AGF må jo vide hvad de gør, siden de ansætter en tidligere topchef fra Jyllandsposten til at udvikle mediestrategien og efterfølgende implementere den.
Jeg tvivler dog på at AGF får fat i de unge under 16 år, ingen af dem har de penge som AGF ønsker for deres løsning, derudover er der alle os nærige som mener vi allerede har betalt rigeligt.
Nu lukker man også sine kanaler ned.
Jeg har ikke tal, men BT er siden de indførte click-bait artikler og sidenhen en betalingsmur, bare gået ned og ned i en dødspiral. Bold.dk som også har nået plus på deres side, har også mistet mange i kommentar feltet. Det virker ihvertfald meget tomt i kommentarer på artikler i forhold til tidligere.
Det er som om alt bare skal kopieres, det handler nok også om hvem man ansætter, er det bare en som ukritisk kopiere hvad alle andre gør, eller har man virkelig sat sig ned og tænkt: "lad os hegne content inde bag en app, tage betaling for det, og dermed afskærer en stor del af vores fanskare?"
Man burde istedet for skele til hvilke instrumenter som andre virksomheder tager i brug, som har stor succes. Tag nu Rema1000, de har ingen fordels aftaler, ingen kunderabatter, app rabatter osv, og de vækster voldsomt, mens Coop hegner mange af deres tilbud ind i app´s og kundefordele, som hverken de unge eller gamle kan finde ud af. Coop har lige lukket en ny stribe butikker, fyret en masse medarbejdere og er generelt en organisation i dyb krise.
AGF burde kigge på Rema1000, sætte endnu mere kul på medie delen og gøre content gratis for alle.