New posts

Transfervindue Transfervindue sommer 2021

  • Thread starter Thread starter SteenA
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 4K
  • Views Views: Views 387K
Status
Not open for further replies.
Transfervindue Transfervindue sommer 2021
Vi har bogstaveligt talt kommenteret på/diskuteret det for få indlæg siden.
Du kan åbne trådene og få "nyeste indlæg siden sidste besøg" hvis det er :D

Men kender godt det der med, at man ikke lige orker/har tid til at tjekke om det er skrevet om allerede, selvom det nærmest er lige over det man selv skriver. Her var det på siden før, så du er skam tilgivet :D
Tak for tippet! Det er bare så fedt at blive belært om, hvordan man bruger noget, man er daglig bruger af :rolleyes:.

Undskyld, undskyld, undskyld, at der var noget, jeg fik læst for hurtigt hen over. Jeg vil øve mig i at læse mere grundigt fremover - særligt dine indlæg, så jeg ikke kommer til at gentage noget, der er sagt...
 
  • Like
Reactions: fsc
Jeg ærgrer mig ikke over, at vi ikke har forlænget med Jon Thorsteinsson, da kontraktlængden fra start var i den korte ende med kun 3 år. Jeg er ret overbevist om, at det hele tiden har været planen for Thorsteinsson at bruge AGF som mellemstation - dvs. kontraktlængden har været en central del af forhandlingerne, da vi hentede ham i Fulham. Når man ser på, hvad AGF og andre klubber på vores niveau stanger ud af lange kontrakter til unge spillere, så var kontrakten fra start af "suspekt" kort. Især for en spiller vi købte fri.

Det betyder naturligvis ikke, at en kontraktforlængelse helt kan udelukkes eller der ligger andre årsager bag en relativt kort kontrakt, men jeg synes det giver godt mening, hvis et salg senest i sommeren 21 hele tiden har været "planen" for både Jon og AGF. Vi kan så håbe, at Jon leverer nok til at blive et godt salg - selvom vi næppe når i nærheden af Bundu-transferens størrelse.
Det virker helt klart som om, det er den karriereplan, Thorsteinsson har lagt. Som 22-årig ville han skifte til en større liga. Sagen er bare, at med mindre han virkelig udvikler sig det næste halve år, så er han endnu ikke klar. Han vil have god gavn af en ekstra sæson i Superligaen. Desværre for AGF er det jo omkostningsfrit for ham at blive en sæson mere, hvis han og agenten bliver enige om, at det vil gavne hans karriere.
 
Det kan også blive sådan at AGF kigger andre veje til sommer, så dermed er det ikke noget hverken Jon eller agenten kan bestemme. Jeg tror ikke AGF lader Jon køre frihjul det sidste år, hvis det hele går i hårdknude.

Det er en smule overset at klubberne faktisk har stor magt i forhold til den enkelte spiller. Især i den position som Jon er i øjeblikket. Det kræver at alle opfører sig ordentligt, og behandler problemstillingerne med respekt.

Det er bestemt farligt for spilleren at "spille" spillet, jeg synes ikke Amini har vundet meget på at spille spillet, Bundu fik heller ikke noget ud af det. Han fik et salg og fik sat kryds under en høj lønstigning, men hans karriere er allerede nu parkeret på en lejeaftale i FCK, og har faktisk ikke præsteret ordentligt i 14 måneder, det er meget lang tid i en karriere. Havde Bundu nu forlænget med yderligere 2 år, så ville han måske stadig været blevet solgt, men der havde været meget mere ro om hans person.

Man ser rigtig ofte, at spillernes niveau dykker kraftigt når "kontrakt" spillet går igang. Jeg forstår godt ønsket om at stå frit, men du skal være meget god for at lykkedes med en bedre aftale, end dem klubberne samlet kan opnå sammen med spilleren, og historien bliver ofte meget bedre.

Konklusion: Jeg håber Jon forlænger med yderligere 2 år, så er der ro på kontraktfronten, Jon kan koncentrere sig om at udvikle sig yderligere, også bliver han naturligvis solgt her til sommer, næste vinter eller senest næste sommer.

