New posts

Ny Sportschef

  • Thread starter Thread starter mmmdkAGF
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 984
  • Views Views: Views 93K
Ny Sportschef
Jan Laursen - synes jeg har kompetencer og erfaring med noget af det vi gerne vil udvikle på i AGF, de store transfers, akademiet som er på vej, en ung sulten trup, mere offensiv fodbold som vi ændrede til denne sommer, og dermed mere attraktiv fodbold som lokker bedre spillere til, som øger oplevelsen på stadion, giver større transfers, (U21) landsholdsspillere, flere sponsorer.

Jens Andersson - er faktisk ledig på markedet, hvis man tjekker linkedin. JN sagde dengang at man var ked af Jens stoppede, men om det bare var en pæn måde at sige farvel og tak på er så en anden sag. Og man havde belejligt ansat PC et år forinden som chefscout, Noget man ellers havde besluttet man ikke ville have efter Erik Larsen blev opsagt året inden.

Fredberg - man skal passe på med kun at se på fejlene, dem laver alle sportschefer. Om et par år som chef i 1. div klub er helt nok er jeg lidt i tvivl om.

PC har også lavet en del stykker fx Mmaee, Whalley, Riel. Og startede også ud med en nedrykning som sportschef i Randers. Den må han gerne gentage med fck.

Haysen - er varm lige nu, men for 2 måneder siden ville vi ikke nævne ham. Kunne godt leve med ham og 6½ års erfaring er super.
 
Fremtiden
Ellers har jeg egenligt det sidste års tid - og især seneste måneder tænkt, at det egentlig er skidt man har sportschefen på en funktionærkontrakt, hvor opsigelsesvarsel er så relativt kort som fx 4 måneder.
JN sagde det havde været drøftet med bestyrelsen men man vil ikke holde på folk som vil væk. Det kunne måske give lidt ekstra i en forhandling nu men hvis jeg skulle ansættes med sådan en binding, ville det koste ekstra i lønposen ;)
 
Hehe ja det er jo sådan det fungerer, men omvendt er man også sikret løn i fx en 3½ års periode og ikke et varsel på 4 måneder. Så det går begge veje. Men det giver i hvert fald mulighed for mere styring, og en ordentlig kompensation, hvis en spiller, træner eller sportschef vil noget andet.

I den her situation har PC har kunne sende sin opsigelse og 4 måneder er ikke alverdens ventetid.

Og helt enig man vil ikke holde på en medarbejder der vil noget andet, men det kostede da hhv. 5 mio, 20 mio og 25 mio ish - da junker, stage og bundu ville noget andet. Ikke at jeg siger PC kunne have indbragt 50 mio.

PC udtalte også at det var lige meget om FCK ville have David, for han havde en aftale her næste 3 år.

I praksis kan det jo også koste en jobbet, hvis man ikke vil binde sig længe. Siger Kaastrup til sommer han gerne vil forlænge ½ år - eller på en 5 års aftale, der kan opsiges med 3 måneders varsel til udgangen af næse transfervindue, så er, så tror jeg AGF siger vi finder en anden der tror på projektet.

Ligesom det kan koste en jobbet at ville have for lang en aftale som Ankersen. Det er et samspil.

Jamen Haysen er bestemt okay og virker også til at have en fin personlighed og en der kunne blive i mange år.
 
JN snakkede i Mediano om at bronzemedaljerne var guld værd ift flere andre forhold. Ift sportschefen kan man sige de hjælper på mulighederne for at finde en afløser, men man kan måske også spekulere i at PC ikke havde været så interessant for FCK hvis AGF ikke var lykkedes så langt endnu. Det havde nok været bedre at vente lidt til vi havde haft et par sæsoner deroppe, måske haft lidt succes i Europa, men det kommer selvfølgelig også an på hvad man siger efter. Kigger vi mest i den hjemlige andedam ved de potentielle afløsere jo godt hvor vi er og er på vej hen. Der er dog heller ikke så mange oplagte kandidater. Det er jo tydeligt når man ser hvem der bliver nævnt - jeg tænkte præcis det samme som Martin Hansen ift sådan en som Graulund: decideret useriøst.

