New posts

Transfervindue Transfervindue sommer 2021

  • Thread starter Thread starter SteenA
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 4K
  • Views Views: Views 388K
Status
Not open for further replies.
Transfervindue Transfervindue sommer 2021
SteenA
Jeg vil bare vove den påstand, at den forkerte måde at gribe sådan en forbedring an på, er ved at sige farvel til etablerede stamspillere, fordi man tror, man kan finde nogen, der er bedre. Den rigtige måde er at beholde stamspillerne, give dem konkurrence og se om den konkurrence får dem på bænken. Så kan man sige farvel, hvis det kommer dertil. Jeg ved godt det er dyrere på den måde, men det er sådan man bevarer kontinuitet, skaber konkurrence og løfter holdet.

Enig i den grad. Også i det med den dyre løsning.
 
Præcis og det som gør den her kabale så svær. Det sprængende punkt kan som med Anker blive, hvis Bror også vil have mindst en 3 års som Anker ville (derfor var det rigtigt at lade ham gå og noget med spillestil og salg for øje, gift og jon skulle spille osv).

Efter det jeg så i går, er jeg lidt på nippet til at håbe man finder kompromis i 2 år, og hvem siger vi ikke kan sælge en central midt næste år, ellers vi vi udleje den der bliver i overskud (hvis vi altså både henter ny 8er, beholder Bror og sender Albert på kanten).

PS
Også meget afgørende om Bror vil være lønførende eller have en løn som nr 14 i truppen... så kan der også bedre blive råd til 7 istedet for 6 midtbanefolk og kaste lidt penge i udleje og udvikle zach-hvidt
 
SteenA
Så som en tommelfingerregel: Har en spiller fået flere minutter på banen end på bænken i en sæson, så er det en no-brainer at forlænge (hvis man kan lande en nogenlunde rimelig aftale). En spiller der allerede er i truppen og spillet ind er som udgangspunkt meget bedre end en som kommer udefra.
Udfordringen er bare at hvor vi gerne vil have en relativt kort forlængelse med primær præstationsløn i tilfælde af at han bliver slået af af fx Grønbæk til efteråret vil Blume sikkert gerne have en længere aftalte med højere fast løn. Det er en svær balance, men jeg håber at der findes en løsning, så vi ikke pludseligt er meget afhængige af Grønbæk\Brandhoff eller omflytning af Olsen.
 
Jeg vil bare vove den påstand, at den forkerte måde at gribe sådan en forbedring an på, er ved at sige farvel til etablerede stamspillere, fordi man tror, man kan finde nogen, der er bedre. Den rigtige måde er at beholde stamspillerne, give dem konkurrence og se om den konkurrence får dem på bænken. Så kan man sige farvel, hvis det kommer dertil. Jeg ved godt det er dyrere på den måde, men det er sådan man bevarer kontinuitet, skaber konkurrence og løfter holdet.
Jamen jeg er slet ikke uenig. Det ideelle havde egentlig været, hvis Blumes kontrakt løb et år mere. Jeg gætter på, at han har takket nej til en 1-årig forlængelse. Måske også en 2-årig. Men som jeg skrev, er det en svær øvelse. Det kræver noget kynisme fra den sportslige ledelse, men sådan er fodbold også. Lige nu er Blume jo ikke meget bedre end Grønbæk på den 8'er - og det er vel at mærke ikke helt godt nok på så vital en plads på holdet. Hvis man anser at det er helt afgørende at vi får en forstærkning ind her og nu, så skal vi selvfølgelig ikke forlænge med Blume. Hvis vi har tålmodighed til at vente på at Grønbæk kan fylde den ud, så er det fint at fortsætte med den nuværende konkurrence med de to i den kommende sæson. Men er vi parat til at give Blume 3 år, hvis det er betingelsen?
 
1 år mere til Bror fint - 2 år til 1½ års løn, 3 år til 2 års løn hvis han kan se sig som den rutinerede backup på sigt. Og ellers må han hæve præstations løn, hvis han spiller.
Problemet er vel, at han i forvejen står til en lønnedgang, hvis han kan se frem til at være backup og dermed mister en del af den nuværende præstationsbaserede honorering.

Men altså...hvis begge parter gerne vil forlænge så burde man vel kunne finde ud af noget. Nu kommer der så også en helt ny mand indover til at varetage forhandlingen for AGF. Vi må se.
 
