Ift om AGF spiller med om mesterskabet i kommende sæson; enig med flertallet i et Nej. AGF kan komme til at spille med, men det kræver en heldig hånd i transfermarkedet, medvind i ligaen (skader osv) OG endnu et pointmæssigt billigt mesterskab.
Det er også svært at sige hvor holdet står i kommende sæson. Min bekymring er at Bisseck er så meget 'for god' at alle kan spille med ekstra risiko andre steder. Bliver Bissen erstattet af en der er ret god, mister man det ekstra overskud og så kan Møllgaard pludselig se værre ud, miste muligheden for at gå ned frem osv. Og måske skal 6'eren være mere defensiv, især i store kampe og så mister man presset på deres bagkæde, eller hvad har vi.
Jeg har ikke fagligt belæg for at sige det, men logisk set er Uwe jo rablende amatør, hvis han ikke udnytter SÅ overlegen en position. Han kan også justere tilbage igen, natürlich, men når man mister noget så han man mindre.
Vi kan sige, at vores mål jvf missionen overordnet er, at vi skal lave medaljer 2 af 5 år, og skal i top 6 hvert år - og at vi 1 af de 5 år skal i europæisk gruppespil + vinde en pokal.
Og næste skridt på den plan må være
Top 6 hvert år
Top 3 oftere end ikke (altså medaljer 3 af 5 år)
Pokal
Gruppespil europæisk
Kan ikke se os opgradere mere der, end at man faktisk laver en "top 4 eller top 3 oftere end ikke" - tilføjelse.
Vi skal IKKE have en guldmedalje som mål endnu synes jeg. Oven stående "top 3 oftere end ikke"- indeholder plads nok til at kunne rumme en sølv/guldkamp ovså
-----
Ift om det er realistisk at vi skal kunne det i den kommende sæson, så vil jeg også vedblive at sige, at det handler om at fokusere på hvad vi kan bygge på - og ikke så meget om, hvad de andre gør/kan - for det kan vi ikke ændre på. Så forventer jeg at vi bliver endnu bedre næste sæson? Ja. Forventer jeg at vi bygger på truppen? Ja. Forventer jeg at vi skal i top 6 - og endda kommer med i en top 4/3-kamp? Ja! Sådan er det når man er der nu.
Og så er det jo sådan, at hvis man leverer en flot præstation til ca. bronze, så er der år, hvor den præstation er tæt på at give sølv/guld, og i hvert fald indeholder en kamp om det undervejs i runderne før det hele afgøres, sådan som i år dog lidt længere henne end jeg troede.
Da vi blev nummer 4 efter bronzesæsonen, der scorede vi i efteråret et HAV af mål, og vi havde hentet Patrick Olsen i AaB, og der var håb om bedre spil på bolden etc. Vi spillede ikke helt som ønsket, men vi levede på flotte individ-præstationer, og også godt holdspil til tider. Vi lå nummer 3 til jul, og vi lå med 24 point, mens BIF og FCM lå nummer 1/2 med 27 point. Altså havde vi kun 3 point op. Så vi var indiskutabelt inde i det øverste lag i det moment.
David fik kritik for at åbne foråret for defensivt mod Vejle, Lyngby og OB, hvor vi scorede 1 mål i de 3 kampe, men lukkede 0 ind(!), så stod med to 0-0 kampe ude mod Vejle/OB, og vandt 1-0 over Lyngby hjemme (som lige var ved at ende 1-1, hvis ikke Højer havde kastet sig heroisk ind i stolpen i forbindelse med en clearing i sidste minut stort set). Der kom vi ud lidt reserveret - og der var mange personlige fejl undervejs, og vi kunne spillemæssigt slet ikke holde dampen oppe, og modsat året før, så tabte vi begge kampene mod FCK (som var dem der endte med at skulle besejres for at AGF kunne blive 3'er igen). Men vi holdt hjem ift top 4 (bl.a. ved at besejre Randers og FCN, som blev holdt bag os) - og vi fik en playoffkamp om ECL mod AaB som vi vandt.
Så nu skal vi lave en god afslutning i dag- og så skal vi være med i det felt her igen næste år (top 4) såvidt det er muligt. Men det er klart at hvis FCM skal tilbage i top 4, så skal enten Viborg eller FCN jo ud igen - og det er jo ikke så usandsynligt at forestille sig... Så lad os se hvad vi får at se fra starten af næste sæson. Og lad os minde hinanden om undervejs, at vi vandt bronze med kun 2 point for de første 5 kampe under David, og ligger 3'er nu her, selvom vi lå nummer 8 til jul med Uwe. Sæsonen er lang, og man skal være bedst når det gælder - op mod afgørelsen af top 6 - og afgørelsen af slutspillet.