Vi må se hvor lang tid der går før man finder en afløser. Det er helt afgørende at finde den rigtige, så det er bedre det tager lidt tid. Måske skal der nogle headhuntere ind over hvis vi skal søge lidt bredere udenfor det mest velkendte. Forhåbentlig rammer det os ikke for meget, lidt planer for transfervinduet er der jo nok - salg og erstatning af Højer, måske ville vi noget med Baccus men forbindelserne til Australien går jo gennem PC. På dem måde kunne det selvfølgelig være meget godt at der kommer en til der har et par spillere klar man kan overveje. Hvis vi kan forhindre PC i at træde til i FCK før april synes jeg da sådan set også bare vi skal gøre det. Vi er i en konkurrencesituation og det er da meget naturligt at vi ikke vil have ham til at gennemføre det næste transfervindue et andet sted.

Jeg tænker i øvrigt det er et meget fornuftigt af FCK, selvom det måske kan virke som et valg der er en smule uambitiøst. Udover at det rammer os, kunne jeg måske godt have tænkt mig at de havde hentet en stor kanon der så kom til uden at kende ligaen og kunne forværre det med store armbevægelser. PC skal bevise sig med et større budget, men det kan han nok også, og så tænker jeg FCK gerne vil forynge truppen og den manøvre har PC jo fået gennemført virkelig godt i AGF.
 
Ja kan vi skabe lidt slinger i valsen hos fck, kan det om ikke vise sig guld værd, så måske sølv og CL.
Og meget enig generelt.

Synes også Graulund er useriøst, men vil dog sige at dem der arbejder som agent har en del erfaring med scouting og kontrakter, men mangler ledelseserfaringen. Handler naturligvis også om at kunne vurdere hvem der har rette mentalitet og sult. Passer ind i systemet og kulturen. Se udviklingspotentialer. Hvem der snart er over the hill. Hvem der skal videre og hvornår, samt evt. hvilken pris osv. Uanset om det er danske spillere man kender i forvejen. Kunne lede hele den sportslige sektor til at præstere optimalt.

I øvrigt fint nok at PC, David eller spillere har sult og ambitioner og vil mere end AGF - men det skal være til udlandet og ikke vores direkte konkurrenter i ligaen. Eller dem vi vil indhente. Og mod kompensation eller være planlagt i god tid ved kontraktudløb og ikke en streg i regningen som denne.

Iøvrigt synes jeg igen det her viser at FCK er vores værste konkurrent, de fleste i agf formentlig kan lokkes til FCK, desværre. Ikke 100% sikker på at PC var skiftet til FCM. Men de er naturligvis nu og her mere interessante. Bif tænker jeg ikke vi mister nogen til som tingene er nu, dertil er vi for tæt på dem på mange plan.
 
Når nyheden lige får lov til at sætte sig, er der et par ting der virker lidt besynderligt.

For det første er timingen fra FCK helt forkert, først at hente træneren for derefter at hente sportsdirektøren, er den forkerte rækkefølge. Det kunne godt indikere at ønske kandidaten takkede nej, måske endda også nr 2.

Derudover er der Ståles udtalelser om at bestyrelsen i FCK, er helt blanke fodboldfagligt, det er kun William Kvist i bestyrelsen der forstår spillet. Så det er måske WK der har truffet beslutningen om at hente en sportschef der ikke har opbygget et spillerkatalog og et netværk i den kategori som FCK har brug for?

Så er der PCs evner til at købe spillere, er det så fantastisk? Han har fået sammensat en ualmindeligt harmonisk trup, det skal han have, men de gange han har haft muldvarpeskinnet op af lommen har hen ikke ramt plet så ofte. Nu skal Gift Links, William Eskelinen, Milan Jevtovic og Patrick Olsen lige have lidt længere snor, men de har ikke ligefrem væltet ligaen endnu, imens Andre Riel og Oscar Whalley var deciderede fejlkøb. Det er vel kun Thorsteinsson og Amini af dem der ikke kom transferfrit som har været OK.

Så jeg tænker ikke at PC bliver umulig at erstatte, en af udfordringerne er selvfølgelig at JN har opbygget så meget tillid til PC igennem årene, det bliver forfra med en ny mand. Men i forhold til at købe gode spillere, så er der nok mange der ude der kan gøre det ligeså godt.
 