/Aske
 
Tak for tippet! Det er bare så fedt at blive belært om, hvordan man bruger noget, man er daglig bruger af :rolleyes:.

Undskyld, undskyld, undskyld, at der var noget, jeg fik læst for hurtigt hen over. Jeg vil øve mig i at læse mere grundigt fremover - særligt dine indlæg, så jeg ikke kommer til at gentage noget, der er sagt...


Prøvede at skrive lidt smileyer i det, og var skrevet lidt for sjov.
Det var nu ikke ment så belærende. Men tager det til mig at du opfattede det sådan, det beklager jeg. Så det var jo nok bare dumt skrevet af mig. Men ro på skipper. Skal kløerne ud så let?
 
Haysen får en heftig jomfrurejse i første vindue.

Højer må formodes at skulle erstattes. Enten med en fuldgod erstatning eller et knivskarpt talent, som kan presse Gersbach - og det forudsætter at Gersbach kommer gennem resten af sæsonen uden skader.
Diks skal erstattes - det skal være en fuldgod højre back. Med mindre man vurderer at Mikkel Lassen eller Anbo er klar til presse Munksgaard.
Sanneh skal enten købes eller erstattes. Uagtet at Backman er tilbage hurtigere end forventet, så skal der mindst et talent ind, som vil kunne boble sig ind i truppen i løbet af 6-12 måneder.
Målmandsposten er en delikat sag.
Angrebet er også et relativt åbent spørgsmål. Kan Paddy blive ved? Har MJ slået til? Hvad med Ammitzbøl?
Kanterne er der også spørgsmålstegn ved: Jon skal nok videre. Er Jevtovic god nok? Er det på kanten Tengstedt skal gøre sig? Hvis ikke skal han op under angrebet, men så står vi og mangler mindst én kantspiller til sommer.

Eneste område af banen hvor jeg tænker vi er fint dækket ind er den centrale midtbane - og det er forudsat at Duncan kommer tilbage til fuld styrke og vi ikke siger farvel til nogen udover Blume (som jeg lidt formoder bliver erstattet af Brandhof).

Holy smoke! Det kan man da kalde en ilddåb!
Oven i det hele skal han så sørge for, at DN har en trup, der kan matche to rigtigt gode sæsoner... ja, jeg går ud fra at vi er tilfredse eller mere, når denne sæson er slut. ;-)
 
Jeg synes 8-10 mil for Stage er for meget i sommervinduet.

Jeg kunne skrive det her i mange tråde, men det er ved at blive en personlig kæphest, og nu kommer det altså her. Der er skrevet rigtigt meget om, hvordan først Gift Links og siden Patrick Olsen var rigtigt dyre. Alle evalueringer bliver - normalt meget rimeligt - sat i forhold til, at "nu kostede de jo også kassen." Men så dyre var de to spillere altså heller ikke.

Der går 4x Patrick Olsen på én Pep Biel og 4x Gift Links på én Mikkel Kaufmann. Du får også 2½ Patrick Olsen for én Jens Stage. I realiteten svarer købsprisen på Olsen og Links ved cirka til indkøbsprisen af Karlo Bartolec, der er reserve på FCKs højre back.

Ja, det er da heller ikke nødvendigvis eksempler på gode indkøb, men ingen vil hæve øjenbrynene på grund af købsprisen alene, eller begynde at stille større forventninger, hvis klubber som FCK og FCM handler i prisklassen 8-10 millioner kroner. Eller ud over en længere kontrakt, at spillere i løn + transfer + sign-on koster et par millioner om året. I de to klubber er det vel efterhånden *udgangspunktet*, hvor profiler så kommer langt oven i. Heller ikke i Brøndby vil den type økonomi skille sig ud, i hvert fald ikke, når de Oscar har sine mere velvillige perioder.

En klub som FC Nordsjælland handler måske ikke spillere ind til den type priser, men til gengæld sælger de sjældent deres etablerede superligaspillere til mindre end flere gange den nævnte pris. En FCN spiller koster *også* på den gode side af 10 millioner kroner. Her bør AGF som sælgende klub også være på vej hen: Der, hvor du ikke kan købe en AGFer fra startopstillingen for et encifret millionbeløb.

