Den er vidt udbredt her på forum, men derfor behøver det ikke være sandt. Er man god nok, er man gammel nok.
Vi HAR en god trup, de "aldrende" som bliver voldsomt kritiseret, skal være det ankerpunkt de nye kan læne sig op af.
Aldersfacisterne herinde, har en romantisk tro på at de unge uden videre kan gå ind på holdet, og fra dag 1, sætte superligaen i brand. En superliga som er yderst kompetent, hvor det er de små marginale som afgør om vi vinder eller taber kampe. Det kommer ikke til at ske.
JP kommer ikke til at sætte en spiller af, førend han har et alternativ som er bedre.
De af jer som er gamle nok, husker også den store lykkefølelse omkring "young-guns" i AGF, det var med Krabbe, Kure, Gjesing osv., tanken var romantisk, men vi rykkede ned med et brag.
Jeg mener vi har nogen talentfulde spillere på vej, men de skal have tid for at udvikle sig, og de skal have erfarne spillere at læne sig op af.
PM er i mine øjne stadig første man på holdkortet, det er lidt ærgerligt at se den urimelige behandling af ham herinde. Flere af jer forstår ikke hvilken gave han er til holdet, klubben og de unge som skal udvikle sig og tage over.
Uwe er fortid, ny træner er kommet, og JP ser ikke samme nødvendighed for at skifte hele den gamle garde som mange herinde gør. Kan 2 dygtige superligatrænere tage sådan fejl?