New posts

Introduktion Sådan blev jeg AGF-fan

Introduktion Sådan blev jeg AGF-fan
Kom fra en by nordvest fra Århus, hvor de fleste holdt med Randers Freja…jeg var ikke “ fan “, men holdt med Vejle de år….startede at arbejde i Århus som 20 årig, og skulle da med kollegaer på stadion i weekenderne….så jeg blev GF’er i 79/80….altså det var jo en anden tid…i 80’erne sluttede vi ofte blandt de bedste…jeg blev far i -86 og kom bl.a derfor ikke t Herfølge, da vi blev mestre….men hold op nogle kampe vi fik dengang…og med et for datiden skidegodt hold og med Europa Cup kampe mod adskillige store klubber, bl.a Barcelona…
-82 med sidste kamp i Parken mod B93, hvor hjemvendte Henning Jensen kunne blive den første til at blive national mester i 4 lande…vi vandt desværre ikke. Lige så stort et slag som 3-3 kampen 14 år senere i Århus…
Jeg var meget aktiv som ung, men vi var ikke så mange dengang og det gik også lidt roligere til…men der kunne nu godt være gang i den i en kamp mellem GF og Vejle….” du burde købe dig en Vejle-hat; folk vil gerne ha’ noget at grine af, du burde købe dig en Vejle-hat, folk….” ( Johnny Reimars, Tyrolerhat )….jo, jo…men det er sgu bedre idag….og nu ser jeg bare frem til nogle år, som er væsenlig bedre end snittet for de seneste 25 år! TAK!
 
Kommer oprindeligt fra Tyskland (Sydslesvig). Har allerede som teenager vidst at jeg ville ende i Smilets By en skønne dag. Elsker Aarhus! Jeg havde dog ikke de store holdninger til dansk fodbold, da jeg syntes den var lidt kedelig i.f.t tilskuertal m.m. I Bundesligaen holder jeg med Borussia Dortmund og været en del på Volkspark Stadion (HSV) i 70’erne, 80’erne og 90’erne.
Flyttede til Aarhus i 1996 og var 2-3 gange på det gamle Aarhus Idrætspark (var det det den hed?). Begyndte for alvor at gå til fo’bold da vi fik det “nye stadion” og opdagede, at det er langt federe at holde med en klub fra den by man boede i og elskede (modsat BVB). På et tidspunkt (ca 2003/2004) blev jeg en del af Galehuset og var vild med den humoristiske og lidt sarkastiske tilgang. Nu har jeg haft sæsonkort i knap 23 år med 3 nedrykninger/oprykninger, 2 pokalfinaler, 1 tur til Belgien og har været på stort set alle danske stadions (inkl. Lerpytter). Jeg mangler dog Bundby….
Hold kæft jeg glæder mig til det nye stadion!!!
 
Hyggelig læsning i en (næsten) agurketid...
Jeg er indfødt. Faktisk fysisk født i Østergade
😄
Men jeg er vokset op i Højbjerg. Så jeg er Lysenger. Da jeg var dreng og ung hadede vi AGF. De var den onde storebror og nærmeste klub.
Så da jeg begyndte at gå på Stadion holdt jeg med Fuglebakken. Siden blev det Skovbakken...
Bare ikke AGF
Men da Skovbakken rykkede ned omkring 1980 (?). Der skiftede Lunderen, Per Beck og vist et par andre til GF..
Der tænkte jeg, hvis de kan, så kan jeg sgu også

😇
 
Jeg tror, der har været flere årsager men den der står tydeligst er bogstaverne AGF, som også stod på fotograf motorcyklerne i Tour de France og i min barndomsnaivitet, troede jeg det var en reklame for ja AGF, hvilket jo var vildt sejt. Til mit forsvar var bogstaverne hvide og baggrundsfarven blå...i dag vil man sige The plot thickens.
Det var det sgu da!:

IMG_1825.webp

Mange tror at det var Bosman dommen der ødelagde klubbens økonomi, men det var de massive sponsorater i Touren der gjorde størst indhug.

Men så længe det gav nye fans, så var det da det hele værd.
 
images_list-r4x3w1000-5d1f35b907973-sipa-00279194-000011.jpg
 
Jeg var på besøg hos min fætter i Silkeborg i midt- til slut-80'erne, og han spillede i Silkeborg Boldklub. De havde en dag et event - måske noget fødselsdag/jubilæum eller noget - og man kunne få lov til at sparke straffespark på Troels Rasmussen (jeg aner ikke hvorfor man i Silkeborg havde tilkaldt en AGF-målmand :D ).

