Det virker lidt som om man har konstateret at Jon ikke er så meget bevendt med mindre han giver den fuld gas, hvor han så til gengæld kan være høj klasse, og så har man sagt han bare skal gå ind og brænde sig helt af i 60-70 minutter. Det kan også være OK, men man kan sige at man kun for alvor får noget ud af det hvis han ikke er den eneste der kommer i et vildt pres osv og så bliver det hele også lidt forudsigeligt hvis modstanderne ved de bare skal stå imod i starten og så går vi ned sidst i første halvleg og generelt i anden. Hvis vi kunne komme foran med et par stykker ville det hjælpe meget, men det giver problemer når det typisk ikke lykkes. Jvf snakken om at det er længe siden vi har mødt hold udenfor top-6 (en enkelt top-7) må vi se om det lykkes bedre i de kampe. At kunne holde til at lave det høje pres en hel kamp er nok ikke muligt, det kunne Brøndby vel heller ikke under Zorninger hvis man skal finde en parallel.
Hvis det med 5 indskiftere blev permanent, så ville Jon i hvert fald blive mere værd så. For vi så da Hausner blev smidt ud efter 2 minutter mod Randers, at det jo altså var helt unge og på det tidspunkt uprøvede Albert Grønbæk der blev på banen, og Jon der blev taget ud. Måske fordi man hele tiden har vist, at Jon ikke har 90 minutter i sig, og dermed er en "tvungen forhåndsindskiftning". Det svarer jo nærmest til at spille med en spiller der er på vej tilbage fra skade, og skal investere indskiftninger i ham for at få ham klar.
Men Bundu skulle jo også bruge over 2 år på at kunne spille 90. Han gik mange % ned i kvalitet i 2.halvleg i starten af sine første 90 minutter, og i 18/19-sæsonen spillede han kun 11 kampe på mellem 80-90 minutter, mens 12 af de første 16 kampe i 19/20 var på 80-90 minutter. Og Bundu spillede sin første hele kamp for os på 90 minutter ude mod Lyngby i 2018 (spillede samlet 7 kampe på 80-90 minutter i sine 2 første sæsoner).
Jons agent har også indrømme at Jon mangler at kunne spille fuld tid.
Men Jon prøvede at gemme kræfter i foråret, frem for at kunne spille længere ved at præstere MERE. Og måske han bare har nået en fysisk grænse?
Jeg er helt enig i, at hvis Jon kunne score mere, og udgå efter en føring, måske endda på 2 mål, så var sagen en anden. Og jeg har tit tænkt på, hvorvidt vi burde frigøre angriber+kanter lidt mere i det defensive arbejde, og se om der så ikke kan opstå mere eksplosivitet fremad i banen. Står man 10-15 meter lavere, så kan man mere lade modstanderen spille den i fødderne af en på fejl, end hvis man skal op og decideret stjæle den. Albert Grønbæk var KONSTANT 10 cm fra BIF-spillernes pasninger ift at stikke en fod ud. Han skal spurte, kaste sig rundt, og selv hvis han blokerer bolden, så springer den et sted hen han ikke aner eller har kontrol over, og BIF kan kaste sig over den igen. Altså jeg siger ikke at vi skal stoppe med at presse vores modstandere. Albert Grønbæk var mega god til at presse BIFs-defensive spillere, såvel som midtbanespillere til at lave dårligere pasninger. Og det er jo en af grundene til at vi indkasserer så få mål generelt. Vi er gode til at stoppe modstanderne i at sætte chancer op. Men fodboldfilosofisk, så kan man nogle gange spørge sig selv, hvorvidt vi bruger FOR mange kræfter på det, sammenlignet med hvad vi selv får skabt bagefter. For prioriteten virker klar: Forhindrer modstanderen i at skabe chancer, og se hvad vi selv kan gøre EFTER vi har erobret bolden.
Jeg kunne godt tænke mig at kanterne blev løst lidt fra de defensive opgaver, og at vi får mere eksplosivitet tilbage i længere tid af kampene. For vi har det jo tydeligvis i starten af kampene, og i perioder. Det er jo ikke kun Jon der går lidt død, men nogle gange hele holdet. Man kan bare ikke spille med det pres hele tiden som vi gør når vi presser bedst. Det er fysisk nær-umuligt. (fin sammenligning du laver der Winther).
Den måde BIF gik døde på i de sidste par kampe i 2018 mindede i øvrigt meget om vores 2020-forår, hvor vi overhaler FCK i en pragtkamp hvor vi gav alt vi havde. Havde det været finalen var det den smukkeste afslutning på et comeback i min levetid for vores hold (vi var 10 point+ målscore efter FCK forud for medaljespillet). Mod FCN og BIF til sidst var tanken bare helt tom.