New posts

Talentarbejdet i AGF

  • Thread starter Thread starter Snurre Snup
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 4K
  • Views Views: Views 377K
Undskyldningen virker lidt søgt efter min mening
Fuldstændig enig - jeg forsøgte bare at lede efter årsager. Det giver jo endnu mindre mening at østjyske drenge er generelt ringere til fodbold end drenge i resten af landet.
For mig at se er det noget i uddannelsen - ikke så meget det fodboldfaglige, men uddannelsen til professionel, der halter. Det er som om, det mentale halter, hos mange af vores talenter.
 
AGF havde jo ligget højere, hvis man ikke havde solgt Daghim for 20+ millioner. Det gør det lidt sværere at dømme akademiet til en fiasko, synes jeg.

Jacob Andersen er også kommet markant tættere på truppen, så mon ikke tallene ser bedre ud snart.
Meget enig. Der skal jo ikke meget til at rykke voldsomt rundt på "stillingen". Har man et enkelt stortalent eller to, som er faste startere, så betyder det voldsomt meget - vi har jo samme antal teenagere med spilletid som Randers. De får bare markant mindre spilletid (og så har vi solgt den, som nok ellers havde fået mest).

Mest imponerende er det sådan set med FCK både ift. antal og spilleminutter holdt op imod deres position i ligaen m.m.. Men de er også mange år inde i en voldsom satsning, hvor de har brugt rigtigt mange penge på at støvsuge norden for de største talenter. Men når det er sagt, så er en god del af dem trods alt lokale, som også kunne have valgt FCN eller BIF.
 
Last edited:

Hvis man leger, at Frederik Tingager var skadet inden sæsonstart, og Tobias Anker havde spillet hele efteråret (8 år yngre), så havde AGFs starter været 8/11 af et år - eller 265 dage - bedre i statistikken. Havde den 12 yngre Bailey spillet de 5 kampe, som Jesper Hansen har spillet, så havde det taget (5 kampe ud af 12 gange 12 år fordelt på 11 startere) 166 dage yderlugere af alderen.

Så havde AGF ligget mellem OB og Randers.

Man kunne have lavet andre øvelser med salg af Yann Bisseck (22), TK (21) og Daghim (17).

Med andre ord - læg ikke for meget i gennemsnitsalderen, men læg mere i spilletid til spillere under fx 21 år. Og den er for lav i AGF lige nu.
 
Der er mange måder at se på statistik på, men der er i hvert fald at par faktorer der skal med i det samlede regnestykke, inden man taler om fiasko.

- Uwe kom ikke til AGF for at tage to mellemsæsoner og spille et kuld unge spillere ind, han kom for at få AGF tilbage på ret kurs igen efter Davids nedsmeltning.
- For at spille med unge spillere, kræver det også at de er dygtige nok, og det er vel derfor man har hentet to nøglemedarbejdere i FCN, så scoutingen kommer op på et tilstrækkeligt højt niveau.
- Penge! Der har ikke været penge nok i kassen før nu til at lave den massive satsning på ungdomsarbejdet som kommer med 110 i timen fra nu af.

Det kommer til at stå for egen regning, men fra 2024 og frem kommer FCM og AGF til at dele de største talenter i Jylland imellem sig, og slås om dem fra Fyn med FCK, BIF og FCN.
Pengene er der ikke i de andre jyske klubber til at tage den kamp op, og i modsætning til for 20 år siden skifter et talent fra Brønderslev ikke til AaB fordi de er hele Nordjyllands klub. De skifter til den klub der har det mest professionelle set-up og til den klub der har bevist de kan skyde en et trin videre op på karrierestigen. Og der vil Jylland være delt i et A og et B-hold, endda måske et A og et C-hold hvis man ser på de økonomiske muskler.

Så jeg forstår slet ikke forargelsen og nervøsiteten når man ser på hvad der ligger og venter forude...
 
- Uwe kom ikke til AGF for at tage to mellemsæsoner og spille et kuld unge spillere ind, han kom for at få AGF tilbage på ret kurs igen efter Davids nedsmeltning

Helt enig og den mission er lykkes til et 12-tal men tallene er fra denne sæson, en sæson hvor vi burde kunne spille med flere talenter...hvis ellers de er dygtige nok men altså Uwe selv har stor rost Ihler og alligevel er minutterne til ham nærmest ikke eksisterende.

