Ja, det der gør denne og andre artikler tendentiøs, er det man ikke nævner. Man manøvrerer meget behændigt udenom at nævne, hvordan stadion er financieret af eksterne aktører. Det gør også bare, at det ikke er så underligt, at de får de skøre læserbreve, hvor folk direkte skilter med deres uvidenhed. I en artikel som denne her mærker man jo tydeligt, at journalisten godt kender sammenhængen, men en vigtig del af den undlades bevidst. Det må stå for min egen regning, men jeg har en klar mistanke om, at artiklen er blevet skåret til på chefredaktørens bord, med henblik på at lave en mere skarp vinkel.
At Martin m.fl. seriøst kan sammenligne det med at lave tv-serier, kan jeg blive forbløffet over. Det vi ser her er en vigtig politisk meningsdanner, som bidrager til en offentlig debat på et bevidst farvet grundlag. Jeg kan gå med til, hvis undskyldningen er inkompetance, men der er mere i det end det:
En stor pærevælling af personligt nag, en spekulation i at skabe clicks og indtægter ved at snylte på AGF-brandet i en periode, hvor der ingen AGF-nyheder er og så endelig den journalistiske opgave der kan og skal være der i forhold til at følge op på, hvorfor den her godkendelse trækker ud. De førnævnte dagsordner og inkompetencer gør bare, at det hele bliver et stort rod. Det set jeg som et problem, netop fordi Stiften er den store meningsdanner som den er.
Når man har en holdning, skal man lægge den i en leder og ikke maskere den ind som manipulation i en artikelserie.