Så er der PCs evner til at købe spillere, er det så fantastisk? Han har fået sammensat en ualmindeligt harmonisk trup, det skal han have, men de gange han har haft muldvarpeskinnet op af lommen har hen ikke ramt plet så ofte. Nu skal Gift Links, William Eskelinen, Milan Jevtovic og Patrick Olsen lige have lidt længere snor, men de har ikke ligefrem væltet ligaen endnu, imens Andre Riel og Oscar Whalley var deciderede fejlkøb. Det er vel kun Thorsteinsson og Amini af dem der ikke kom transferfrit som har været OK.
Var ved at se lidt på listen fra bold og måske er det de "små mindre" handler, der faktisk har drevet niveauet frem (og så at der er flere midler end tidligere).

Mustapha Bundu (FC Hereford)
Kasper Junker (Randers FC)
Aleksandar Jovanovic (Radnicki Nis)
Jesper Juelsgård (Brøndby IF)
Mustafa Amini (Randers FC)
Thomas Juel-Nielsen (Falkenberg)
Martin Spelmann (Genclerbirligi)

Afgange:

Jens Jønsson (Konyaspor)
Mate Vatsadze (FC Lokomotiv)
Jesper Lange (Helsingborg)
Kim Aabech (AC Horsens)
Daniel Christensen (Westerlo)

2017/18:

Ind:

Casper Højer Nielsen (Lyngby)
Pierre Kanstrup (SønderjyskE)
Adama Guira (Lens)
Bror Blume (Lyngby)
Jakob Ankersen (Zulte Waregem)
Martin Pusic (FC København)
Tobias Sana (Malmö FF)
André Riel (FC Helsingør)

Afgange:

Morten Duncan (Pogon Szczecin)
Stephan Petersen (Silkeborg)
Danny Olsen (Hobro)
Oskar Buur (Brabrand)
Thomas Hagelskjær (Vejle)
Thomas Juel-Nielsen (Maccabi Netanya)
Elmar Bjarnason (Elazigspor)

2018/19:

Ind:

Frederik Tingager (Eintracht Braunschweig)
Kamil Grabara (Liverpool)
Oscar Whalley (Gijon)
Alexander Munksgaard (FCM)
Patrick Mortensen (Sarpsborg)
Roman Mysak (Olimpik Donetsk)
Youssef Toutouh
Ryan Mmaee (Standard Liege)

Ud:

Aleksandar Jovanovic (SD Huesca)
Kasper Junker (AC Horsens)
Roman Mysak (Rukh Lviv)
Pierre Kanstrup (Erzurumspor)
Dino Mikanovic (Kairat Almaty)
Martin Spelmann (Strømsgodset)
Daniel Pedersen (Lillestrøm)
Martin Pusic (AC Horsens)

2019/2020:

Ind:

Gift Links (Cape Town City)
Nicolai Poulsen (Randers FC)
Aleksandar Jovanovic (SD Huesca)
Kevin Diks (Fiorentina)
William Eskelinen (GIF Sundsvall)
Nicklas Helenius (OB)
Jon Dagur Thorsteinsson (Fulham)
Zachary Duncan (Brisbane)

Ud:

Jens Stage (FCK)
Adama Guira (R&F Hong Kong)
Oscar Whalley (OFI Crete)
Youssef Toutouh (FAR Rabat)
Andre Riel (Lyngby)
Tobias Sana (IFK Göteborg)

2020/21:

Ind:

Patrick Olsen (AaB)
Søren Tengstedt (AaB)
Milan Jevtovic (Røde Stjerne)
Kamil Grabara (Liverpool)

Ud:

Mustapha Bundu (Anderlecht)
Jakob Ankersen (Esbjerg)
Kasper Lunding (Heracles)
 
Alle sportschefer har svipsere og nogle indkøb der er gode eller super. Man skal kigge på det samlede billede af handler, herunder det sportslige og om han har formået at styre den sportslige organisation. Det synes jeg PC har i høj grad, og lavet flotte salg både i randers og agf.

Ikke mindst er AGF flyttet som klub, men det er de vel ca. 100 mennesker om eller noget.

Helt enig han er bedst til at finde de gratis-billige og sælge dem stort.

Kunne da godt tænkes at PC blev spurgt af FCK om han var interesseret i at være sportschef i fck for længe siden og om Jess Thorup og andre på listen herudner David ville være fint med ham. Kan også være de bare ville have Jess og sportschefen skulle være med på den linje. Synes det er den forkerte rækkefølge men også fint nok. Hvis man som sportschef ikke vil kunne med arbejde med Jess Thorup og synes han er et scoop i dansk fodbold, så er man ikke for skarp som sportsdirektør.
 
