Jeg hørte også Monnerup og [den anden] i Mediano og er meget på linje.
Der skal efter min vurdering 2-3 forstærkninger (udover en fornuftig 'erstatning' for Bisseck og under forudsætning af, at vi kan tilknytte Bejimo og Duelund) til, at vi kan fastholde en plads som et seriøst bud på top 3-4 stykker. Vi har virkelig været gode dette forår, men har også reddet på en bølge og så har vi haft meget høj kontinuitet på de centrale pladser:
- De bageste 5 har spillet samtlige kampe (minus een karantænedag til Bejimo),
- De tre bageste har spillet stort set samtlige minutter.
- Den eneste reelle kvalitetsangriber, en aldrende mand på 34, har holdt sig skadesfri.
Vi har primært haft udfaldene blandt de midterste 4, hvor vi faktisk har en smule kvalitativ bredde. Det kan vi ikke regne med vil være mønsteret, slet ikke hvis vi også skal spille europæiske kampe og kommer et stykke vej i pokalen. Vi har også alle kunnet se, hvad der skete med holdet, når vi var tvunget til at skifte mere end 1-2 spillere ind.
Forstærkninger kan imidlertid både komme udefra og indefra. Kigger man tilbage tilbage her i forum, så kan man sikkert - indtil for 2-3 måneder siden - finde indlæg, der dømmer f.eks. Links og Mølgaard ude osv. (jeg har sikkert selv skrevet nogen af dem) og pludselig dukker der en TK eller en Grønbæk op, der tager springet. Så det må være den vurdering, de sidder med i den sportslige stab.
Da det der kommer indefra er så svært at se udefra, hvor vi står, er ønskeseddel mest noget udefra, men også nogle typer, som man måske/måske ikke har i pipelinen:
- en spiller, der både kan spille Paddy-9'er OG spille en MA/MD-10'er. Han er helt sikker helt og totalt udenfor rækkevidde, men en type som Youssuf Poulsen kunne være fed at få ind. Vi får ikke en klasse-9'er, der kun sidder og venter på, at Paddy bliver træt eller skadet - og Andersson/Duelund spiller ikke 100 % på 100 %.
- en talentfuld spiller, som kan supplere på midten - svært at købe ind på et niveau over de bedste nuværende (Yakob, MEM) og svært at love fast spilletid. Kunne være Sauer (??), men kunne også godt være ham den svenske, der var rygter om en af dagene.
- en ekstra klassespiller til tre-back-kæden (ud over 'erstatningen' for Lange Yann, som i øvrigt gerne må være venstrebenet), så vi også kan se Mølgaard som back-up på wingbacken. Hey og Gomez har været nævnt, men de har en dårlig kombi af meget hype (= høj pris) og en del udfald over sig. De SKAL kunne spille sikker bold i fase 1 og kunne gå i positioner frem i banen (udelukker Haussner/Jan-Halvor-typer, som jeg ellers godt kan lide), det er for mig at se den helt store forskel på forår/efterår i 22/23 og noget, vi skal holde fast i.
- målmand? den er svær. JH kommer helt 100 % til at stå fra start, og det skal en ny mand acceptere, samtidig med at han skal være god nok til at kunne træde til, hvis JH går i stykker.
Således ønskeseddel. Min målestok er ikke, at vi pinedød SKAL kunne spille med om guld i 23/24, men at vi lægger endnu et niveau på uden at risikere butikken økonomisk. Gør man det år efter år, så vil der opstå de dér guldvinduer, som vi lige kortvarigt og med kildrende mave skimtede ind ad for nogle uger siden. Og på et eller andet tidspunkt, så er den der...
/W