Jeg er - på linje med Henriksen - ude i, at den samlede danske dommerstand simpelthen ikke er dygtig nok til at træffe selvstændige beslutninger, at der ikke er en ensartet linje og at de derfor bliver påvirkede af højlydt kritik i medierne.
Så vidt jeg husker, var det i efteråret fremme, at dommerne havde fået at vide, de skulle være lempeligere ved FCM på grund af kritkken.
For mig er det ikke nødvendigvis den enkelte dommer, der er dårlig. Men det organisatoriske bag dommerne er virkeligt ringe.
Jeg gætter på, at Sundberg fx har fået besked på at ligge en ‘international linje’ i søndags. I hvert fald er det næppe tilfældigt, at FCM tilsyneladende kan slippe ustraffet afsted med mord i begge kampe mod AGF.
Hvad motivationen for dommerlederne, ved jeg ikke. Men jeg ved, at forfordelingen af FCM ser absurd ud, og jeg ved også, at min tillid til både FCM og til fodboldpolitikere ligger på et ekstremt lille sted.
Uanset synes jeg, at dommerstanden fejler eklatant, når de bliver afgørende for et mesterskab. Og det kan man meget vel argumentere for, at de gør.