AGF's overordnede strategi vs. de andre
Men på trods af vi er lokalt ejet hvor de 5-6 største aktionærer ejer over 50% af aktierne, har de aldrig sådan rigtigt været villige til at smide penge i kassen. Bevares, de har lukket huller også de alvorlige og det er jeg taknemmelig for men de store investeringer i transfer- og lønbudgetter er ikke hævet pga. dem men primært øgede indtjening på de traditionelle fodboldindtægter.
Indtil jeg ser, der er en rig person eller flere som for alvor åbner pengepungen, så vi kan øge budgetterne kraftigt, tror jeg ikke på, den eller de personer findes i vores opland og nå ja, der er lige ham AHP i FCM.
Vi er kommet meget langt men de sidste skridt, bliver også de dyreste også meget markant dyrere men som vi viser i denne sæson, så har vi fået en økonomi, som i en enkelt sæson kan bide skeer men over 10 år, nej der kommer vi ikke til at se mange sæsoner som denne med mindre økonomien bliver endnu bedre.
Det er ubetinget, at økonomien skal blive bedre, hvis vi kontinuerligt skal konkurrere med FCM/K og til dels Brøndby.
Realistisk set kommer vi aldrig til at indhente FCM på økonomien, sålænge AHP og hans uendelige pengetank har deres ryg.
Men mindre kan også gøre det, tror jeg.
I hvert fald viser historien, at man ikke kan købe sig til dominans i SL på samme måde som man kan i Spanien, Tyskland og England. Det hænger givetvis sammen med, at SL er en udviklingsliga, og et hold derfor naturligt falder i niveau, når en stor profil sælges - men jeg tror også, det hænger sammen med, at der er en grænse for, hvor dygtige spillere, man kan tiltrække til SL. Og at det FCM/K kan købe ekstra for deres mange millioner (Billing, Elnoussy) ikke er tilsvarende bedre end det, AGF kan købe (Arnstad).
Så jeg tror, AGF kan komme langt for mindre.
Det nye stadion vil forhåbentligt være en god kickstarter til det næste økonomiske skridt. Det vil sandsynligvis medføre færre løbende udgifter end pt, fordi vi ikke skal hælde penge i to stadions. Vi vil også kunne tiltrække flere/større sponsorer og have større marchdayindtægter. Det giver os en bedre platform at stå på, når vi skal satse.
Hvis vi fortsætter vores spillemæssige udvikling, bliver vi potentielt også interessante for større virksomheder ift. sponsorater. FCK er sponsoreret af Carlsberg og har et rekordsponsorat fra Adidas. Vi kommer nok ikke helt op i den liga, men kan snildt bevæge os et skridt eller to op ift. Craft med flere. Det ved jeg dog ikke om er indregnet i Nielsens estimater.
Det er klart, at spillersalg og europæisk skal følge med. I det nuværende marked skal vi vel relativt kontinuerligt sælge spillere for omkring 100 millioner for at have økonomi til kontinuerligt at være konkurrencedygtige. Jeg et helt overbevist om, at Arnstad bliver vores første 100+ mil salg.
Hertil skal vi selvfølgelig være dygtige til at træffe de rigtige beslutninger. Her er jeg ret tryg.
Og så er det ikke givet, at alting fortsætter med at køre på skinner for FCM. I FCK og Brøndby går det fx ikke smooth pt. Hvis toget først kører af sporet i Herning - og de ikke bliver reddet - så kan det hurtigt blive skidt.
Jeg tror, vi har fine muligheder for at være konkurrencedygtige.