C'mon Andrew! Du er bedre end SÅ dumt et argument! Biler tjener en nytteværdi som transportmiddel. Pyro har alene "herlighedsværdi" og dét kun for nogle. Ikke alle er enige om, at pyro giver noget godt til en fodboldkamp. Når det så oven i købet bliver betjent af mennesker der OGSÅ drikker øl (noget man HELLER ikke må med biler, i øvrigt...) og til tider indtager andet end "bare" alkohol, så bliver det endnu mere stramt. Når der så, OVEN i de faktorer kommer komplet idioti, som at kaste med pyro eller sætte ild til sæder eller bruge det som skydevåben, så får selv en anti-forbudsmand som mig svært ved at hidse sig op over lige dét forbud. Og jeg kan i udgangspunktet godt lide pyro, jeg synes det giver en fed ramme. Men ovenstående gør det bare virkelig svært for mig, at forsvare brugen af pyro på stadion.
Og sammenligningen med biler er altså helt på månen.
Sammenligningen holder så langt, at du også ridser et worst case scenario op, hvor der heldigvis er få eksempler på at skræmme-profetien er gået i opfyldelse kontra hvor ofte der er lys på danske stadions.
Jeg mindes ikke jeg har hørt at nogen har brugt et romerlys som kasteskyts på et dansk stadion i 7-8 år inden i går. (tysk stadion, men danskere forståes)
Vi skulle nok være gjort opmærksom på hvis det var sket.
Men nu er romerlys aktuelt forbudt, og forbud går sjældent den modsatte vej, så debatten er i bund og grund underordnet.
Øhh ja. Det svarer til at sige, vi skal droppe al lovgivning, fordi der altid er nogen, som bryder loven.
Nej, men vi skal have lovgivning der er understøttet af evidens og viden, fremfor følelser og efterfølgende forbud.
Din grundlæggende og udokumenterede påstand må jo nødvendigvis være at:
Lovlige romerlys = flere romerlys = flere der kaster romerlys.
Min ligeså udokumenterede påstand vil være, at hvis romerlys blev lovlige i morgen, så vil det ikke ændre nævneværdigt i hvem der ville affyre romerlys på Aarhus stadion. (kan af gode grunde kun gisne om vores egen rede)
Måske AGF Fanclub ville tage dem til sig igen når de blev lovlige, men ellers vil den eneste forskel være at dem der affyrer, ikke behøver at maskere sig og lege gemmeleg med vagterne.