I det interview JP gav efter kampen i går, som er linket til andre steder, har jeg gået og summet over en kommentar han kom med til sidst.
Intervieweren (nægter at kalde Viashits ansatte for journalister) sagde noget i stil med, at nu skulle JP nok hjem og nyde den gode julemad, nok også lidt mere end spillerne skulle. Hertil udbrød JP spontant: "De skal bare give den gas, det har de fortjent".
Min første tanke var, at det jo er lidt risky business... men så igen: de har arbejdet hårdt og koncentreret i tæt på et halvt år, med lidt fridage her og der, men jeg tænker ikke de har haft sådan rigtigt fri. Én ting er jo, at du ikke skal møde ind på Fredensvang, noget andet er, at du stadig er på én eller anden form for diæt, som du ikke må afvige fra.
Så at chefen på den måde siger "giv los, gutter", tror jeg betyder en verden til forskel, når de møder ind igen. De har sikkert et eller andet træningsprogram at følge i ferien, men at give dem fri leg ved julebordet, tror jeg sgu er godt givet ud både mentalt og i forhold til, at kroppen nok gerne vil have et lille kalorieoverskud at arbejde med, bare et øjeblik...
Jeg er nu officielt gået fra at være ekstremt skeptisk til at være helt ukritisk fan-boy. JP er en halv-gud i min verden.