Det skulle vi selvfølgelig prøve, og selvom jeg var en ung purk på omkring 7-8 år, så scorede jeg og efterfølgende snakkede en genert jeg med "ham den store". Troels Rasmussen var min indgang til AGF-verdenen, og selvom jeg boede i Galten, min fætter havde forsøgt at sige at SIF var de bedste, og mine forældre ikke var sportsinteresserede som jeg var, så var jeg hooked på AGF med det samme efter den dag.

Vores nabo tog mig med til kampe. Han pralede med at han selv havde spillet i AGF, og jeg så efter hans navn på tavlen på Fredensvang, de gange jeg var i klubhuset, men først efter flere år fandt jeg ud af, at han ikke havde spillet med de rigtig gode :D
 
Min mor er fra Holstebro og min far fra Helsingør. De mødte hinanden og flyttede sådan ca midt imellem, en forstad til Århus. Min far begyndte at tage mig og min storebror med på stadion i slutningen af 80erne, jeg er født i 82. Min bror gad det slet ikke, jeg var bidt fra første kamp. Har et af de sjældne fanklubnumre under 1000 og en næsten fotografisk hukommelse når det kommer til AGF kampe. Fra 1995 til 2008 var jeg super aktiv på fanscenen i AFA, Galehuset og Nysir (de to sidste var jeg med til at starte).

Jeg har kun boet permanent to steder i mit liv, århusområdet og de sidste 15 år i Montréal, Canada. Det har selvfølgelig sat sine begrænsninger på mit nærhedsforhold til AGF. Men det har på den anden side også bevist klart for mig, at det ikke var løgn da vi som 16 årige stod og råbte “jeg er hvid indtil jeg dør”. Jeg gætter på at der er 5-10 AGF kampe jeg ikke har snusket mig til at se på TV i de år, på trods af en svigerfamilie der har meget lidt forståelse for den slags forhold til sport og for de humørsvingninger der følger med :)

Nårh ja, og så tjek lige ham her. Han var med for første gang til sæsonpremieren da vi var hjemme i sommers. Han råber stadig “dumme midtjylland lugter” jævnligt og insisterede på at have sin AGF trøje på til julefrokost med Danish-Canadian society sidste uge.
 

Attachments

  • IMG_1584.webp
    IMG_1584.webp
    1.2 MB · Views: 45
Min interesse for fodbold startede i 1995/1996. Jeg er en Aarhus-dreng og gik i en klasse med mange fodbold-interesserede drenge(bl.a. Anders Kure), og selvom mine venner ikke var til fodbold, så blev jeg alligevel fanget. Til at starte med var det samlekort fra Premier League, der fik mig ind. Hurtigt blev det dog til en interesse for AGF. Den eneste med fodbold interesse i min familie var min papfar, der var VB’er, så det er nok det opgør jeg oftest har set.

Eftersom jeg sjældent kom på stadion, og ikke kunne se kampene i fjernsyn, så lyttede jeg med i radioen. Allerbedst var det, når det var varmt, så kunne jeg lytte med fra haven på Merkurvej, og høre lidt på råbene fra stadion om det gik den ene eller den anden vej. Sportsnyhederne på TV var obligatoriske. Dagene før og efter kampene blev ofte brugt med næsen ned i Stiften. Jeg brokkede mig højlydt, da vi skiftede til JP, men dækningen var alligevel fornuftig. Det blev først rigtig skidt, da vi skiftede til Politikken og ikke havde internet😬

Jeg så forresten 3-3 kampen fra skråning på travbanen. Der var en fyr, der havde været så smart at tage en transistorradio med, så vi kunne få lidt ekstra informationer undervejs.
 
Jeg er født og opvokset en anelse vest for Herning, men heldigvis havde vi familie i Egå, og min far var Spurs-fans, så herhjemme var AGF holdet...de spillede jo også i hvidt!

Min historie går tilbage til en maj-dag i ´91 - 12 år gammel.
Vi vandt 1-0, men jeg husker mere, at jeg kom gratis ind i følge med en voksen, at jeg brugte det meste af tiden på at samle flasker og lærte at "av-av-av" ikke var fordi nogen havde ondt men ment som et negativ shout-out mod Martin Johansen.
Spøjst nok var både Anders Bjerre og Torben Piechnik på modstanderens hold...

