Især Wilczek var et fejlskud jeg ville kunne tilgive - han havde bevist sig på Superliganiveau og - som jeg husker det - døjede ikke nævneværdigt med skader endnu. Modsat Cornelius, som jo er en omvandrende skade og har været det i årevis.
Men du har ret - angriberpositionen er vel nok den sværeste at hente til. Der er ingen fejlmargen, forstået på den måde, at hvis ikke angriberen kan finde sig til rette i måden vi spiller på, så bliver han et flop. Hver liga har desuden sin måde at forsvare på, og for nogle angribere er det umuligt at score i superligaen, fordi den er ekstremt fysisk og taktisk. Det lider Haugen f.eks under; han er ikke fysisk nok ej heller hurtig nok, til for alvor at begå sig på superliganiveau. Vil jeg påstå. Der kan man allerede se Gyamfi har en anden pakke; hans fysik passer godt til superligaen og farten bliver IKKE et problem... for os. De andres forsvar derimod...
Det er vel ret beset ens for alle klubber i verden og selve grunden til, at angribere er så dyre. Det er et enten-eller spørgsmål meget ofte. Angribere skal score mål, for at kunne det, skal de passe ind på holdet, forstå hvordan vi spiller. Samtidig skal resten af holdet også vide, hvordan angriberen skal spilles. Dertil kommer ting som selvtillid og lige lidt held til at starte med + det mentale i at håndtere modgang.
Eneste angriber, jeg kan komme i tanker om på stående fod, som kan betragtes som en succes, selvom han ikke væltede mål ind for sin klub er Roberto Firmino i Liverpool. Han var ikke topscorer, kom aldrig tæt på. Men hold nu kæft, hvor var han vigtig for Liverpools spil; både presspillet og opspillet. Salah og Mané nød virkelig godt af Firminos evne til at spille andre gode.
Lige nu, kan jeg ikke komme i tanker om andre angribere, om hvem man kan sige det samme. Paddy forsøger, men jeg synes ikke han spiller andre gode i synderlig grad. Han trækker dog noget opmærksomhed, som giver plads -det vil jeg give ham.