Nå, hvis man har hørt Mediano af og til, så vil man have hørt især Rasmus Monnerup abonnere på ideen, at AGF ville blive svækket i transfervinduet. De fleste af os fans har nok haft helt de modsatte forventninger.
Vi er vel landet et sted midt i. Der er ikke rigtigt nogen afgange, så truppen er vel per definition stærkere nu. Sportsligt ville der også have været en betydelig risiko ved at sælge Anderson og forsøge at erstatte ham med en tilsvarende profil. Man skulle i hvert fald højt op i prisniveau for en nogenlunde sikkerhed for samme betydning for AGF. Af en eller grund kilder det jo lidt mere i transfervinduer, hvis der er køb og salg, men måske er det rent sportsligt mindst lige så godt at holde truppen intakt.
Men alting står jo og falder med, om de småskadede spillere når op i niveau inden/i foråret. Her burde klubben jo have bedre insiderviden end os, men man sidder alligevel tilbage med en vis sund skepsis. I efteråret tog man jo i bedste fald fejl på netop den vurdering.