Jeg håber det ikke. Jeg kan såmænd rigtig godt lide Bror - han er sympatisk som få - men jeg synes, han gang på gang har vist, at han skal have fast, kontinuerlig spilletid før hans bidrag skinner igennem, og de gange, hans rytme har været brudt, har han tilsvarende lignet en, der ikke var til stede på banen, når han så har spillet. Han har brug for rytmen for at excellere.
Den faste spilletid har jeg bare decideret svært ved at se ham få i den nye sæson, og derfor virker kontraktudløbet også fuldstændig logisk. Vekslende spilletid er langt bedre givet ud på Duncan/Brandhof imo.

Jeg kan samtidig ikke lade være med at hæfte mig ved, hvor mange gange fagfolk repeterende har fortalt om, hvor meget der kan lade sig gøre i coronaens navn - hvor usædvanligt dygtige spillere, man kan komme i nærheden af fordi corona, som angiveligt ellers have været aldeles urealistiske.
Så har jeg simpelthen svært ved tænde på en leverpostejsforlængning af Bror eller at pille en transferfri 1-mål-i-hver-4.-kamp forward fra en konkurrerende midterklub.
Det er simpelthen ikke sårn, vi løfter os det næste skridt i vores udvikling og konsolidering i toppen, og jeg synes det er uambitiøst, hvis Brandhof/Bror-forlængelse/Egho er niveauet vi 'opgraderer' til den nye sæson med.
(uagtet at Brandhof virker lovende - der skal bare fyldes på fra højere hylder også)
 
Det har du ret i Steen for ja den 1 årige med alder, corona og dette års præstationer ender jo nok på max 80% løn, og så bliver 2 år på 60% og 3 år på ca ½ løn. Men tvivler nu på han kan få bedre andre steder, så skal det være fordi han vægter at tage hjem til sjælland eller være en profil i mindre klub.

Måske bif eller fcn kunne finde på at nappe ham som gratis backup til deres unge talenter, men jeg tror det faktisk ikke, og lønnen bliver som i AGF meget lavere. Føler mig heller ikke sikker på klubber som aab, ob osv ville snuppe ham - de vil modsat agf ikke vide helt hvad de får, sådan er det altid med klubskifter, man ved ikke om det fungerer. Vi så det med Julle der tog 3 år som backup i agf, Anker der valgte 3 år i EfB - måske alle i 1 div. Mike Jensen 5 år i Køge.
 
Jeg kan samtidig ikke lade være med at hæfte mig ved, hvor mange gange fagfolk repeterende har fortalt om, hvor meget der kan lade sig gøre i coronaens navn - hvor usædvanligt dygtige spillere, man kan komme i nærheden af fordi corona, som angiveligt ellers have været aldeles urealistiske.

synes, han gang på gang har vist, at han skal have fast, kontinuerlig spilletid før hans bidrag skinner igennem

Synes det er gode pointer - og det sidste vist ikke nævnt før herinde.

Man kan sige AGF i hvert fald ikke har travlt, Albert og de andre vi har et kun et lille step ned og kun på den korte bane formentlig (for et step ned er det ellers havde fx Albert eller Hvidt sat sig på Brors plads i foråret). Og hvem ved måske Hvidt også havde stået på 2 mål og 2 ass ved samme minuttal som Bror?

Og upsiden ift nye muligheder til sommer er store.

I øvrigt enig i at vi formentlig skal sigte højere end Bror og Egho, hvis vi har ambitioner om top3
- Men det kan jo også være noget med allokerering, så vi har midler til en Højer-afløser, Diks, Kamil osv.
- vi tror vi kan udvikle Egho yderligere. PM virkede heller ikke så super ambitiøst da vi hentede ham
- eller også upsiden på at Bror genfinder sidste års form med flot spil, 9 mål og 7-8 ass vist alt ialt.
- endeligt at bror og egho er garderingsspillere bag unge super talenter vi spiller i start11 (som julle bag Haus)

Der skal heller ikke herske tvivl om at jeg ser bror og egho som laveste fællesnævnere, noget jeg kan leve med og som er lidt sikre valg fremfor en ny arzani, mj, et (halv)stort navn jevtovic, en ny links der tager tid at køre ind osv osv

Og allerhelst i en backup rolle, om de så vil det, og om Bror kan det ift det du nævner Mono er noget andet
 
