Beklager,
E_F_ - nu har jeg lige scrollet hele tråden igennem for at se, hvor jeg skulle være efter dig og konstateret, at jeg kom til at tagge dig i stedet for Ryan, da jeg forsøgte at forklare betydningen af et Århus-Sæt. Jeg kan godt se, det kom til at se voldsomt nedladende ud, at du fik beskeden, da du som århusianer og GF'-fan naturligvis ved, hvad et Århus-Sæt er. Oprigtigt undskyld. Jeg har lige rettet det.
Og nu håber jeg, vi kan vende tilbage til stadionsnakken. For der er virkelig mange ting, jeg fortsat er i tvivl om.
Er der nogen, som ved, hvad vi gør af udebanefansene, og om der er krav til antallet af pladser?
Er der nogen, der har hørt, hvad der skal ske med romerlystribunefolkene? Det vil ikke give nogen mening, hvis de mest inkarnerede fans ikke får lov til at se noget græsplæne, før vi rykker til Vejlby. Og det bliver vel ikke muligt, når banen rykkes mod C-tribunen.
Får familierne lov til at blive, hvor de er nu?
Nogen har tidligere i tråden skrevet noget om en mobiltribune på A-siden rykket helt ind mod banen. Hvis det er tilfældet, kan jeg ikke forstå, hvorfor de omvandrende pengetanke skal gå den lange vej til C og få svinet de håndsyede sko til, hvis de i stedet blot kunne kravle op på et stillads lige bag deres (ulovlige) VIP-parkering. Det må alt andet end lige være lettere at beholde adgangen til deres muldvarpe, hvis de kan komme noget tættere på deres køretøjer og undgå at skulle mase sig gennem mængden af fordrukne fans.
Hvem har hørt noget konkret/vandrørs von hørensagen om forholdene på Vejlby Stadion? Jeg ved, at os med guldsæsonkort på C-øvre får lov til at få faste pladser på langsiden (dog uden tag). Men hvordan fanden vil de sluse 12.000 mennesker ind på forsvarlig vis?
Bliver der bygget en helt ny tribune derude på den ene langside, inden vi flytter derud?
Hvis nej, smækker man så også en mobiltribune op foran den lille eksisterende?
Bliver løbebanen sløjfet, så tribunerne kommer helt tæt på grønsværen? (Jeg kan umiddelbart ikke se, at andet vil kunne lade sig gøre).
Jeg glæder mig faktisk lidt til tiden derude. Tror det bliver Union Berlin-style med mere intens sammenhold.
Men hvad fanden gør man med udebanefans i Vejlby? Det bliver umiddelbart vanskeligt at adskille de to grupper med mit kendskab til området.
Beklager denne lange tirade. Der findes også sikkert svar på hovedparten af mine spørgsmål rundt om på internettet, men det vil være vildt fedt, hvis én af jer oplyste personer kunne fyre noget sammenhængende af i tråden. Så har vi også en klamamse at tage afsæt i, når der kommer nye oplysninger på banen.