Og så tyder det jo heller ikke på at det meste kritik skal rettes imod reglerne, når Danmark igen igen, er uhyre langt fra at have en eneste kandidat til det forestående VM. Det på trods af at Danmark ikke deltager, og en dansk dommer derfor ikke ville kunne mistænkes for at være upartisk, samt at der er langt flere dommere med til denne slutrunde, end der nogensinde har været til en slutrunde tidligere (170!).
Det er et alvorligt problem at de danske topdommere er så langt under niveau, i forhold til dommere fra f.eks. Norge, Sverige, Jamaica og Trinidad og Tobago. Det er der den primære kritik skal rettes, dommerniveauet skal simpelthen løftes, vi har jo tidligere haft dommere i verdensklasse, men det er desværre alt for mange år siden. Der bør ændres i strukturen omkring dommerne, så de beste danske dommertalenter bliver interesseret i at blive topdommere, man har indtryk af at de største talenter skræmmes væk af den nuværende struktur.