-Derfor er løsningen heller ikke blot, at smide Emmery på en wingback, og så måske spille Poulsen og Knudsen på 6'erne, og sætte en Yakob på bænken, for så mister vi et offensiv bidrag midt på banen. Man skal simpelthen kunne løse sin egen defensive opgave, og det kan han selvfølgelig også - om ikke andet tilegne sig.
Thomas, jeg tror måske, det er noget af det her, der rammer mig.
Når du taler om at "en Emmery"
simpelthen [skal] kunne løse sin egen defensive opgave eller tilegne sig de defensive egenskaber, så bliver jeg uenig, fordi det låser mindsættet så meget fast omkring principperne i vores nuværende konstellationer, at jeg ikke mener det anskuer spilleren overhovedet.
Derfor synes jeg det er en lille smule for ensidigt ikke at forholde sig mere til de spillerprofiler der findes i truppen, end at de omvendt alle sammen helst bare skal kunne presses igennem det pommesfritesjern, der er den 5-backkæde vi har i dag. Hvorfor skal de kunne presses igennem den samme form?
Vi har med en spiller at gøre, som er så meget naturlig offensiv i alt hvad han er, gør og kan. Fint at tale om bedre positionering, som flere gør - det gælder også angribere - men ellers skal han jo ikke bruge sine formative år på også at blive wingback.
Dem skal han bruge på at slippe alt det ekstraordinære han har i sig løs og blive en endnu større opgave for modstanderne. Han har potentialet til at blive uhåndterbar.
Nu trak jeg Grønkjær-eksemplet lidt ud af et blå før, men hvis vi gør det lidt mere nutidigt og relevant, så havde JP og Achouri en tid sammen i Viborg, om end dog mens JP var assistent blot. Men kan du se for dig, at Achouri, for systemets skyld, skulle ned at spille wingback, i stedet for at fyre den af som rigtig fløj og blive klubbens største salg?
Jeg tror ikke Achouri var kommet til København i den handel, hvis det havde været gennem det kompromis, som omskoling eller defensiv tilpasning nu engang er. Det er een stor substansløs hypotese, men jeg tror ikke på det.
Det er den samme holdning jeg har for Emmery og andre naturlige offensiver - hvis vi løber tør for folk der kan spille wingback på højeste niveau, eller trækker fløje ud af position, så er det ikke fløjenes skyld at niveauet falder, men systemets. Så er det det forkerte, vi låser os fast på. Så laver vi kompromiser i stedet for strategier.
Når vi har noget x-faktor, så lad os dog for guds skyld ikke pille dem ned igen på baggrund af mangler, allerede inden de er lettet. Emmery-typen der er så udpræget offensiv i sit spil og instinkt, at det er meningsløst for mig, at han skal spille back bare "fordi systemet".
Jeg tror omvendt at du har ret i, at klubben skal finde ud af, hvad Emmery er, men jeg tror også det kommer af sig selv, når/hvis Links givetvis sælges.