Nej men det generer tilsyneladende Bach så meget så han allerede vil videre, det kunne jo godt tyde på at han ikke føler at det gør nogen forskel uanset hvordan han præsterer til træning, så får han ikke reelle muligheden for at vise sig frem i kamp. Gyamfi har det tilsyneladende lige sådan, det var nok ikke det de blev lovet da de kom til klubben.
Når man ser på det leverede, har Bach en dramatisk bedre case end Gyamfi. Sat på spidsen er spilletid til Gyamfi primært godt for lattermusklerne hos modstanderne og en skylning af tårekanalerne hos os andre.
Bach var tæt på eneste lyspunkt i pokalen og giver lyst til at se mere - i stil med Andersen i starten af efteråret: ikke i nærheden af niveau, men med løfter om det bliver bedre med mere spilletid.
Han blev hentet til en klub med to 10'ere der spillede noget nær fløj. Nu er det to wingbacks. Selvom han har fået indhop og kan udvikle sig i AGF, forstår jeg godt, hvis han hellere vil til Hvidovre eller lignende og spille fast.
Spørgsmålet er om Duelund synes at han vil forlænge (hvis det da nogensinde har været på tale), eller om han hellere vil lave en Grønbæk og eksplodere når han kommer til en ny klub?
Den sidste del er svær at spå om (om han står på nippet til at eksplodere). Men det er nok op til AGF om han bliver eller skifter
Når man satser så benhårdt på resultater så alt andet tilsidesættes, uanset om det er den sunde trup, spillersalg, eller udviklingen af talenter. Når det kun handler om resultater, så skal man også måles på de resultater, og der er en aktuel 4. plads, bag ved klubber der også satser på trupsundhed, spillersalg og talenter ikke flot. Det er måske endda lidt for ringe at der ikke er plads til andet end resultater, når resultaterne ikke er bedre.
Jeg køber præmissen. Uwe har holdt fuldt fokus på sin starter i tætte kampe. Han har ikke et figenblad i form af talentudvikling at gemme sig bag.
Jeg er dog ikke enig i konklusionen. Det er demonstreret at parade-11'eren (tak til Steffen Dam for den), har højt niveau.
Der er kørt andre spillere ind undervejs, primært Jacob Andersen og Arnstadt. Kahl blev hurtigt kørt ind i forsvaret.
Arnstadt er en fin spiller, men ikke en jeg synes hæver niveauet. Jeg er med på Monnerup og flere herinde er begejstrede, men jeg synes stadig det er for meget nips uden slutprodukt, og mere søvninducerende end begejstrende at se ham spille
Min pil peger på sportschefen.
Arnstedt er godkendt (middel) Dalsgaard til 12.
Power er til et skuldertræk.
Gyamfi er et skuldertræk. Jeg undlader at kassere ham, men gider jeg ikke se andre argumentere ud fra han brænder ligaen af om lidt. Han er købt til fremtiden og kan gå begge veje. Fakta er, han ikke er brugbar her og nu.
De, der deler vandene er:
Jacob Andersen, hvor nogen sikkert ville se ham meget mere (på bekostning af Beijmo, eller med Beijmo mere som forsvarer).
Badji, der måske skulle have haft længere tid til at vise sig som alternativ.
Duelund, der måske skulle have været mere i spil. Det ville enten have været for Bech eller MA.
Bach, der måske skulle have haft mere spilletid på WB. (Det ville så være på bekostning af Arnstadt, der afløste MA på 8'eren).
AGF har ikke spillet én kamp med ro på slutfasen siden transfervinduet lukkede, så der har været begrænset mulighed for at variere, og bænken har ikke just sparket døren ind.