Jeg sagde til fruen inden kampen startede, at det her var en rigtig bananskræl. Hun kendte ikke udtrykket (hun går dybest set ikke op i fodbold), og kiggede derfor på mig som om jeg var komplet fra den.
Men jeg fik ret. Næsten.
Færøerne var lige blevet ydmyget af Israel, også i Thorshavn. Spillerne havde fået på puklen for ikke at kæmpe nok. Dertil kommer, at det var koloniherrerne, der kom på besøg i lørdags. Jeg havde overhovedet ingen forventninger om champagnebold og flermålssejr. Jeg forventede et hjemmehold, der ville kæmpe desperat og gøre alt, for at gøre kampen ujævn og rodet, for derigennem at tiltuske sig de få muligheder, de kunne få. Lidt som AGF i de første måneder under DN.
Det var dét, der skete. Alligevel vandt vi på en kombination af held (deres hovedstød på overliggeren kunne lige så godt gå ind), dygtighed (det er et godt slået frispark) og ihærdighed - de danske spillere blev ved med at prøve.
Grimme sejre giver også 3 point.
Clean sheet nummer 5 ud af 5 mulige.