Kasper Hjulmand er jo ikke den eneste landstræner, der hakker videre med den gamle garde.
Modric, Brozovic og Perisic for Kroatien
Witzel, Lukaku og De Bryune for Belgien.
Pepe, Ronaldo og Brune Fernandes for Portugal.
Selvfølgelig skal man stille med en trup, der kortsigtet er resultatorienteret - og dermed tage Schmeichel, Delaney, Højbjerg og Eriksen med.
MEN - 3 ting trækker den anden vej:
1) Hjulmand har sagt, at man udvælger ud fra form og ikke fortidens meritter. Ingen vennetjenester. Men Damsgaard og Zanka er da netop fortidens meritter.
2) Hjulmand klager ofte over, at der ikke er træning og venskabskampe til at køre nye spillere ind. Men omvendt anvender han ikke de lange træningslejre som en gylden mulighed for at give træningstid til de spillere, der skal træde ind. Man skal som træner levere kortsigtet til slutrunden - men ingen træner kan tillade sig kun at tænke måneden ud. Der er Nations League til september, som Hjulmand vel også er ansvarlig for. Der er igen til denne slutrunde udvidet med 3 ekstra spillere, her er mit argument at man kunne kigge mod integrering af dem, der skal bære læsset om lidt.
3) Der er udtaget spillere, der grundlæggende ikke er gamechangers med Uwes ord. Mathias Jensen er måske mest i mit søgelys. Hvem vil du helst sætte på banen, når du skal jagte noget - O'Riley eller Jensen. Jeg kender mit svar. Er både Nørgård og Jensen virkeligt nødvendige til den midtbane?
Så det, der er min anke er, at Hjulmand ikke helt har fundet en balance mellem ungdom og rutine, for han er ikke bare ansvarlig for EM, men også for den trup, der skal spille efter EM.