Nå, pointer er bare, at hvis AGF skal løfte sig til at være en permanent del af top 4, så kommer vi til at se mange flere handler i den her prisklasse. Så kommer vi også til at vænne os til spillere, der koster et par millioner om året. Nogle kan sikkert hentes billigt, men er dyre i løn, mens andre sikkert koster mere i transfer, men så er knap så løntunge (Links er fx nok ikke så løntung, som den betalte transfer kunne antyde).

Det er ikke for at fritage Patrick Olsen for kritik, men jeg synes ikke, at prisen er et særligt rimeligt parameter. Det er heller ikke for at sige, at man absolut skal kaste 10 millioner efter Jens Stage. Blot, at 8-10 millioner kroner ikke længere bør være afskrækkende og heller ikke længere forbeholdt 'kun i særlige tilfælde'.


Nu skal Jon lige brænde ligaen af her i foråret, men gad vide hvilke priser vi så snakker om? Corona-vindue og kun et år tilbage af kontrakten trækker nok ned. Han mangler vel point for at kunne sælges til England, men det er måske heller ikke ligefrem PL der kalder? Ellers ville England på sin vis være en oplagt destination.

Jeg regnede ud for at par uger siden, at Thorsteinsson har point nok til at komme til England, hvis han får spilletid i mindst to af Islands tre landskampe i marts. Men uanset pointsystemet vil han nok være bedre stillet med en tur til Holland eller Tyskland.
 
Det virker helt klart som om, det er den karriereplan, Thorsteinsson har lagt. Som 22-årig ville han skifte til en større liga. Sagen er bare, at med mindre han virkelig udvikler sig det næste halve år, så er han endnu ikke klar. Han vil have god gavn af en ekstra sæson i Superligaen. Desværre for AGF er det jo omkostningsfrit for ham at blive en sæson mere, hvis han og agenten bliver enige om, at det vil gavne hans karriere.

Ja 3 år er til den lave side når det går godt, og den høje side når han ikke præsterer så godt som håbet (Guira, Spelman, Kanstrup etc). Altså man kan ikke bare give 5 år til alle.

Skulle man så have gjort det med Jon specifikt? Ja det viser det sig.
Men godt spørgsmål om, hvorvidt Jon/bagland er dem bag kontraktlængden som en del af en længere plan, eller hvad det skyldes.

Jeg synes fint vi kan forlænge med Jon, og samtidig vil et salg på alt over 10 millioner være en skide god case.
Han scorer okay mange mål, men som vi også har været inde på, så har han også været svingende i præstationerne, og til tider været meget hit/miss ift sit eget spil, og også AGFs samlede succes i kampene.

Jeg tænker sagtens Jon kan blive endnu bedre, også i AGF. Og jeg tænker ikke det er urealistisk med at 10 millioner salg nu. En forlængelse til 2024-25 og et salg næste sommer eller to = optimalt i min optik.
 
Hvis du mener FCNs indkøbspris passer det nok nogenlunde - så et sted at man mente at han havde kostet FCN ca. 5 millioner. FCK betalte ca. 20 millioner for ham :D
Ja, jeg ville egentligt også have skrevet, at Olsen og Links TIL SAMMEN kostede det samme som en backreserve i FCK, men det blev vist ikke så elegant formuleret...

Det understreger bare min pointe: AGF begynder at konkurrere med nogen, der igen og igen sender rigtigt mange penge efter meget lidt. Der går nok mange år, før det også er virkeligheden i Aarhus, men at prisniveauet løftes et skridt op, skal man allerede snart/nu vænne sig til.
 
