Lad os sige et scenarie, der hedder at, AGF får et pænt antal point i de sidste grundspilskampe, og kan med et stærkt forår måske få bronze og komme i Europa via en 3.-4. plads, men lige så sandsynligt kommer til at spille om 5./6. pladsen og altså ingenting.
- Skal AGF så spille slutspillet med Jesper Hansen og Patrick Mortensen som startere, eller er det der man prioriterer spilletid til Wahlstedt og Badji (eller Duelund fx)?
- Hvad vil det betyde for AGFs mellemsigtede udvikling som hold (altså sådan noget blødt som holdånden, selvtilliden som hold, relationer, hierarkiet i spillertruppen), hvis man laver det generationsskifte i forårssæsonen med blik på efterårssæsonen
- Hvem skal stå for at definere den balance for holdets udvikling - er det bestyrelsen, Stig Inge eller Uwe?
Vi så jo sidste forår, at Uwe brugte både Callø, Andersen og Anker i startopstillingen i nogle kampe, da det stod klart at vi ikke ville nå i top-4. Jeg gætter på at han vil gøre det samme i år, hvis vi på et tidspunkt ikke spiller om europæiske pladser længere. Sidste år sluttede vi dog sæsonen af med idealopstillingen i kampene mod FCK og BIF, hvor vi kom tilbage på sporet med sejre efter en lang række ringe resultater. Det handlede så nok om at få et godt afsæt til den nye sæson.
Jeg tror ikke at vi kommer til at se noget "generationsskifte", for jeg ser ikke en ny generation der er klar til at tage over. Det sker gradvist. I efteråret har vi set Arnstad bide sig fast og jeg gætter på at han bliver et ret sikkert valg på den centrale midtbane i foråret. Det kan så godt være, at det mest kommer til at gå udover Poulsen, men han ligner efterhånden også en spiller der vil have godt af at spille færre kampe. Ikke desto mindre kan han også noget, som vil være vigtigt i et slutspil. Jeg tror også at vi kommer til at se mere spilletid til Badji. Det vil ikke være første gang, at en spiller har skullet bruge en halvsæson på at vænne sig til klubben og superligaen.
Gyamfi er stadig et stykke fra fast spilletid, tror jeg. Men i den alder kan der jo hurtigt ske en udvikling. Det ville nok være godt for Gyamfi, hvis trænerteamet opfinder en plan B at spille på, hvor vi i en eller anden grad får plads til en fløjspiller, måske en eller anden forskudt opstilling, som det vi har set med Links i år, hvor Kahl er gledet ud som venstreback i en 4-back kæde i perioder, mens Links har været mere offensiv. Det bliver måske for meget at gøre det i begge sider, men det vil kunne være rart at variere.
I det hele taget kunne jeg godt tænke mig, at vores højre kant bliver mere synlig i foråret. Beijmo har ikke været på samme niveau offensivt, som vi tidligere har set - hvilket sagtens kan hænge sammen med valget om den defensive forskydning, som har hjulpet Links i den anden side. Jeg synes også at vi har manglet noget i det Anderson/Beijmo samarbejde, som fungerede godt i starten af sæsonen. En formnedgang hos Beijmo? Alt sammen selvfølgelig også fordi modstanderne læser os i løbet af efteråret. Men jeg håber at trænerteamet bruger vinterpausen på at udtænke nye taktiske koncepter, sådan som man tydeligvis gjorde det i sommerpausen. Gerne både en plan A og en plan B, som også gerne må inkludere mere end 11 faste startere. Vi må da f.eks. kunne bruge Duelund til noget?
Wahlstedt kommer, så vidt jeg forstår, ikke til at blive klar i denne sæson. Men det kunne da have været fint, hvis han kunne være blevet spillet ind. Jeg tror bare heller ikke at vi havner i den situation, hvor vi får en håndfuld kampe uden betydning. Det er svært at se, at i hvert fald 4. pladsen skulle være afgjort flere runder før slut, så tæt som toppen er i år.
Strategisk er det selvfølgelig sportschefen der lægger planen for de kommende år (sikkert i gode snakke med JN). Vi kender strategien, men det er enormt svært for os at købe teenagere til startopstillingen. Prisniveauet er skruet så meget op, så man altid efterfølgende vil diskutere, hvor meget kvalitet man ellers ville kunne få for de samme penge. Det er virkelig en tilvænning. For vi kommer til at kaste mange millioner i grams på at overbetale for spillere, som i sidste ende ikke udvikler sig til det vi håber på. Men håbet er selvfølgelig at ramme jackpot ind imellem. Når det sker, så tror jeg til gengæld, at selv Uwe vil kunne få øje på det, næsten lige så hurtigt som os herinde. Men den mest realistiske kurs for klubben må stadig være at hente helt unge spillere til vores akademi og udvikle til 1. holdet derfra. Så kan der måske komme en art generationsskifte, men det er stadig nogle år væk endnu.
