Jeg synes det er meget tydeligt at Jacob Nielsen har arbejdet meget intenst på at overbevise kommune, donorer og kritikere om hvad tilskuerpotentialet i AGF er, og hvad man skal planlægge efter. Han har afholdt kampe med gratis adgang, sat mobiltribuner op, og har også været i stand til at afholde flere udsolgte kampe uden særlige tiltag. Desuden har han ved enhver lejlighed, givet udtryk for en forventning om en markant tilskuerfremgang i AGF i samme stil som man har set i Alsvenskan, ved f.eks. at sammenligne Aarhus med Malmø og Göteborg, med tilskuersnit på + 25.000.
Jeg tror bestemt ikke det er i Jacob Nielsens interesse at få et stadion som er udsolgt hele tiden, for den vej igennem at kunne hæve billetpriserne, alle klubber ønsker at sælge så mange billetter som overhovedet muligt. Jo flere kunder i butikken, des flere Pia Kjærsgård fjendske Shawarmaer kan han sælge i pausen, så han er alene interesseret i at få så mange som overhovedet muligt igennem tælleapparaterne.