New posts

Ny Sportschef

  • Thread starter Thread starter mmmdkAGF
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 984
  • Views Views: Views 93K
Ny Sportschef
Det der optaktsinterview med Jacob Nielsen, det er fascinerende tv. Det føles halvvejs forkert at kigge med, mens han udfolder sine betragtninger. På den ene side er han et stykke over stregen i sin old school tilgang til ledelse, politisk korrekthed osv., men på den anden side er han alt det, vi søger efter, når vi elsker fodbold.

At kunne tanke så meget energi og hævntørst af en opsigelse fra ens nærmeste kollega gennem næsten 15 år, det er sgu vildt. Og hans attitude er temmelig opløftende efter en virkelig sløj dag for GF. Nu går han ud og hyrer den bedst tænkelige kandidat, og så skruer ham og David lige 5% mere op for kedlerne for at tage et hvert tænkeligt næste skridt op mod FCK.
 
Jeg havde lidt af et huh?!?-moment da de under Randers-OB fortalte at DN er gæst i Offside og så nævnte PC som hans nu tidligere chef. Det er ikke fordi det er det mest uventede der kunne ske, men jeg så altså med andre ord ikke JN’s interview inden kampen. Jeg så Schouby efter kampen fortælle en historie om at alle i Århus ellers gik og troede at AGF nu havde indhentet FCK, så han kunne udlægge hvor dumt det var at tro, men mon ikke de fleste var klar over at det her var en mulighed, ja at PC faktisk var rimelig oplagt som chef i FCK. Inklusiv JN selvom han jo nok så har fået indikationer fra PC om at det ikke var under opsejling og derfor var oprigtigt overrasket. Han sagde vist noget i optakten med at folk godt kunne hade PC nu, men som udtryk for at det er et tab.

spørgsmålet er om man overhovedet har gjort sig nogen tanker om en afløser, men det er i hvert fald næppe en proces man har startet, så det kan godt komme til at tage lidt tid. Det rammer helt klart vinterens transfervindue, men man får vel trods alt overført det man arbejdede på til JN. En ny sportschef må gerne komme ind fra januar så vedkommende kan begynde at komme lidt ind i klubben og blive involveret i eventuelle handler. Måske vedkommende også foreslå en spiller, selvom han så ikke kender de eksisterende så godt. Hvis man kigger i Norge og Sverige er sæsonerne ved at være afsluttede, men uanset hvad kan man risikere at man ikke kan frigøre den man ønsker før efter vintertransfervinduet. Det er et meget vigtigt forår, men her er det vigtigt at have is i maven og klare sig igennem hvis det er nødvendigt for at få den helt rigtige.

Man skal selvfølgelig forsøge at bruge situationen positivt og få nogle nye kompetencer ind. Man mister jo fx PC’s forbindelser i Australien og Sydafrika, men en ny sportschef kan så have andre og vedkommende kan være stærkere på nogle områder man gerne vil udvikle endnu mere. Meget væsentligt skal man finde en med den rette personlighed til at agere i AGF, sammen med de personer der er i forvejen og under det pres der er i klubben osv. Vi er et rimelig godt sted ift at tiltrække en kapacitet, men skal også passe på med at vedkommende er klar til stadig at kunne få meget ud af lidt, vi skal ikke have en der er alt for vant til bare at brænde penge af eller tænker det bare er en mulighed for det. Det bliver spændende for det er naturligvis en meget afgørende rolle i klubbens udvikling.
 
Lige så bitter jeg er over PC smutter lige så forundret ville jeg i øvrigt nok være hvis jeg var FCK-fan. Jeg har kæmpe respekt for det arbejde PC har lavet hos os (og Randers), men for en klub der konstant har ligget i top 30-40 i Europa er det sgu lidt uambitiøst. Og det er i hvert hvert fald noget af et stilskifte at gå fra Ståles let arrogante stil til et par jyder, med fødderne solidt plantet på jorden, som PC og Jess Thorup (som er en endnu mere uambitiøs ansættelse).

Som nogen skrev på Twitter så vil jeg gerne overvære det første møde mellem PC, Thorup, Kvist og Zanka. Der kan man snakke om en kulturkløft. Jeg er langt fra sikker på at FCK har skabt stabilitet og fremdrift nu. Klubben er stadig i en kæmpe identitetskrise og der virker til at være en kæmpe kløft mellem hvad ejerne vil med klubben og hvad deres fans og spillere vil.
 
Jeg er lidt blandet omkring det - men er selvfølgelig overordnet træt af skiftet.

PC har været rigtig god til at bygge stille og roligt på, så truppen løbende er blevet stærkere, men der har også været fejlskud imellem og jeg tænker Højer/Blume mere kom pga. David.

Jeg håber på at PC var ved at have tømt det der passede til GF ud fra hans netværk, så der kommer nye potentielle spillere med en ny sportschef. Vi er ved at positionere os omkring top 3 transfermæssigt, så profilen må være interessant for alle sportschefer i DK undtaget FCM og BIF.
 