Men er vi parat til at give Blume 3 år, hvis det er betingelsen?
Nu er det jo ikke en Bjelland, som vi henter hjem skadesplaget til en kæmpe kontrakt. Hvis Blume gik fra stam- til marginalspiller tror jeg gerne han lavede en Helenius og skiftede for at få spilletid. Også selvom han måtte gå lidt ned i løn. Der ville garanteret være arbejdsgivere også i superligaen, som ville have en mand med hans kvaliteter. Så fra mit perspektiv: Klart ja, også på en tre-års kontrakt. Men det er også fordi, jeg ikke giver så meget for luftige idéer om, hvor truppen skal være om et år eller to. Der er så mange luftkasteller i transfersnak. Her har vi en spiller som er blandt de ti mest benyttede i klubben de sidste par år. Dét er noget at bygge videre på. Der er ingen grund til at fjerne den sten fra fundamentet for at udskifte den med en anden. Ikke før det bliver tydeligt, at andre sten bærer vægten fint.
 
Der er ingen grund til at fjerne den sten fra fundamentet for at udskifte den med en anden. Ikke før det bliver tydeligt, at andre sten bærer vægten fint.
Jeg kan godt lide argumentet. Vi har dog samtidig en ret officiel udmelding om at vi skal opgradere truppen i de kommende år og så er det jo nærliggende at det bliver på bekostning af spillere med udløb. Der er i hvert fald noget der tyder på, at en forlængelse ikke bare er en formssag. Men umiddelbart har vi jo nok af lejespillere med udløb til at der kan bruges penge på deres forlængelse/køb/erstatning.
 
Der er ingen klubber i verden, som bare uden videre forlænger med spillere, som spiller meget af mange årsager. Økonomisk kan det være møgdyrt, spilleren trænger måske til luftforandring, alder, skifte i system og/eller spillefilosofi, niveaufald osv.

Eksempelvis synes jeg stadig, det gav mening ikke at forlænge med Ankersen, når alle forhold blev taget med og jeg ser heller ikke en forlængelse med Blume skal i must kategorien.
 
Har lige opsummeret et par kommentarer en kammerat og jeg har vekslet, så sammenhængen er ikke så god. Men here goes:

Diks og Grabara ud er det eneste jeg tror vi får svært ved at løse. Thorsteinsson og Blume er jeg ikke sikker på forsvinder, og jeg tror også AGF kunne finde på at beholde Højer til vinter og lade hans kontrakt gå ud, såfremt man ikke finder den rettte. Simpelthen fordi Gersbach er i stykker igen, og man kun umiddelbart henter 1 nu.

MJ/Arazani = 2 nye ind
MJ: Kan opgraderes til Egho inden for realistiske rammer. Opgradering garanteret al den stund at MJ ikke spiller overhovedet pt.
Arzani: Kan opgraderes til at være en 1-årig lejeaftale med Bundu, såfremt vi ikke har råd til at købe 2 kanter der er af høj nok kvalitet samtidig. Ryger Thorsteinsson SKAL vi have 2 superkanter ind, og så kunne Bundu være en tredje.

Altså:
Jeg ville bytte Arzani med Bundu på et års leje. Ingen tvivl om det. Men ser selvfølgelig helst vi finder en vanvittig god kant vi kan hente permanent. MEN vil hellere hente 1 superkant nu, og leje Bundu i et år som ekstra, og så hente 1 superkant mere til vinter eller næste sommer, end at hente 1 superkant nu, og så kun have råd til at hente en mere permanent som ikke har det rigtige niveau, hvor vi så hænger på ham i 3-4 år.

Så hellere hente den første nu, have en som vi kender og med stor sandsynlighed kan få gang i (Bundu) og så hente den næste kant når midlerne er til det. Jeg er heller ikke et eneste sekund i tvivl om, at Bundu havde været en bedre spiller for os her i foråret end for FCK. Og bedre en Links/Thorsteinsson i mange af kampene. Og ja, selv hvis intet af det ville blive sådan, så kunne han i hvert fald ikke have været ringere end Arzani har været for os :D
 
Vi kan se ind i en ny sæson, med opladedede batterier, nye kræfter, og 4-5-6 spillere som er skadet nu, og enten er tilbage eller hvor der kommer nyt blod ind i form af nye spillere.

Tingager bliver jo nærmest som at få en ny ind.
Og altså så er vi også pt et sted, hvor NP, Olsen og andre er så lavt på batteri, at de ikke kan spille hele kampe, og mangler noget mens de spiller.

