Jeg ser maksimalt 16 kampe. Realistisk set så 14 kampe. Hedder det Europa League, så tror jeg, vi ryger ud efter ligafasen. Conference League, der skal vi gå mindst én runde videre.
De første 6 kampe er kvalkampe, og der bliver der gået all in. Så venter der 6 kampe resten af efteråret i et ligaspil. Selv hvis vi er dårlige, så går vi all in på de første 5-6 kampe. De her kampe er jo også en investering i vores fremtidige koefficient. Og vi har hungret for Europa i årtier.
Men det er ik nødvendigvis den ekstra kampload, som bare bliver et problem. Det handler lige så meget om forberedelse. Selv hvis vi vælger at koncentrere os om ligaen efter 10-12 kampe, så vil vi stadig hele efteråret være inde i et flow, der hedder: kamp søndag - restitution mandag - taktisk træning tirsdag - rejsedag eller let træning onsdag - kampdag torsdag - restitution / rejsedag fredag - taktisk træning lørdag - kamp søndag.
Det er bare helt andre forhold, og fck er jo eneste hold herhjemme, der har formået at blive mestre, mens de også har haft Europa.
Jeg drømmer om en bronzemedalje næste sæson - primært pga Brøndby er så elendige, som de er + FCN jo altid skifter voldsomt ud. Jeg kan også være tilfreds med en 4./5. plads, hvis det giver Europa næste år, og vi har leveret fornuftigt i Europa.