Nu er det så, at vores organisation skal vise, hvor langt vi er kommet siden nedsmeltningen i 2014. Det er ærgerligt at PC smutter, for der virker til at have været et godt samarbejde og en god kemi mellem DN, PC og JN. Nu skal vi så finde en ny person, der så at sige kan binde DN og JN sammen.

Det er vigtigt at David og Jacob får sat sig ned og får diskuteret, hvad ønsket er til den sportslige udvikling. Hvordan skal tempoet være? Har vi brug for en sportschef med en masse internationale kontakter eller har vi brug for en der primært vil kunne finde morgendagens stjerner? Måske har vi i virkeligheden brug for at styrke organisationen og styrke vores scouting-netværk.

Jeg kunne godt se Bo Henriksen i rollen som ham der finder upcoming spillere. Omvendt er han nok en letvægter i forhold til at kunne forstærke et top-6 hold. Det bliver interessant at se, hvad JN og Fournais når frem til. Men hent nu ikke Jens Andersson tilbage.
 
Jeg er dælme træt af det. Men man kan jo håbe at det en mulighed for at tage næste skridt.
Måske en opdeling af rollen i en talentchef og en til at hente forstærkninger til start-11.
Drømmen kunne være en belgier eller franskmand til talentdelen - de to lande kan altså noget helt særligt i talentudvikling, så selv en talentudvikler fra en belgisk midter/bundklub ville givetvis tilføre en hel del viden og kompetencer.

Vigtigst af alt er det dog, tror jeg, at vedkommende har rygrad og pondus til at begå sig i et miljø af ekstreme alfahanner: Jacob og David slår mig ikke som typerne, der holder igen...
 
Træls at miste PC, når vi skulle igang med endnu et skridt op ad stigen. På den anden side, giver det måske mulighed for at blande kortene på ny og bringe nye kompetencer i spil.
Som JN siger, så står vi på et langt stærkere fundament nu https://www.agf.dk/klubben/nyhedsar..._-hti4FTNy1T55Dx87Xjk5LAfszAIcEr9MbPIXfidZXsQ
Jeg er til gengæld i tvivl om FCK’s strategi.Havde forventet de tog en international profil som kunne tegne dem udadtil og havde større erfaring med dyrere spillere.
Skal de have mere value for money, skæres budgettet ned eller er det mentalitetsændring de ønsker? Flere danskere eller minde arrogant profil....... det vil tiden vise.
Har dog fuld forståelse for at PC gerne vil tage udfordringen op selvom jeg havde håbet han tog det lange seje træk i GF. Mener dog som JN at ingen kan erstattes (ham vil jeg dog mindst af med).

Ps: Ståle går vel og keder sig😜
 
AGF fik bronze i sidste sæson og den første top 6 placering med slutspil i nyere tid. Nuvel, selv med PC var AGF ikke sikre på top 6 i denne sæson. Ergo, AGF skal tage endnu et skridt op for at blive et kontinuerligt top 6 hold. Timingen af PC er ikke god, men det giver muligheden for at blive endnu stærkere...men det bliver ikke nemt, da gode sports chefer ikke hænger på træerne, da økonomien har sine begrænsninger for hyringen af en ny sports chef.
Den "sjove" Aarhus snak om guld & sølv i denne sæsonen, forstummer på et split sekund....fordi at PC smutter til FCK? :ROFLMAO: Ja selv hyper optimisterne tvivler på top 6 pga PC afhoppet....! Jamen velkommen til den virkelige AGF realitet - der er lang vej endnu og arbejdet for at bringe AGF tilbage til toppen af dansk fodbold stopper aldrig og den skal helst vare længere end en formiddag.
Back to work!
 
Jeg har hørt at SønderjyskE ikke er udelt begejstrede for Haysen - han er lidt af et rodehoved, skal ha et ordensmenneske ved siden af, der kan holde styr på detaljerne. Så gik faktisk og ventede på at Glenn også overtog sportschefrollen i klubben mens de nye ejere dikterede hvem der skulle være ny sportschef.
Jeg er vild med Bo Henriksen - han er jysk på den måde, at han er helt nede på jorden, kan snakke med alle, er kompetent - men om han gider, nu hvor han har fået et dejligt tv-job uden pres...? hmmm
Jeg synes at timingen i opsigelsen er underlig - det må være fordi FCK er i så dyb krise, at de vil ha ham straks til at begynde at rydde op i truppen. Han må være helt ude af AGF nu.
 
Stort set samtlige rekrutteringer - og i hvert fald David Nielsen, PC, Selles, Pold, Lars Friis, Morten Karlsen - har været af folk, der allerede havde bevist sig i tilsvarende roller andetsteds.

Det vil være en kæmpe overraskelse for mig, hvis man pludseligt skulle entrere med en Graulund eller Martin Jørgensen, der ikke har skyggen af erfaring i de roller, de måttet være tiltænkt.
 
Træls at miste PC, når vi skulle igang med endnu et skridt op ad stigen. På den anden side, giver det måske mulighed for at blande kortene på ny og bringe nye kompetencer i spil.

