Der virker til at være udbredt bekymring for, at lønforskelle og anden forskelsbehandling kan ødelægge en gruppedynamik. Jeg forstår egentligt godt synspunktet, og jeg tror også, at det ville passe på de fleste arbejdspladser.
Når du først er 15-16 år og har været en del af elitesport i årevis, så er du dog i den grad tilvænnet til, at alle ikke behandles ens, og det er nu engang heller ikke alle, der fx overhovedet tilbydes en kontrakt. Og hvis ikke du har mødt forskellene endnu, så møder du dem da for alvor i seniorfodbold. Jeg kan ikke tro andet end, at der er et betydeligt spænd i lønningerne i en klub som AGF. Det bør der være - alle er ikke lige meget værd for klubben. Og talenterne er nu engang dem, der økonomisk kan blive allermest værd. Sidste sæson var Frederik Brandhof ikke meget dårligere end Kristian Arnstad - er det urimeligt for ham, hvis han på nogle punkter blev forfordelt til fordel for sidstnævnte? Nej, vel?
Anyway, jeg kender (heller) ikke til detaljerne i den konkrete situation med Mikkel Bro Hansen, men jeg køber ikke rigtigt det generelle synspunkt, at man ikke må smadre et (talent)lønloft for enkelte spillere. Det må man godt, og det ved dem omkring U- og A-truppen også godt. Og jeg synes heller ikke nødvendigvis en spiller er snotforkælet ved at forlange fx en million kroner om året i tre år, hvis begge parter i forhandlingen ved, at underskriften minuttet egter underskrivelse er et tocifret millionbeløb værd for klubben i salgsværdi. (Igen, generelt eksempel, jeg har ingen viden om Mikkel Bro Hansens niveau og værdi).