Det er heller ikke for at sige, at man absolut skal kaste 10 millioner efter Jens Stage. Blot, at 8-10 millioner kroner ikke længere bør være afskrækkende og heller ikke længere forbeholdt 'kun i særlige tilfælde'.
Jeg forstår fuldt ud hvad du siger og jeg mener også at vores udvikling går i den retning. Lige nu er 10 mio dog stadig et ret stort beløb for AGF. Men jeg tænker at transferbeløbene kommer til at følges ad, så vi også køber dyrere ind i takt med at vi laver større salg. Lige nu og her gælder det jo om at holde frekvensen af Stage/Bundu salg oppe og på sigt rykke videre op i beløb. Men det er måske svært at se et 20+ mio salg til sommer. Det kræver nok at en af de unge går helt amok i slutspillet.

Jeg regnede ud for at par uger siden, at Thorsteinsson har point nok til at komme til England, hvis han får spilletid i mindst to af Islands tre landskampe i marts. Men uanset pointsystemet vil han nok være bedre stillet med en tur til Holland eller Tyskland.
Det vil til gengæld være meget interessant for AGF. For i takt med at det er sværere at "kvalificere sig" til at kunne sælges til England, desto større er opmærksomheden på de spillere der rent faktisk er det. Og pengene sidder altså bare lidt mere løst derovre.
 
Jeg kunne skrive det her i mange tråde, men det er ved at blive en personlig kæphest, og nu kommer det altså her. Der er skrevet rigtigt meget om, hvordan først Gift Links og siden Patrick Olsen var rigtigt dyre. Alle evalueringer bliver - normalt meget rimeligt - sat i forhold til, at "nu kostede de jo også kassen." Men så dyre var de to spillere altså heller ikke.
Jeg er meget enig og lavede samme pointe i går. Vi skal huske på at hvis vi kæmper med om medaljer bokser vi dybest set over vores vægtklasse. Som udgangspunkt har vi endnu ikke råd til de spillere der kan gå direkte ind og forstærke et top-3-hold, selvom det kan lykkes med en billigere spiller ind imellem. Reelt skal de endnu bedre og dyrere spillere også spilles ind før de fungerer optimalt, men de kan så komme med så meget kvalitet at de alligevel ser gode ud med det samme. PO må ikke være et flop når han er så stor en investering ift vores økonomi og forventingen kan også være en anden når han er etableret og ikke et talent, men han har efter min mening heller ikke floppet på nogen måde, men trods alt stadig spillet fast mens vi har gjort det godt og så synes jeg det er helt rimeligt nok at han først for alvor slår igennem hos os her i foråret.

Målet er jo at nærme os FCK økonomisk og dermed kommer der også større købs- og salgspriser. I den virkelighed ville vi måske også hente en spiller som PO uden at spille ham fast fra starten og det er selvfølgelig den slags styrke man kan opbygge og som vi så med Gersbach, men hvor vi ikke helt er endnu hele vejen rundt. Links er lidt mere i talentkategorien, men skulle også bruge et år. Når økonomien vokser kan der samtidig blive plads til at der er større handler der ikke helt går som forventet og de er trods alt også uundgåelige ind imellem. FCK har haft masser dårlige handler, men de drukner lidt i at andre lykkes og de har sportslig succes. Hvis man køber tre spillere til seks millioner og kun den ene lykkes, men sælges for 60 millioner ser man stadig godt ud. PO ender måske ikke på den måde, men jeg tror stadig meget på at vi kommer til at se tilbage på ham som en god handel.

Jeg regnede ud for at par uger siden, at Thorsteinsson har point nok til at komme til England, hvis han får spilletid i mindst to af Islands tre landskampe i marts. Men uanset pointsystemet vil han nok være bedre stillet med en tur til Holland eller Tyskland.
Ok, tak, det er vist i øvrigt rigtigt nu du nævner det. Det vil være fint og mon ikke der er gode chancer for at han skal med A-landsholdet hvis han spiller godt her, de må skulle i gang med en fornyelse af holdet og han bør vel være en de kigger på som mere fast mand i fremtiden. Jeg ville sådan set også have tænkt Holland, og PL og den slags er mest oppe at vende fordi der blev tweetet om top-5-ligaer, men det at han har point nok til at kunne skifte til England handler dog heller ikke kun om at han nødvendigvis skal dertil, men at det også kan være med til at løfte prisen fordi der er flere potentielle købere, især når de også er fra der hvor pengene er størst.
 