- For at spille med unge spillere, kræver det også at de er dygtige nok, og det er vel derfor man har hentet to nøglemedarbejdere i FCN, så scoutingen kommer op på et tilstrækkeligt højt niveau.

Det er den samme talentproblemstilling som altid går igen især herinde. Er den manglende brug af talenter et spørgsmål om niveauet eller et spørgsmål om manglende vilje eller mod til at bruge dem?
En ting er i hvert fald stensikkert, et talent udvikler sig ikke hvis ikke han får en fair og reel chance.

- Penge! Der har ikke været penge nok i kassen før nu til at lave den massive satsning på ungdomsarbejdet som kommer med 110 i timen fra nu af.

Enig. Som nærmest alt i moderne fodbold handler talentudvikling også om penge men der er stadig større muligheder for at gøre det godt ved at være smartere og dygtigere. Kigger man rundt omkring i Europa er der ikke en klar sammenhæng mellem god talentudvikling og klubbernes pengetank.
Talentudvikling handler også i høj grad om strategi og vilje til at gennemføre den strategi og ikke hele tiden finde undskyldninger for ikke at bruge talenter. De undskyldninger kan ALTID findes.

Så jeg forstår slet ikke forargelsen og nervøsiteten når man ser på hvad der ligger og venter forude...

Jeg er ikke forarget men jeg er skuffet over, vi ligger helt i bund i brugen af teenagers. Med klubbens størrelse og trods alt et fornuftig talentbudget burde talent pipelinen være bedre, så ikke forarget men skuffet og ja nervøs for om fremtiden vitterlig bliver bedre for fine ord og akademi kommer ikke til at gøre en forskel. Det gør kun en klokkeklar talentstrategi og vigtigst vilje.
 
Jeg er med på hele talentsatsningen er der, hvor de store penge er.

Men det er også et high risk, high reward spil. Og det er et langsigtet gamble, hvor mange trænere, sportschefer, fans og investorer har et kortere sigte.

Jeg vil tro, at man kan blive nr 3 i superligaen med FCKs budget til ungdomsafdelingen alene. Det er rigtig mange penge, det koster - og de penge giver en større gevinst på den korte bane ved at spille med ældre spillere.

Brøndby har lige nu stor succes med at gå den anden vej og købe ældre performance spillere, der på den korte bane har løftet dem i guldspillet, men med ringe salgspotentiale: Wass (34), Ohi (29), Sean Klaiber (29), Rasmus Lauritsen (27), Vallys (27), Jakob Rasmussen (26). De spillere er dyre, men de er sikkert billigere på udgiftssiden end at støvsuge Island og omegn for 16-årige, give dem 5 mio i løn pr styk og håbe, at en af dem slår igennem.
 
Der er mange måder at se på statistik på, men der er i hvert fald at par faktorer der skal med i det samlede regnestykke, inden man taler om fiasko.

- Uwe kom ikke til AGF for at tage to mellemsæsoner og spille et kuld unge spillere ind, han kom for at få AGF tilbage på ret kurs igen efter Davids nedsmeltning.
- For at spille med unge spillere, kræver det også at de er dygtige nok, og det er vel derfor man har hentet to nøglemedarbejdere i FCN, så scoutingen kommer op på et tilstrækkeligt højt niveau.
- Penge! Der har ikke været penge nok i kassen før nu til at lave den massive satsning på ungdomsarbejdet som kommer med 110 i timen fra nu af.

Det kommer til at stå for egen regning, men fra 2024 og frem kommer FCM og AGF til at dele de største talenter i Jylland imellem sig, og slås om dem fra Fyn med FCK, BIF og FCN.
Pengene er der ikke i de andre jyske klubber til at tage den kamp op, og i modsætning til for 20 år siden skifter et talent fra Brønderslev ikke til AaB fordi de er hele Nordjyllands klub. De skifter til den klub der har det mest professionelle set-up og til den klub der har bevist de kan skyde en et trin videre op på karrierestigen. Og der vil Jylland være delt i et A og et B-hold, endda måske et A og et C-hold hvis man ser på de økonomiske muskler.

Så jeg forstår slet ikke forargelsen og nervøsiteten når man ser på hvad der ligger og venter forude...

