På stormomsuste men også solbeskinnede græsbaner blev der i dag trænet op til et uhyggeligt spændende slutspil. Og det er helt bevidst, at jeg skriver baner i flertal, for der var efterhånden så mange spillere tilbage på græs, at spillepladen måtte udvises.
Og reelt var der godt nyt til alle kæder og pladser:
På målmandsposten var man såmænd tilbage med supplement fra ungdomsrækkerne, og på kanten var Jacob Andersen fuldt med i spillet med wingbackerne.
I midterforsvaret var både Jensen-Abbew, Mølgaard og Tingager tilbage, hvor alle tre jo i forvejen har været udtaget til truppen.
På midten et dejligt gensyn med både Nicolai Poulsen og Solbakken, så nu var der pludselig kamp om at kunne indgå i spillet 11 mod 11.
Og helt fremme var Serra klar igen og endda suppleret af en James til superligatræning.
Og udover ovennævnte deltog alle øvrige “prøvede” spillere - unge som gamle - i træningen.
Så hvis alt holder, vil vi sandsynligvis om et par uger stå i den situation, at alle burde være helt klar til en trupudtagelse. Hvem der er hvor langt fremme i kampen om at komme i truppen søndag, ved kun sundhedsstaben og spillerne selv. Men konkurrencen er helt klart skærpet fra nu af.
KSDH