Vi kan måske ligne et "nyt hold" til sommer uden de helt store ændringer. Og man kunne håbe at de ændringer der så kommer, at det så bliver et ekstra lag på. Vi nærmer os et stadie, hvor vi spiller langt flere kampe, hvor vi laver point mod de andre tophold end vi taber. Og det er fedt. Vi tager på stadion og tror på det hver gang, så længe vi ikke har for mange skader/karantæner, og er inde i et ekstremt forløb som nu. Og selv med de faktorer, så tror man på det alligevel, og holdet får skabt spænding undervejs. Selv mod FCM, hvor vi er bagud 2-0 og de kører derud af, så kommer vi på 2-1, og har en chance derefter. Men den kamp lignede lidt noget fra for et par år siden. Men vores trup, pt, er også som et par år siden når der tages 10-15-20% fra så mange spillere på en gang.
 
MJ/Arazani = 2 nye ind
Altså, det afhænger vel lidt af, hvad trænerstaben har nået at se inden de blev skadet, kontra hvad pris/løn kunne ende ud med. Men selvfølgelig kan man ikke tale om at de har fået grebet chancen. Arzani kunne måske være interesseret i en kort, billig kontrakt som alternativ til at rejse hjem og starte forfra i Australien og New York kan måske have et ønske om bare at slippe af med MJ, når han nu heller ikke slog til her.
 
Altså, det afhænger vel lidt af, hvad trænerstaben har nået at se inden de blev skadet, kontra hvad pris/løn kunne ende ud med. Men selvfølgelig kan man ikke tale om at de har fået grebet chancen.
Fair.

MJ/Arzani = Enten dem eller 2 andre. Det vil uanset være 2 ekstra spillere at råde over ift spilletid sammenlignet med nu, forudsat at de nye eller MJ/Arzani er skadesfrie.

Mest af alt, så er min pointe, at vi bliver forstærket uden at bruge en krone mere end nu. Alene det at få folk tilbage fra skader, og komme ovenpå efter en halvsæson der har trukket store veksler på truppen.
Og så håber jeg at de ekstra penge der bruges bliver endnu et lag oven på. For så mange ekstra millioner tror jeg ikke vi skal regne med at vi bruger på en gang.
 
Mest af alt, så er min pointe, at vi bliver forstærket uden at bruge en krone mere end nu.
Altså, hvis vi ser på de skadede spillere vi har på kontrakt, så er det nok mere vores bredde vi får erstattet med deres tilbagekomst. Tingager tilbage er selvfølgelig en forstærkning, men Backman, Duncan og Tengstedt går måske ikke direkte ind i startopstillingen. Forud for næste sæson har vi fortsat et problem på måmandsposten, backpositionerne, fløjene, muligvis den offensive midtbane og et her-og-nu supplement til PM i front. Det lyder dyrt altsammen. Jeg går ud fra at vi bliver nødt til at gå på kompromis nogle steder og især på backpladserne ser jeg et lavere niveau i næste sæson, hvis Højer og Diks er væk.

Denne sæson var måske i virkeligheden et sidste "skud" mod en virkelig topplacering for denne gang. Med Grabara og Blume i topform gennem hele sæsonen og ellers knapt så mange skader, så kunne vi godt have lagt et niveau mere på.
 
Mest af alt, så er min pointe, at vi bliver forstærket uden at bruge en krone mere end nu. Alene det at få folk tilbage fra skader, og komme ovenpå efter en halvsæson der har trukket store veksler på truppen.
Med hensyn til skader mener jeg det er en lidt for forenklet betragtning. Lur mig om ikke der kommer nye skader ;) Det må konstant forventes at nogle spillere er ude med skader, hvilket er en af grundene til at der som minimum skal være to konkurrencedygtige spillere på hver plads. Dette gør så i øvrigt en spiller som Diks ekstra værdifuld, da han kan dække (mindst) fire pladser på et højt niveau, ligesom Stage.
Det er essentielt at det er toppen der styrkes og at de store talenter ikke skubbes for meget i baggrunden uden at få sportslig gervinst.
Det nytter ikke noget at hente spillere, der er en smule bedre en Grønbæk på kanten, men hvis man henter en Bruun Larsen er det okay :)
 
Status
Not open for further replies.

Latest posts

Back
Top