Det vil være en voldsom udvidelse i betragtning af, at de for et har færdiggjort en udvidelse til 12000, at de har et snit på hjemmebane på knap 9700 i denne sæson og på 10042 i hele sidste sæson. Skulle de udvide stadion til den størrelse forudser jeg i hvert fald rigtigt mange kampe, hvor de vil have under 50% i belægning.
I sidste sæson var FCM kun over 11.000 tilskuere mod FCK, Viborg, FCK, Brøndby og Randers i sæsonens allersidste kamp, som også var den eneste kamp over 12000. Billedet er det samme i denne sæson, hvor det foreløbigt kun er kampe mod Viborg og AGF, de har haft mere end 11.000 tilskuere til. Jeg læser det som, at de kun nærmer sig udsolgt, når der er ekstremt meget på spil (f.eks. guld mod Randers) eller når udeholdet trækker mange fans.
Den seneste udvidelse var udelukkende en ny VIP lounge for at maksimere indtægterne mest muligt. Desuden havde FCM i sidste sæson en belægningsprocent på 83%, og i år rammer de nok de 85%. Det er ekstremt højt. Der vil altid være folk, der har billet, og som ikke kan/vil komme på stadion. Når FCK og Brøndby har udsolgt, så er deres fremføde typisk 85-90%. At have en belægningsprocent på 85% over en hel sæson er sindssygt imponerende. Og så kan det godt være, at stadion er lille, men folk skal stadig møde op. Man skal også huske på, at udebaneafsnittet fylder relativt mere af deres kapacitet, end det fx gør hos BIF og FCK. Når de møder de små hold, der ik kan fylde udebaneafsnittet, så rammer det fcm ekstra hårdt på deres belægningsprocent pga den lavere kapacitet.
85% er imponerende, og man plejer at sige, at stadionudvidelser er interessante, når man kommer over de 75%. 85% er en decideret no-brainer.
Så all in all. Jeg synes ikke, baseret på de nuværende tal, at man bær frygte tilskuerudviklingen hos FCM.
Som sagt, en belægningsprocent på 85% er en garanti for en kommende stadionudvidelse. Hvis vi antager, at de ender på et snit mellem 10.250 og 10.500 i år og udvider til fx 20.000, så vil alene det øgede udbud formentligt hæve deres tilskuersnit til 12.000+, for de har vel udsolgt til 70% af alle deres kampe. Bare de naturlige effekter af en udvidelse vil altså som minimum give en belægningsprocent på 60%. Det er samme belægningsprocent som man har i Viborg. Og så kan man medregne den organiske udvikling på fanfronten + den hype et udvidet stadion vil give.
Et konservativt estimat vil være en tilskuervækst på 5%. Præsenterer de en udvidelse til sommer, som skal stå klar i sommeren 28 (2 år senere), så vil de fra åbningen formentligt snildt kunne ramme mindst 13.500 i snit. Altså fra første sæson en belægningsprocent på 67%, og det er konservativt sat. Det er samme belægningsprocent som man pt har i FCK og Vejle.
Det frygter jeg overhovedet ikke. Da Brøndby gjorde det, var dansk fodbold et helt andet sted. Brøndbys europæiske niveau var markant højere end FCM realistisk kan nå (2 minutter fra en finaleplads i datidens UEFA cup var virkeligt vanvittigt), Brøndbys holds udgjorde stammen på EM-holdet og de andre etablerede store klubber var slet ikke kontinuerligt gode.
Enig, fodbolden var et helt andet sted. Men det var fankulturen også. Fodbold er i dag markant mere kommercielt og fanscenen er langt langt større. Fankultur blev slet ikke dyrket i samme grad for 40 år siden som i dag.
Kig på FCK. FCK er ikke længere bare "byens hold". Det er jo hele Sjællands hold - lige med undtagelse af Vestegnen samt de BIF-tilhængere, der har været der i 20-30 år. Man kan desuden købe FCK trøjer i hele landet. Selv i Bruuns Galleri, kan man købe FCK-trøjer..
Det er jo netop et resultat af, at FCK har domineret ligaen de sidste 20 år og imponeret i Champions League og Europa. Det kan FCM naturligvis også gøre. Nok ikke i samme skala, men som minimum i en grad, hvor de på sigt kan blive landets nr. 2 på den front.
FCM skal dele begejstringen med FCK, Brøndby, AGF hvis vi fortsætter vires udvikling) og også Ob/Aab. Og i Silkeborg, Vejle, Esbjerg og Viborg er der ret stor modstand mod FCM - det vil der nok være, ligeså længe, de har hold omkring SL.
De skal ikke dele begejstringen med Brøndby og FCK. Det er et helt andet geografisk område.
Og FCM er måske hadet af rigtig mange fra diverse jyske klubber, men det er stort set alle folk, som har fulgt deres respektive klub, før FCM overhovedet blev dannet, og i hvert fald før, FCM blev en topklub, der også præsterer europæisk.
Hvis du er et barn, der skal til at holde med din første fodboldklub, så vil det selvfølgelig være attraktivt at holde med dem. Ligesom Gala og Fenerbahce også dominerer fanbilledet uden for Istanbul i Tyrkiet. Eller som Real Madrid og Barca gør det i Spanien. Det er bare mere attraktivt at holde med de store klubber, som vinder. Det er unikt. Og det er endnu mere attraktivt at holde med de klubber, som vinder, og som samtidigt spiller Champions League og/eller Europa League. Det er endnu mere unikt. Min storebror var FCK-fan som barn. Det var han, fordi hans eget lokale hold var elendige (host host AGF), og fordi han så FCK gå ind til Champions League hymnen tirsdag aften, og det var dem, man så snakkede om i skolen dagen efter.
Folk, der har holdt med SIF, VFF, EB, VB osv de sidste 25 år kommer aldrig til at holde med FCM. Men de nye børn, som ik har oplevet historien og som kun har oplevet FCM som en topklub, der vil med garanti være en stor del, der vil finde FCM ekstremt interessante.
Og så lavede FCM den genistreg, at de valgte at kalde sig Midtjylland. Der er vel 1,5+ mio mennesker, der har et tilhørsforhold til det område og på den måde kan føle sig repræsenteret. Og det er også så relativt neutralt et navn, at selv folk uden for det geografiske område også kan sluge det.
For 10 år siden var FCM ikke unik eller noget specielt for den generelle fan. De præsterede fint, men det gjorde mange hold. Så begyndte de at vinde titler, men det har mange andre hold jo også gjort, så intet unikt der + de spillede ikke europæisk.
Nu vinder de så titler + spiller europæisk + de gør det endda rigtig fint. De bliver ik udstillet som Brøndby gjorde sidst de var med.
Det er bare unikt for dansk fodbold, og kun FCK har formået at gøre det samme de sidste 25 år. Og det er aldrig før set i provinsen.