Men det er måske svært at se et 20+ mio salg til sommer. Det kræver nok at en af de unge går helt amok i slutspillet.

Hvis Hausner fortsætter på det niveau, han viste søndag, så kan han godt være en kandidat. Det er lige før man håber på et par svipsere, der overbeviser alle (inkl. ham selv) om, at han nok vil have godt af et par år mere som fast mand i superligaens bedre halvdel. Vi har gudskelov en meget lang kontrakt med ham.

/W
 
Mht Jon har vi snakket om kontraktlængden før og det er helt klart tænkeligt at den ikke kunne blive længere i første omgang fordi planen var at han skulle sendes videre relativt hurtigt. Måske havde det også været nemmere at få en længere aftale i den nuværende situation, han kom trods alt til mens der var større usikkerhed om hvorvidt vi overhovedet ville være et top-6-hold. Som udgangspunkt er det nok ikke så nemt at ændre hele den indstilling, men der er måske en chance for at den sportslige udvikling har været sådan, at han bedre kan se en ide i at forlænge og få det på plads og at det ikke gør helt så meget hvis han ikke lige kommer afsted i det her Coronaramte vindue. Hvis det går rigtig godt kan han se frem til et EL-gruppespil at vise sig frem i. Hvis det er muligt at forlænge bliver det nok først sent på sæsonen når vi ved mere om næste sæson og hans agent ved mere om hvilke muligheder der kan komme i transfervinduet.

Jeg ved ikke om man skal frygte at Jon falder i niveau fordi han begynder at fokusere på sig selv ift et salg, jeg tillægger ikke umiddelbart det at han afslutter selv frem for at lave assisten at hans tanker er et andet sted, men den slags er jo set før. Det kan i hvert fald være noget man skal være opmærksom på hvis han går ind i sidste år af hans kontrakt, men Jon skal så også være opmærksom på at han kan risikere at ryge mere på bænken hvis klubben har fundet en afløser og man ved han er på vej væk uden at indbringe en transfersum. Jeg tror i øvrigt han er ret opsat på at komme til et større land, men ellers kan han også blive en PC vil være opmærksom på hvis kontrakten begynder at rinde ud.
 
Der går 4x Patrick Olsen på én Pep Biel og 4x Gift Links på én Mikkel Kaufmann. Du får også 2½ Patrick Olsen for én Jens Stage. I realiteten svarer købsprisen på Olsen og Links ved cirka til indkøbsprisen af Karlo Bartolec, der er reserve på FCKs højre back.
Der er 100% betaling for hvor klare spillerne er ved ankomst. Stage kostede jo FCK så meget fordi han var på karrierens højeste, som en stor faktor, og kontraktlængde/alder etc.
Links koster 4 millioner fordi han er langt mere udviklet ved ankomst end Bundu. Købes han af FCK nu, så er han endnu dyrere fordi han er udviklet, og ikke vil have en indkøringsperiode, og har vænnet sig til DK fodbold. Selvom spilleren jo faktisk er lige god på den tid der er gået.

Man kan sige det samme omkring kontraktlængderne om Højer, Bundu, Jon og andre, men hvor de kun har 1 år tilbage. Bundu solgt der, Jon har 1 år til sommer, og Højer havde 1 år i dette netop overståede vindue.

Hausner skal jo være dyrere pga. sin kontraktlængde alene. Det er jo også en faktor.
Junker havde lige forlænget inden salget, derfor kostede det dem også ekstra.
Stage havde 4 år tilbage = samme resultat.

Og vi betalte jo også "ekstra" hos AaB for PO fordi han lige havde forlænget med dem. Hvis PO ville væk, og kun havde 1 år tilbage, så var det jo nok også en anden sag.

Men det er meget for os ift hvor vi kommer fra. Når vi har købt et par spillere til 6-10 millioner, så er en spiller til 4 millioner pludselig billig. Men vi synes jo Links kommer med forventninger i bagagen omkring ham med det prisskilt, da han jo kommer 4 millioner dyrere end Bundu, bare som eksempel. Men det tog jo også 2-3 år før Bundu var på Links' nuværende niveau i mange facetter af spillet.

