Som ved enhver kamp hvor jeg nu har sovet på det kan jeg rationelt gå ind i diskussionen om det fremsatte sparekatalog

. Lang tråd kommer nu.
Påvirkning af fans i forhold til fan-oplevelse ifht. fodboldkampen: Heldigvis ingenting! Intet af sparekateloget påvirker følgende: Line-of-sight til banen på alle rækker (Stejleste stadion i DK), nærheden til banen og tag helt ned til 1. række har alle dage været grundlaget for behovet for nyt stadion. Det bliver stadig, ja verdensklasse, og velsagtens det vigtigste.
Påvirkning af fans i forhold til concourse: Spareforslag J (reducering af trælameller) er
ikke vedtaget eller forkastet men bringes først op til møde i Maj. Men man kunne godt forestille sig at ved nye beregninger, omkring vind og vejr, at følelsen i concourse bliver dårligere ved dårligt vejr. Ingen ved det. Men det er stadig noget helt andet end det vi kom fra til det positive.
Spareforslag D (ændring i boder): Er forkastet - heldigvis.
Påvirkning af AGFs økonomi: Spareforslag A (Servicebygning) er forkastet mod der kommer ekstern finansiering. Behold nu den servicebygning! Vi gider ikke at se på AGF skal fragte udstyr fra Fredensvang fordi der ikke var et sted at opbevare den, eller ikke har kølerum/tørrum til boderne. Giver ingen mening.
Spareforslag B, vedtaget, hvor kun DAS anlægget er på tale, spares væk. (1,5 mio. kr). Ja den kan AGF så selv installerer senere.
Spareforslag C, vedtaget: Designgulv i VIP lokalerne til tæppefliser. En besparelse på 360.000 kr ............ Really? Really?
Spareforslag I, vedtaget: Nedjustering af designelementer. En besparelse på 4,5 mio. kr. Det er nok den her der ærger projekt Kongelunden mest. At gøre trappen i VIP lokalerne mere ordinær i stedet for træ og mulighed for bar ved trappen, og ingen træ elementer i Tunnel Club så designet på stadion går igen i disse rum. Ja, ærgeligt men fint for mig hvis man absolut skal finde penge nogle steder. Dog ærger det mig at de i omklædningsrummet også går væk fra træ looket, til det mere ordinære. (Jeg skal finde et nyt avatar billede).
Spareforslag L, vedtaget: Reducering af VIP sæde kvalitet. Besparelse på 7 mio. kr. Det er her det her stadion kunne have skillet sig yderligere ud. Nu blive det ganske ordinært for VVIP og pressefolk. Som udgangspunkt er der regnet med 21.730 sæder på stadion. Heraf er 18.812 sæder af typen ’boxseat 901 uden polstring’ og 2.086 af typen ’boxseat 901 med polstring’. Af de polstrede sæder har 944 også armlæn/kopholder og 40 (til presse) et bord, el og pds-stik. De sidste 832 er stole af typen ’Harrison VIP med kopholder og varme i sæde’.
Der er forskellige muligheder for besparelse:
1. 832 Harrison VIP-stole nedgraderes til standardsæder med polstring – svarende til en besparelse på 3.000.000 kr.
2. Alle 2.918 opgraderede stole (inkl. stolene under mulighed 1) nedgraderes til standardsæder uden polstring – svarende til en yderligere besparelse på 4.000.000 kr.
Spareforslag M: Reducering af kapacitet! (potentiel besparelse 3,15 mio kr.) Den her bliver giftig.
Ikke vedtaget eller forkastet men drøftes også til maj. Pt ser det sådan her ud: I projektet er der planlagt 21.730 siddepladser og 5.664 ståpladser. Det vil være mulighed for at montere sæder på ståpladserne, for at lave dem om til siddepladser. Max tilskuerantal (med ståpladser) er 24.092 tilskuere.
Men man taler om ikke at indkøbe de ekstra sæder der kan monteres på ståpladserne til landskampe og Uefa kampe. Det giver en sidde kapacitet på 18.452 som så er Max antal ifht til de førnævnte internationale kampe. Til superliga stadig 24.092.
Det ekstra ekstra giftige er også fjernelse af de to nederste rækker (og dertilhørende betonklodser der holder på dem). Så vil sidde kapaciteten kun være på 17.573 - og der kan IKKE monteres senere hen fordi beton klodserne er væk.
Her får stadion problemer med UEFA og EM2029, såfremt vi får det, for der skal kapaciteten være 20.000 siddepladser.
Jeg håbe med næb og klør at det er her den røde linje er for rigtige mange især fra AGF, for "kun" 3,15 mio kr. Jeg fatter ikke de ikke allerede forkastede denne mulighed. Simpelthen horribelt det overhovedet er på tale.
Nå men her er et smukt billede af vores kommende VIP tribune. Kan findes i referatet omkring sæde valg, hvor der lægges op til at AGF fans skal være med til at bestemme farven.