Husker min ex havde fået en billet til "Den unævnelig kamp" i ´96, og jeg hørte den på P3. Det var en sindsyg varm og solrig dag vest for Herning, og jeg sad indenfor klistret til mit Aiwa-anlæg.
Jeg husker, jeg stormede ud i haven, da vi kom foran 3-1, og jeg var sikker på mesterskabet...
Skuffelsen sad så dybt i min spæde 17-årige krop, at jeg helt havde glemt Pokalfinalen og tændte først ved et tilfælde 5 sekunder før, Tøffe scorede til 2-0.

Ellers har det været tæt på én stor ørkenvandring at være fan. Fra ´96 og til start 2020 var man nærmest til grin ved at holde med AGF, men heldigvis blæser der nu varmere og kraftigere vinde over Fredensvang...så meget, jeg hele tiden ser på huse i området, drømmen om et Århusiansk refugium lever i bedste velgående, men der er lige 15-20 års arbejde endnu :cool:

Glæder mig til sæsonkort fra og med start på det nye stadion.

KSDH !
 
Jeg er også født i Horsens, men flyttede til Fyn som 1-årig. Min første fodboldkærlighed var derfor også OB, da min far begyndte at tage naboen og jeg med på stadion sidst i 1980erne. Jeg nåede både et mesterskab, en hjemmekamp mod Real Madrid i mesterholdenes Europa Cup, og var på stadion til 240 minutters gudsjammerlige 0-0 i pokalfinalen i 1991, inden dén blev afgjort på straffe. At jeg som 8-årig havde oplevet både mesterskab, pokaltitel og et dansk europamesterskab satte nok forventningerne til, hvad man kunne forvente sig af succesoplevelser i fodbold lige højt nok... Et par årtier med AGF har i hvert fald ikke kastet lige så af sig 😀

Vi flyttede til Østjylland i vinteren 92/93. Dengang kunne man jo ikke se dansk fodbold i tv, så det var sværere at bevare en tilknytning til sin gamle klub, og vi begyndte i stedet at komme på Århus Stadion. Fra ca 1993 og frem skete der to ting, der besejrede min skæbne: Først blev stemningen bedre og bedre (og fodboldoplevelsen markant anderledes), dernæst blev også AGF bedre. Det gjorde noget for min fanilie, og det gjorde jo også noget for de jævnaldrende drenge omkring mig i skolen og i fodboldklubben. Jeg så de fleste kampe på stadion i 1995-1996 sæsonen, inklusiv 3-3 kampen fra en madras på løbebanen, og ved forløsningen, da Håvard Flo udlignede langt inde i overtiden mod netop OB, var der ingen tvivl om, hvilken der nu 100% var min klub.

Sidebemærkning: Jeg tilhører generationen, der var gammel nok til at være på plads mod Brøndby 12. maj 1996, men for ung til at være i Parken torsdagen efter. Igen, dér havde jeg nok troet, at en ny chance ville have budt sig til tidligere, end tilfældet blev.

Jeg flyttede til København for at læse i 2003, og i modsætning til 10 år tidligere var det med tv-kanaler og internet meget lettere at følge AGF på distancen. Faktisk styrkede distancen nok kærligheden til klubben. Jeg har aldrig været superaktiv på tribunerne, men i mange år så jeg de fleste udebanekampe på Sjælland. Der har godt nok været mange afklapsninger fx i Parken, men de enkelte og sjældne højdepunkter står til gengæld klart. Duncans 3-2 hovedstød og Nordstrands saksesparkskudligning fx.

Min bedre halvdel uden noget som helst forhold til fodbold var med mig på stadion to gange det første års tid, vi boede sammen. En køretur til Farum i snuk efterårssol en lørdag sidst i august 2009, hvor AGF vandt og lå nr 1 efter syv runder. Perfekt, hyggelig oplevelse! Næste gang var forårspremieren i Parken 2010 - AGF tabte 5-0, det var bidende koldt, og der blev slagsmål internt på udebanetribunen. Min kæreste mente, at nogen af slagsbrødrene lignede nazister, og som det var dengang, var det svært helt at dementere påstanden. Siden fik jeg igen AGF-kampene for mig selv.

Som bosat i København glædede jeg mig altid til, at AGF endeligt kom i pokalfinalen igen. Hvor ville det blive fedt! Jeg boede endda de sidste fem år med direkte udsigt til Parken fra stuevinduet. Desværre flyttede vi til udlandet 1. maj 2016 og 12,5 år i København (med enkelte afstikkere) var lige præcist *én uge* for lidt. Meget AGFsk, synes jeg.