Når vi så har købt en del af de der 6-10 millioner spillere, så kan en højdespringer engang være en spiller til 15-20 millioner. Og selvom FCM og FCK køber mange af dem allerede, så vil der jo være kæmpe forventninger til ham hos os. Det er jo ift det man kommer fra, og ift hvordan dem der allerede er kommet til præsterer i forvejen. Jeg håber vi snart kan nappe et par store profiler hos AaB/OB og andre som går kontrakten ud ala Falk/Grytebust. Kan vi begynde at lokke den slags tilfælde til, så rammer vi noget man kan komme rigtig langt med. Altså der var vel ingen der havde rynket på næsen hvis Falk og/eller Grytebust var blevet solgt for 15-20 millioner eller måske endda mere. Men FCK fik dem transferfrit. Der skal vi være stærke. Men vi kan jo ikke lokke med den løn de kan, så vi skal nok arbejde med sign-on-fees i en periode hvor at kæmpe med, hvis vi ikke vil have at lønnen stiger generelt i truppen. Vi har snakket om det før, men jeg tror det er dumt at give enkelte spillere alt for høj løn, for så vil deres holdkammerater jo have mere i løn tilsvarende :D Så er det bedre at give et sign-on (hvor man kan sige at det var fordi han var transferfri, og dermed en god handel for AGF) :D

Højer må formodes at skulle erstattes. Enten med en fuldgod erstatning eller et knivskarpt talent, som kan presse Gersbach - og det forudsætter at Gersbach kommer gennem resten af sæsonen uden skader.
Diks skal erstattes - det skal være en fuldgod højre back. Med mindre man vurderer at Mikkel Lassen eller Anbo er klar til presse Munksgaard.
Sanneh skal enten købes eller erstattes. Uagtet at Backman er tilbage hurtigere end forventet, så skal der mindst et talent ind, som vil kunne boble sig ind i truppen i løbet af 6-12 måneder.
Målmandsposten er en delikat sag.
Angrebet er også et relativt åbent spørgsmål. Kan Paddy blive ved? Har MJ slået til? Hvad med Ammitzbøl?
Kanterne er der også spørgsmålstegn ved: Jon skal nok videre. Er Jevtovic god nok? Er det på kanten Tengstedt skal gøre sig? Hvis ikke skal han op under angrebet, men så står vi og mangler mindst én kantspiller til sommer.

Fælles for Højer, Diks, Sanneh og målmandsposten kan det jo ende med forlængelser. Højer alá Aron på 1 år med frikøbsklausul, og de 3 andre må formodes at være interesseret i et år mere i AGF, for hvorfor ikke?

Angrebet er lige i skrivende stund et åbent spørgsmål ja. Men altså vi har jo klargjort et køb på 5 millioner af Mathias Jørgensen hvis han viser sig at være god nok til at koste den sum. Køber vi ham, så er det jo fordi han har bevist sig det værd her i de resterende kampe. Hvis han ikke købes pga skader, eller for lavt niveau, så må vi gå ud fra, at AGF som minimum er villige til at finde en ny angriber for 5 millioner. Jeg synes stadig vi skulle have hentet Aron Johansson der var transferfri og skadesfri, men hvis han kun ville acceptere en længere kontrakt, så forstå jeg godt man ikke gjorde det. Ammitzbøl er steget i niveau, men det vides ikke, om han falder ud af det niveau igen over dette halve år eller om han bare bliver bedre og bedre. Jeg er ikke i tvivl om, at MJ erstattes af en anden angriber på et højere niveau end Ammitzbøl til sommer hvis MJ ikke slår til.

Og så er spørgsmålet: Skal PM have en seriøs konkurrent i Uhre-klassen? Skal vi hente en "up and coming"? (tvivlsomt), eller hvad skal der ske. Jeg tror IKKE vi nøjes med PM og Ammitzbøl. Det ville være vanvid.