@Martinstranger Jeg kan se at han også har købt Munksgaard i FCM og Tingager i Braunsvig det er klare forstærkninger, men Adama Guira og ikke mindst den transferfrie Youssouf Toutouh var noget skidt. Jeg troede egentlig at Bundu var Jens Anderssons arbejde, men der husker jeg åbenbart forkert. Han har generelt haft langt større succes med transferfrie spillere.
 
Gad også vide om FCK ikke netop hentede PC ind fordi det er nede med 300 mio og skal handle fra en lidt anden og billigere hylde nu norden-aus-sydafrika, som i 13 år har været hans specialer. Plus lidt yngre trup - dog uden at gå ned på rutine. Måske lidt a la fcm.

Men det kan naturligvis også være at fck har et kæmpe scout-netværk han bare kan overtage, når der skal hentes dyre spillere i hele verden. Er det ikke Lars Højer som rejser hele verden rundt bl.a. - og hvem og hvor mange har han under sig? Han er i hvert fald chefscout på snart 15. år eller noget.
 
@Martinstranger Jeg kan se at han også har købt Munksgaard i FCM og Tingager i Braunsvig det er klare forstærkninger, men Adama Guira og ikke mindst den transferfrie Youssouf Toutouh var noget skidt. Jeg troede egentlig at Bundu var Jens Anderssons arbejde, men der husker jeg åbenbart forkert. Han har generelt haft langt større succes med transferfrie spillere.
Sæsonen 2016/2017 er influeret af at Jens Andersson var sportschef i første halvdel (frem til årsskiftet tror jeg?). Derfor kan det sagtens være ham der hentede Bundu og det tror jeg men uden at kunne huske. Munksgaard kendte David fra Lyngby, så det er nok ham.
Der vil være svipsere over tid og der kan nævnes flere end Toutouh men lige netop ham, syntes jeg gav rigtig god mening. Det var forsøget værd, at gøre en indsats for at samle manden op og se om han ikke kunne komme tilbage på rette spor - det lykkedes desværre ikke, det er jeg ked af på Toutouhs vegne og klubbens men han fik chancen.

Jeg syntes PC har gjort det rigtig fint men jeg har savnet et par af de lidt større aha-oplevelser. Måske har jeg bare for høje forventninger men det var min opfattelse i Randers, at de indimellem fik fundet en som bare slog igennem med et brag. Det kan selvfølgelig nå at komme.
Det virker til gengæld som om han har været grundig og god til at sammensætte truppen med de rette spillere mentalitetsmæssigt - det tror jeg er vigtigt med henblik på at lykkes. I den store vurdering, skal vi dog også erindre at JN har løftet posten til spillerbudgettet væsentligt - det er en stor forskel fra tidligere tiders dårligdomme, som vi ofte sammenligner med. Jeg tror det er ekstremt vigtigt at have (næsten) to spillere til hver plads som også er tæt niveaumæssigt. Det giver sådan et dejligt inticament i et konkurrencemiljø :cool:

Nu begynder rygterne også at svirre om, at han har haft en stor andel i ombygning og opbygning af talentsektoren men jeg er lidt i tvivl om det er Fck'ere som håber han kan det :)
 
Btw. ham som Ståle nævnte som et nyt stjerneskud og som var udset til at blive den "nye Johan Lange" har sagt op. Frederik Leth på kun 26 år har arbejdet sig op igennem rækkerne men nåede kun 3 måneder i hans job som teknisk chef.


Gad vide om han var utilfreds med fyringen og de ansættelser der er foretaget eller om han har fået noget mere spændende på hånden :)
 
@Martinstranger Det kunne være interesant med en “Brain” der er analytisk stærk som en del af et nyt setup i AGF, jeg tror godt man kan mærke tabet af Sellas analyser. Men det er måske for meget at håbe på?
Det tror jeg. Det kommer meget hurtigt efter de har ansat PC, så måske han har fået at vide der skulle ændres i ansvarsområderne og det ville han ikke være med til (derfor har han sagt op). Alternativt har JN virkelig haft en bruttoliste og ageret straks - også set i lyset af, at der ville ske ændringer i ansvarsområderne hos konkurrenten.
Jeg tvivler - men derfor kan jeg godt drømme :cool: Umiddelbart tror jeg dog, at man havde meldt det ud straks selvom vi er sidst på måneden og han skal have leveret opsigelsen.......