Det her var nøjagtig min første tanke. Af de tre esser vil jeg helst undvære PC. Jeg ville være ualmindelig nervøs for fremtiden hvis JN smuttede.
Og ikke at det sker men det kunne være så fucking sjovt hvis vi allerede snuppede aabs nye sportschef:LOL:
 
Jeg var meget ærgerlig, "sur", og lige dele skuffet på dagen.
Efter at have sovet på det tænker jeg på følgende faktorer som gør, at jeg tror det hele nok skal gå:

1: AGF har nu langt bedre økonomi.
- Den nye sportschef kan udfolde sig helt anderledes fra start end PC kunne, da han ikke først og fremmest skal sikre drift-overskud i forretningen. JN fortalte til Mediano, at vi trods Corona-situationen stod til at se frem mod et 15-30 millioner kroners overskud i kommende regnskab!!

2: Den isolerede sportslige økonomi er forbedret, og den nye sportschef kan lave handler ala Patrick Olsen på en måde som PC først lige var kommet frem til.

3: PC har gjort truppen 5 år yngre i snit, og det har været en process som har kostet point, penge og tålmodighed, men vi er et helt andet sted nu trupmæssigt end da PC overtog. Det er ganske enkelt et bedre sportsligt fundament at bygge på.

4: Den nye sportschef overtager tilmed et hold, som sportsligt er nået frem til medaljer, er en del af toppen, og kan tiltrække spillere som PC ikke kunne i starten. Vi har nu ikke kun løfter om planer om medaljer, løfter om håb om europæiske kampe, men er nået dertil.

Konklusion: Alt i alt bør vi kunne tiltrække en bedre sportschef end PC selv var, og gøre os forhåbninger om forbedring.
 
Ja selv hyper optimisterne tvivler på top 6 pga PC afhoppet....!
? Vent? Hvem? Altså ser du flere der tvivler på top 6 nu?

Jeg gør sgu ikke. Om jeg så er et niveau over "hyper-optimist" ved jeg ikke.
Og kan ikke lige lure om du var sarkastisk. Læste de sidste indlæg lidt hurtigt pga. hjemmefronts-gerninger (overspring herinde er dejligt) :D
 
FCK har givet AGF et tilbud - gad vide hvor meget, håber det er mere end bare at overtage de 4 måneders løn og symbolske pebernødder i juletiden.

Der skal klejner på bordet...

FCK kan heller ikke være tjent med at være uden sportsdirektør - borset fra Kvist - i 4 måneder.
Selvom PC jo nok allerede er gået i gang med hjemmearbejdet i sit eget hoved. Men han kan jo ikke agre.

Fremtiden
Ellers har jeg egenligt det sidste års tid - og især seneste måneder tænkt, at det egentlig er skidt man har sportschefen på en funktionærkontrakt, hvor opsigelsesvarsel er så relativt kort som fx 4 måneder.

Burde man ikke langtidsplanlægge der lige som på træner-siden, når man har fundet rette mand, hvor man for et år siden forlængede til 3½ års løbetid.

Havde man gjort det samme med PC, så havde FCK jo ikke skrevet med ham nu med 2½ års opsigelse.
 
Jeg er i hvert fald glad for at det er FCK at PC er skiftet til og ikke en klub som naturligt ville være interesseret i at hente vores spillere, sådan som det var da vi stjal med arme og ben i Randers. PC kender jo alt til kontraktforholdene i AGF, men det ligger ikke til højrebenet, at han henter AGF-spillere til FCK. Med Højer som en mulig undtagelse. Havde PC nu skullet sidde i OB eller AaB, så ville jeg være mere bekymret.
 
Jeg er i hvert fald glad for at det er FCK at PC er skiftet til og ikke en klub som naturligt ville være interesseret i at hente vores spillere, sådan som det var da vi stjal med arme og ben i Randers. PC kender jo alt til kontraktforholdene i AGF, men det ligger ikke til højrebenet, at han henter AGF-spillere til FCK. Med Højer som en mulig undtagelse. Havde PC nu skullet sidde i OB eller AaB, så ville jeg være mere bekymret.

I forlængelse af overstående er jeg heller ikke særlig bekymret for, de PC spillere havde i tankerne til de kommende transfervinduer, ender i FCK. Med mindre vi snakker om et virkeligt stort talent, så er det helt andre hylder, PC nu skal hente spillere fra.
Igen, hvis det var en decideret konkurrerende klub som eks. OB, ville der være grund til bekymring.

Jeg håber, klubben nu tager sin tid med at finde afløseren. PC har vist, hvor vigtigt det er med en kompetent sportschef. Indtil da er jeg helt tryg ved JN, han har immervæk haft samme rolle i Randers.

Kunne i øvrigt godt forestille mig en sportschef, som vil gå efter mere teknisk stærke spillere, pga. den erklærede målsætning med at blive mere boldbesiddende, nok også derfor Jan Lausersen bliver nævnt i rygtestrømmen.
Vi skal under ingen omstændigheder igen begå den katastrofe fejl, at ansætte en tidliger spillere med 0 erfaring i rollen og uden ledererfaring. At nævne Graulund er decideret useriøst, imo.
 

Latest posts

Back
Top