Jeg er nu ikke forarget men må nok tilstå nervøs. Vi har hørt om den her talentsatsning i mange år og fanscenen (især) har haft store forventninger. Der er set forbedringer og vi har fået talenter igennem systemet men det er ikke mange. De salg skal dog danne grobunden for kommende salg og har derfor været vigtige.

Som dig tror jeg også på vi kommer langt stærkere ud på talentsiden men samtidig tror jeg det er en længere process. Det er ikke løst henover natten, fordi der bliver bygget boliger og hentet et par folk ind. Den slags tager tid og der skal noget til, førend talenterne tilvælger os i større stil. De skal kunne se, at det er muligt at udvikle sig og komme på holdet. Der er det også vigtigt, at de kan se der bliver givet spilletid til netop talenterne.
Forhåbentlig kan klubben sælge ambitionerne i den stil som du har i dit indlæg - for så vil flere af dem kunne se sig i en klub som satser den vej. Det kan måske få nogen til at vælge os, som førhen var blevet i deres nærområde eller var taget til Sif, Fcm eller et tredje sted hen.

Men når vi i 2024 (endelig) får skruet op for talentafdelingen, så går der formentlig nogle år, førend vi ser output som kan bruges til spilleminutter og salg. Taler vi minimum 2026 og frem eller håber vi klubben tiltrækker en stærk håndfuld fra start som slår hurtigere igennem? Måske er vi helt henne i 2029, hvis vi skal være heldige at de helt unge talenter som vi udvikler fra nu af, kommer ind på førsteholdet og bidrager.

Jeg er med på hele talentsatsningen er der, hvor de store penge er.

Men det er også et high risk, high reward spil. Og det er et langsigtet gamble, hvor mange trænere, sportschefer, fans og investorer har et kortere sigte.

Jeg vil tro, at man kan blive nr 3 i superligaen med FCKs budget til ungdomsafdelingen alene. Det er rigtig mange penge, det koster - og de penge giver en større gevinst på den korte bane ved at spille med ældre spillere.

Det er rigtigt, at talentsatsningen er der hvor de store midler er og konkurrencen er benhård. Man skal have det rette setup for at vinde og vi kommer sent til festen. Da vi ikke har deltaget i konkurrencen omkring talenterne, har vi også givet de andre klubber bedre betingelser og mulighed for at bygge et stærkt setup. Der skal vi have hentet ind på deres kompetencer og det kan næsten kun gå for langsomt. Det virker heldigvis som om man er ved at eksekvere på en langsigtet plan og der nu bliver rykket stærkt.

Jeg vil tvivle på at Fck's budget på talentsiden kan række til en 3 plads men på den anden side, har Fcn jo vist man kan spille med i toppen med yngre hold. Mener deres gennemsnitsalder har været nede på 21 år i en periode.
 
Jeg tænker det er meget kontekstuelt
Det kan måske også handle og mange af vorea kampe har været meget tætte og derfor måske ikke de mest talent-venlige.
Lyngby kampen var vel en af de Første Hvor sejren føltes relativt sikker.
Men vi må Jo stole på at akademiet fører til en hojere kvalitet og end mere direkte vej til førsteholdet.
Fingrene krydses
 
Jeg er enig, Rösler havde for første gang imod Lyngby muligheden for at give talenterne chancen, unde at de skulle frygte at være skyld i et pointtab. Lyngby havde ikke noget at komme med offensivt, og det var for første gang i sæsonen muligt at vinde selvom der skulle gå et mål ind til sidst.

Jeg mener ikke at etableringen af det nye akademi i 2024, betyder at talentsatsningen først starteder der, det har væøret igang siden Wieghorst og Fredberg udviklede ”Den Hvide tråd”, og det er allerede ved at vise resultater. Et tydeligt tegn på at det begynder at gå den rigtige vej er at AGF U19 for første gang i mange år ligger i toppen af ligaen:
IMG_1199.jpeg
 
Jeg er som nævnt ikke så bekymret for antallet af teenagere. Hvis man vil finde et enkelt tal, der mest tydeligt indkapsler AGFs efterslæb på talentsiden, så er det vel antallet af etablerede spillere i (hele) superligaen pt., der er udklækket i AGF*: 0.

Det må næsten være historisk.

TK er vel den homegrown AGF-spiller, der har flest spilleminutter i denne sæson. Jeg vil gerne vædde på, at det også er tilfældet ved vinterpausen. Man kan drømme om, at det ikke længere er tilfældet til sommer, men ville nogen turde vædde imod dét?