Kanterne: Alt afhænger af om Jon sælges, og om Jevtovic findes god nok til at skulle være fast starter efter Jon. Men ryger Arzani og Jon ud, så hentes der jo helt sikkert nye ind. MJ er jo også tiltænkt en rolle på kanterne. Så der kunne sagtens komme en angriber/kant ind+en kant mere for dem. Arzani kan jo også forlænges, og kan vi hente en afløser for MJ (en som er god kant+kan være afløser for PM)
 
Tak for tippet! Det er bare så fedt at blive belært om, hvordan man bruger noget, man er daglig bruger af :rolleyes:.

Undskyld, undskyld, undskyld, at der var noget, jeg fik læst for hurtigt hen over. Jeg vil øve mig i at læse mere grundigt fremover - særligt dine indlæg, så jeg ikke kommer til at gentage noget, der er sagt...
Jebus. Sikker på dit navn ikke er "pms" i stedet ;)
 
Lad os håbe han får en god afslutning på sæsonen og kommer med til EM, hvor han også lige får nogle minutter. Kan vi skyde ham af for en god portion penge og eventuel en videresalgsklausul, så er det ikke skidt. Han er yngre end Bundu og har vel bedre stats over en længere periode, så det kunne da være fedt, hvis vi også kunne lande ca 25 mio. kr. for Jon.
 
Jeg tænkte, om vi kunne lege en lille leg i denne tråd..

Lav et skyggehold med (enkeltvist realistiske) spillere fra klubberne i bund 8 i superligaen - altså spillere, der mod en begrænset mønt kunne lokkes til AGF. Se bort fra spillere i Faghir, Kamaldeen og Kofod-klassen, og lad os også se bort fra de gamle, halvslidte hunde. Men hvem, fra klubberne i vægtklassen under AGF budgetmæssigt, kunne være fede at se i en hvid trøje.

Jeg lægger ud i en 4-3-3:

Lawrence Thomas, SJE

RB Tobias Mølgaard, VB
CB Steffen Gartenmann, SJE
CB Ulrik Yttergaard Jessen, FCN (kontraktudløb)
LB Nicholas Dyhr, ACH

DM Saeid Ezzatolahei, VB
CM Victor Torp, LBK (på leje fra FCM, men alligvel)
CM Viktor Hammershøy-Mistrati

RW Magnus Warming, LBK
CF Max Fenger, OB (nok helt urealistisk)
LW Arbnor Muccoli, VB
 
Lad os håbe han får en god afslutning på sæsonen og kommer med til EM
Island er jo ikke kvalificeret til det "rigtige" EM. Men Jon bliver givet udtaget til deres U-21 landshold, som spiller EM gruppespil om en måned (hvis det ikke ender med at blive aflyst). Vi har vel også et par andre (danske) spillere der kan komme i betragtning til den slutrunde. Gruppespillet er planlagt til 25.-31. marts, mens man så spiller kvart- semi- og finaler fra 31. maj til 6. juni. Danmark og Island er i øvrigt i pulje med hinanden.
 
Island er jo ikke kvalificeret til det "rigtige" EM. Men Jon bliver givet udtaget til deres U-21 landshold, som spiller EM gruppespil om en måned (hvis det ikke ender med at blive aflyst). Vi har vel også et par andre (danske) spillere der kan komme i betragtning til den slutrunde. Gruppespillet er planlagt til 25.-31. marts, mens man så spiller kvart- semi- og finaler fra 31. maj til 6. juni. Danmark og Island er i øvrigt i pulje med hinanden.
Stupid me. Mente lige at de var med til det voksne EM. Nå men så er der nok en endnu større chance for at han får spilletid og kan levere noget iøjnefaldende. Med mindre det selvfølgelig bliver aflyst.
 
Både Nicholas Dyhr og Victor Torp er på udlån fra FCM og nogle, som de tror rigtig meget på. Så for begges vedkommende skal vi nok op i 2-cifrede millionbeløb.

Måske vi kan leje dem i stedet, og det kunne da godt være relevant med Dyhr i næste sæson, hvis vi ikke finder noget andet bedre. Gersbach og Dyhr kunne være en fin kombi, indtil vi finder den helt perfekte løsning.
 
  • Like
Reactions: fsc
Status
Not open for further replies.

Latest posts

Back
Top