Jeg bor stadigt i udlandet, og derfor bliver det alt for sjældent til rigtige stadionoplevelser (med AGF i hvert fald). Efter at have misset den i 2016, fløj jeg dog ind til pokalfinalen i år og alt var jo perfekt udover fodbolden på banen. Som jeg dog også sagde bagefter, så var den positive vinkel imidlertid, at nu bliver jeg jo også nødt til at komme næste gang, AGF endeligt kan vinde en titel. Det glæder jeg mig sgu til.
 
Nårh ja, og så tjek lige ham her. Han var med for første gang til sæsonpremieren da vi var hjemme i sommers. Han råber stadig “dumme midtjylland lugter” jævnligt og insisterede på at have sin AGF trøje på til julefrokost med Danish-Canadian society sidste uge.
Hvis han ikke naturligt vokser op med dansk er det helt klart en god idé at lære nogle “essential phrases.” 😄
 
Er fra Mariager, så det oplagte var Randers eller Aab.
Men min far er fra aarhus og tog mig med på stadion i de tidlige 80ere.
Tror det første, var noget Toto-cup.

Derefter Europæiske kampe mod Glenavon, Cardiff og senere de store kampe mod Benfica og Barcelona.

Den der følelse, lige når man træder ind på stadion sådan en kulsort efterårsaften med støvregn og stadionlamper.
Og i følgeskab med min far og min morfar, som altid havde små flasker gemt i sin store jakke, så målene kunne blive behørigt fejret.

Senere efter at være flyttet til kbh, fik jeg en kæreste (nu kone igennem 19 år), som boede på Istedgade i opgangen lige ved siden af Skipperbodegaen.
 
Er fra Mariager, så det oplagte var Randers eller Aab.
Men min far er fra aarhus og tog mig med på stadion i de tidlige 80ere.
Tror det første, var noget Toto-cup.

Derefter Europæiske kampe mod Glenavon, Cardiff og senere de store kampe mod Benfica og Barcelona.

Den der følelse, lige når man træder ind på stadion sådan en kulsort efterårsaften med støvregn og stadionlamper.
Og i følgeskab med min far og min morfar, som altid havde små flasker gemt i sin store jakke, så målene kunne blive behørigt fejret.

Senere efter at være flyttet til kbh, fik jeg en kæreste (nu kone igennem 19 år), som boede på Istedgade i opgangen lige ved siden af Skipperbodegaen.
Istedgade…🤣😎
 
Dejlig tråd!
Jeg er opvokset i 8660 banderskaard -
første kamp var 3-0 mod BIF 👇
Jeg var nok for ung til helt at koncentrere mig om spillet - men den intense stemning fangede mig.
De følgende år, tog farmanden mig på stadion af og til, og han var frisk nok til at stille sig over hos fanklubben på de gamle stadion.
Som teenager var det afsted med gode venner og kørekortet åbnede muligheder for jyske eventyr.
Vi var i parken i 96 - og det er stadigvæk en oplevelse som vækker minder, til konfirmationen var det med klubbens logo fotokopieret på de der papir sedler som cirkulerer og den første trøje blev købt på blå mandag.
Jeg boede og studerede i Aarhus fra fra 2001-2007, bevidstheden blev udvidet, ikke kun kognitivt, og det var faktisk den periode som jeg var mindst på stadion.
Siden 2007 har Madrid været hjem, og derfor er stadion desværre ikke en mulighed.
Fixet kom primært fra mtac indtil siden implodere og jeg fandt dette herlige forum🫶
 
Født og opvokset i Århus Syd. Da jeg flyttede hjemmefra fra blev det indenfor Ringgaden og nu bor jeg igen i Århus Syd med kone og børn. Min kone er fra det mørke Vestjylland og hun var Brøndbyfan. I dag er vi alle GF'ere.
Min kærlighed for klubben startede som 6-årig i SFO'en, hvor jeg fik et fodboldkort med Thomas Thorninger. Jeg faldt pladask for klubben og jeg har arbejdet for AGF, været aktionær, siddet/stået i samtlige sektioner. Udebaneafsnittet, guld-sponsor med Thomas Helmig, stemningsafsnittet (som jeg klart foretrækker) og familietribunen med min søn.
Jeg håber inderligt at vi som familie kan blive mere inkarneret 😎
 

Latest posts

Back
Top