*Vi kan diskutere Benjamin Hvidt, men han er altså langt fra ligaen pt.
 
Må indrømme jeg ikke helt forstår diskussionen. Jo, vi kunne godt have flere unge spillere i truppen og startopstillingen. Men vi har de sidste par år solgt spillere for 130-150 mio. (som kan blive højere hvis klausulerne opfyldes), som helt eller delvist er udviklet i klubben. Så selvom vi ikke spytter dem ud på samlebånd og der bestemt kan lægges betydeligt på talentarbejdet, så er det jo ikke fordi vi ikke kan udvikle spillerne og bringe dem i spil tidligt, hvis de ellers har talentet.

Så nu hvor der kommer et akademi og der rekrutteres erfarne scouts m.m., så skal der nok komme endnu flere spillere igennem systemet. Men i mine øjne er vi allerede et langt, langt bedre sted end for 5 år siden, hvor der i maaange år efter årgang 88 med Lumb m.fl. kom ekstremt få spillere op, som kom videre til et højere niveau (hvis de overhovedet slog igennem på superligaholdet).
 
Skanderborg Kommune, er den Kommune der har leveret flest spillere til ungdomslandsholdene i år. Det er dog ikke alle der ender i AGF ;)

Det er en fed udvikling. Det er ret stående, hvor lidt Jylland bidrager til det nuværende A-landshold, og sådan har det været i en lang årrække (og ja, en del skyldes sikkert trænerbias, men absolut ikke det hele).

Østjylland er vel en af de egne, der har været dårligt repræsenteret ift befolkningsgrundlaget, og AGF har nok både været blandt ofrene for og blandt de skyldige bag den historie. Det må gerne være fortid!
 
Jeg faldt over at man kan se AGF U19 og U17 kampen på Veo Live, tænkte det kunne være interessant for andre at dykke ned i. Jeg har ikke selv mulighed for at kigge forbi Fredensvang da jeg bor i udlandet så det er rart at kunne følge udviklingen på denne måde.
Jeg ved ikke om man kan se dem live, det er vist ikke altid man kan det. Men når de er uploadet så kan spole frem og tilbage som man vil

Appen hedder Veo live og er gratis, skal bare oprette et login.

Det var lidt blandet i weekenden da U19 tabte til Horsens 1-2 mens U17 vandt 4-1.

Spændende at se at U17 spille med mange af de samme taktiske greb som førsteholdet bruger. De spiller den konsekvent ud nede fra og med ok succes.
 
Last edited:
Et skriftlig interview med selvsamme Ørskov.

– AGF DNA’et bliver mere og mere tydeligt. Vi har en spilfilosofi om at være dynamisk, fremadrettet og aggressiv – i år har vi valgt at spille i samme system som Superligaen i alle årgange, fortæller talentchefen.

Uforståeligt det først er i år, man er begyndt på det.

Edit: Og så mangler jeg Ørskov nævner teknik. Det er fint nok at være et dynamisk, fremadrettet og aggressiv spillende hold men det nytter lidt, hvis spillerne ikke kan retningsbestemme tæmninger, aflevere i det rette tempo og præcision, drible osv alt. i et højt tempo og i små rum.
Det var et kæmpe problem under David og det er min største anke med Uwe selvom det er blevet noget bedre under ham.

Et skriftlig interview med selvsamme Ørskov.
– AGF DNA’et bliver mere og mere tydeligt. Vi har en spilfilosofi om at være dynamisk, fremadrettet og aggressiv – i år har vi valgt at spille i samme system som Superligaen i alle årgange, fortæller talentchefen.
Uforståeligt det først er i år, man er begyndt på det.
Jeg synes ikke, at det er helt så simpelt. Har du f.eks. et par små, hurtige angribertyper på 14 år, som er HELT anderledes end Mortensen, så er det da ærgerligt at træneren er tvunget til at spille med højeste spiller, som kan stå inde midt foran mål og sætte hovedet på engang i mellem. Vi kan potentielt miste en del talenter på, at vi ikke fremdyrker deres største forcer. Det betyder ikke, at jeg er uenig med AGF i at man gør det her. Men det kan bare have en omkostning.
 
Latest posts

Back
Top