Der var aldrig nogensinde straffe i vores kamp - Links taber balancen, det skal han altså ikke straffes for. Vildt, at man stadig kan være bitter over dét, i en grad hvor man nævner det adskillige gange i et interview flere uger senere, efter en kamp mod et helt andet hold.
Ret skal være ret. Michael Johannsen har i "VAR rummet" sagt, at den kan gå begge veje. At man er klodset, fritager i udgangspunkt ikke din forseelse, hvis den er alvorligt nok. Men Krogh mente jo netop den er for tilfældigt, og derfor ikke dømmer den.
Og så skal vi tilbage til, jamen forhelvede, hvis en kendelse trækker begge veje så skal VAR fandme ikke blande sig! Det er jo det vi vil have! (FYI, jeg hælder selv til der burde være straffe imod Links, men jeg FORSTÅR og ANERKENDER ræsonnementet på hvorfor det IKKE ER)
På et generelt plan der savner jeg fandme at eksperter, mandagstrænere, fans husker, at der er en Millard SUBJEKTIVE fortolkninger i fodboldloven, og det er dommeren der bestemmer! Laver han noget himmelråbende forkert, kan VAR redde ham.
Man kan være uenige i reglerne, men når fodboldromantikerne siger det er forkert dømt i Parken, og Jakob Karlsen rent faktisk dømmer det UEFA og fodboldloven siger, så skal man forhelvede ikke brokke sig så højlydt over at manden dømmer det han skal! I dagens Superliga Mediano, beder de ligefrem Karlsen om at gå imod det han har lært fordi det er fodboldromantisk mest korrekt. Altså, what the fuck? Vælge og vrage i fodbold loven? (Jeg mister en del for Mediano i øvrigt, fordi Bruchmann er en dinosaur, fordi han hader headset, tops med gps og pulsmåling og VAR, og Azad Corlu synes det er træls man skal lære forsvarsspillere at spille anderledes med hænderne - øh ja, så gør det da for fand'en!)
Jeg savner fandme respekten overfor en mand/kvinde der vælger at dømmer kampe i dagens Danmark. Det er så utaknemmeligt. Og der er sket et skred, helt sikkert. Det starter allerede i skolen desværre
https://stiften.dk/alarm112/skolele...erral=58461e4a-7f98-4097-a586-12edd9524455-14
Men når jeg er ude som forældre til U9 kampe, så gøres der INTET, fra trænerne, klubberne og forældrenes side, for at børnene skal lære respekten overfor kamplederen, og det bliver 100x værre når der rent faktisk er er en dommer på. Der er masser af snak og kampagne, men reel holdningsændring findes ikke. DBUs silent weeks i bredde kampene, virker kun på dagen, men ikke som læring.