Han fik blandt andet ansvarsområdet for rekruttering og transfers af spillere - derfor tror jeg ikke han er en Selles-klon (hvis han skulle komme til os).

Citat fra hans ansættelse https://www.fck.dk/nyhed/ny-sportslig-organisation-frederik-leth-ny-teknisk-direktoer
"
Blandt andet bliver Frederik Leth ny Teknisk Direktør efter Johan Lange, der er rejst til Aston Villa. Det betyder, at han får et større ansvarsområde for rekruttering og transfers af spillere og stab samt strategisk udvikling med reference til Ståle Solbakken:

”Det her er en meget, meget vigtig og central position og ansættelse for os. Frederik er utroligt stærk analytisk og et meget begavet menneske, og det er ikke for sjov, at han internt har kaldenavnet ”The Brain”," siger Ståle Solbakken.

"Frederik kender klubben ned til mindste detalje efter mange år i først Talentafdelingen og siden i Scoutingafdelingen, som han har været nøgleperson i at udvikle, senest som leder af afdelingen."
 
Det kommer meget hurtigt efter de har ansat PC, så måske han har fået at vide der skulle ændres i ansvarsområderne og det ville han ikke være med til (derfor har han sagt op)
Han fik blandt andet ansvarsområdet for rekruttering og transfers af spillere
Det tror jeg du har ret i. Han ville med garanti være under PC, når han engang kom til, da PC må få ansvarsområdet for rekruttering og transfers af spillere.

Men lige netop denne opsigelse kan være penge værd for AGF. Hvis vi ikke frigiver PC inden april, vil FCK nu stå endnu dårligere i januars transfervindue. Jeg håber helt bestemt, at vi som udgangspunkt bare betaler PCs løn indtil april. Så må de punge op, hvis de vil det anderledes.
 
Det tror jeg du har ret i. Han ville med garanti være under PC, når han engang kom til, da PC må få ansvarsområdet for rekruttering og transfers af spillere.

Men lige netop denne opsigelse kan være penge værd for AGF. Hvis vi ikke frigiver PC inden april, vil FCK nu stå endnu dårligere i januars transfervindue. Jeg håber helt bestemt, at vi som udgangspunkt bare betaler PCs løn indtil april. Så må de punge op, hvis de vil det anderledes.
De kan nu godt få PC fra 1. februar. Det der kan få FCK til at betale en kompensation må være, at de skal bruge ham i det kommende transfervindue. Så det haster faktisk lidt for dem. Omvendt har vi vel ellers et godt forhold til FCK (god pris for Stage, leje af Pusic hvor FCK betalte en del af lønnen) og det har egentlig været mit indtryk at man i FCK-ledelsen gerne så at AGF kom med frem i toppen af ligaen igen. Det vil også være godt for superligaen med en Aarhus-København fejde igen.
 
Jeg syntes PC har gjort det rigtig fint men jeg har savnet et par af de lidt større aha-oplevelser. Måske har jeg bare for høje forventninger men det var min opfattelse i Randers, at de indimellem fik fundet en som bare slog igennem med et brag. Det kan selvfølgelig nå at komme.
Det virker til gengæld som om han har været grundig og god til at sammensætte truppen med de rette spillere mentalitetsmæssigt - det tror jeg er vigtigt med henblik på at lykkes. I den store vurdering, skal vi dog også erindre at JN har løftet posten til spillerbudgettet væsentligt - det er en stor forskel fra tidligere tiders dårligdomme, som vi ofte sammenligner med. Jeg tror det er ekstremt vigtigt at have (næsten) to spillere til hver plads som også er tæt niveaumæssigt. Det giver sådan et dejligt inticament i et konkurrencemiljø :cool:
Ja, man kan diskutere om vi helt nåede at få de der kaniner a la Movsysian, men der er selvfølgelig også må sige er lidt for tidlige at vurdere selvom det ser lovende ud. Jeg tror FCK også har skelet til at AGF’s hold er blevet forynget samtidig med at det er blevet stærkere. Det tror jeg er noget de også gerne vil, men selvfølgelig på et højere niveau med flere penge. Det kan sagtens tænkes de ikke fik deres førstevalg, men hvis de har villet have en dansker der kender Superligaen er der vel heller ikke ret mange mere oplagte valg. Vi kan jo heller ikke komme i tanke om så mange til at afløse ham og JN sagde vist det samme da han fortalte at man gerne ville have en med kendskab til ligaen.
 

Latest posts

Back
Top