ikke nogen fiasko, syntes og synes jeg.
For mig var det tydeligt at han brændte for sagen. Det var også tydeligt, at han forstod opgaven og kom frem til chancerne. De blev så brændt. Dét bliver de ikke længere! 11 kasser i 15 kampe er et fremragende snit i enhver liga.
 

Junker er den vildeste bomber, der har ramt Japan siden 1945 (undskyld!).

Hold nu kæft, hvor jeg under ham det. I sin AGF-tid var han ikke en ubetinget succes, men heller ikke nogen fiasko, syntes og synes jeg.
For mig var det tydeligt at han brændte for sagen. Det var også tydeligt, at han forstod opgaven og kom frem til chancerne. De blev så brændt. Dét bliver de ikke længere! 11 kasser i 15 kampe er et fremragende snit i enhver liga.
Som jeg husker det kunne man jo godt se en masse kvaliteter og vi diskuterede om vi risikerede at han fik gang i målene og slog igennem et andet sted, men det har været en del vildere end de fleste nok havde forudset, især efter at det ikke rigtig lykkedes i Horsens. Jeg under ham at nyde det i Japan og jeg synes heller ikke han skal skynde sig videre, men det kunne dog også være meget sjovt at se ham på et højere niveau i Europa og få afgjort om han ikke også kan slå igennem der.
 
Nej ikke nogen ønske start for ham eller kamil i pse.
Skal man sige noget negativt om Diks, så var han også til tider lidt hektisk og for aggressiv i eget felt i agf-tiden.
Man må håbe at de slet ikke falder til i FCK, og at Selles ikke passer ind i trænerteamet. Det er for nemt for “Direktøren” bare at gøre det samme som virkede tidligere i AGF, med Bundu, Grabara og Diks. 6 tidligere AGF’ere som kommer til FCK og ikke fungerer, det vil være en drøm.
 

Latest posts

Back
Top