New posts

Introduktion Sådan blev jeg AGF-fan

Introduktion Sådan blev jeg AGF-fan

AGF-Vestegnen Emeritus

Experienced member
Morten Bruun bor i Århus, han kalder sig selv århusianer men ingen er i tvivl om, SIF er hans hjerteklub.

Det er i sandhed agurketid, når vi diskuterer om en person, som ikke er i klubben, ikke står til at blive ansat hverken nu eller i den nærmeste fremtid, er GFer eller ej 😅
Vi flyttede fra Århus, da jeg var ni år, og jeg boede til Vestjylland, til jeg var 16. Desuden har jeg boet i København, og Berlin, og Thy, og Vejers, og Hvidovre, og Tingbjerg, og Juelsminde, og mange andre steder. Alligevel holder jeg med AGF og har gjort det hele livet. Nu bor jeg så i Vejlby. Det har ikke ændret noget.
 
Vi flyttede fra Århus, da jeg var ni år, og jeg boede til Vestjylland, til jeg var 16. Desuden har jeg boet i København, og Berlin, og Thy, og Vejers, og Hvidovre, og Tingbjerg, og Juelsminde, og mange andre steder. Alligevel holder jeg med AGF og har gjort det hele livet. Nu bor jeg så i Vejlby. Det har ikke ændret noget.
Tjuhej, jeg har også boet i Tingbjerg. Terrasserne i 1995. Siden Østerbro i nogle år inden det var hjem til Aarhus.
 
Vi flyttede fra Århus, da jeg var ni år, og jeg boede til Vestjylland, til jeg var 16. Desuden har jeg boet i København, og Berlin, og Thy, og Vejers, og Hvidovre, og Tingbjerg, og Juelsminde, og mange andre steder. Alligevel holder jeg med AGF og har gjort det hele livet. Nu bor jeg så i Vejlby. Det har ikke ændret noget.

Jeg er født og opvokset i Vestjylland, jeg har aldrig boet i Århus og har ingen øvrig tilknytning til byen. Vejen til et klubtilhørsforhold behøver ikke have noget med bopæl at gøre (selvom det af naturlige årsager oftest er sådan).
 
Jeg er født og opvokset i Vestjylland, jeg har aldrig boet i Århus og har ingen øvrig tilknytning til byen. Vejen til et klubtilhørsforhold behøver ikke have noget med bopæl at gøre (selvom det af naturlige årsager oftest er sådan).
Fedt. Nu er jeg nysgerrig. Hvordan fandt du så vejen til lige præcis AGF? :)

Edit: Det har jo ikke ligefrem været det nemme, åbenlyse, succesfulde valg i mange år.
 
Jeg er født og opvokset i Vestjylland, jeg har aldrig boet i Århus og har ingen øvrig tilknytning til byen. Vejen til et klubtilhørsforhold behøver ikke have noget med bopæl at gøre (selvom det af naturlige årsager oftest er sådan).
Jeg har heller aldrig boet i Århus. Jeg boede de første otte år af mit liv i Jelling, og har siden da boet i Nordsjælland omgivet af FCK- og Brøndbyfans. Jeg har været så heldig at arve kærligheden til klubben af min far, som er fra Århus. Jeg tror også at det har noget at gøre med de værdier, som en given klub repræsenterer. I GF's tilfælde er det traditioner og sammenhold, som varer ved, selvom en efterhånden voksende del af os aldrig har set en AGF kaptajn løfte en pokal i vores levetid🤍💙
 
Jeg har heller aldrig boet i Århus. Jeg boede de første otte år af mit liv i Jelling, og har siden da boet i Nordsjælland omgivet af FCK- og Brøndbyfans. Jeg har været så heldig at arve kærligheden til klubben af min far, som er fra Århus.
Det er da godt at høre, at der stadig er nogen der har fået en god opdragelse med hjemmefra.
 
Fedt. Nu er jeg nysgerrig. Hvordan fandt du så vejen til lige præcis AGF?

Jeg tror, der har været flere årsager men den der står tydeligst er bogstaverne AGF, som også stod på fotograf motorcyklerne i Tour de France og i min barndomsnaivitet, troede jeg det var en reklame for ja AGF, hvilket jo var vildt sejt. Til mit forsvar var bogstaverne hvide og baggrundsfarven blå...i dag vil man sige The plot thickens.
 
Jeg har heller aldrig boet i Århus. Jeg boede de første otte år af mit liv i Jelling, og har siden da boet i Nordsjælland omgivet af FCK- og Brøndbyfans. Jeg har været så heldig at arve kærligheden til klubben af min far, som er fra Århus.

Jeg kommer fra en familie, der hader sport og især fodbold og ingen af mine barndomsvenner var interesseret i sport. Begge mine søskende siger, jeg må være forbyttet på sygehuset, det vil i øvrigt også forklare en del men det hører vist til i pisser mig af tråden 😬
 
Jeg tror, der har været flere årsager men den der står tydeligst er bogstaverne AGF, som også stod på fotograf motorcyklerne i Tour de France og i min barndomsnaivitet, troede jeg det var en reklame for ja AGF, hvilket jo var vildt sejt. Til mit forsvar var bogstaverne hvide og baggrundsfarven blå...i dag vil man sige The plot thickens.
Oh så er der nogle der påstår at cycling-tråden ikke er AGF-relateret 😃
 
Jeg kommer fra en familie, hvor man så landskampe (i alle slags sport). Så ikke meget hjælp at hente der i forhold til klubhold. Jeg voksede samtidig op nord for Roskilde de første år og mellem Slagelse og Næstved de ældre år, så helt naturligt havde jeg lidt BIF-sympatier som peakede med deres europæiske successer i start 90’erne. Jeg nåede dog aldrig på Brøndby-stadion og det blev aldrig til mere end sympatier. Jeg prøvede Næstved Stadion en enkelt gang, hvor de tabte 4-0 til Lyngby. Lyngby-fansne havde en fest, som jeg var misundelig på.

Heldigvis kom mit liv på ret kurs, da jeg tog på Idrætshøjskolen i Aarhus efter gymnasiet og efterfølgende flyttede til byen og blev bedste venner med et par gutter, der var aktive i Galehuset 😍

Det var i start nullerne, så jeg har kun prøvet de triste år og har af samme grund meget svært ved at tro på, at det bliver helt godt nogensinde
 
Jeg er født og opvokset i Sønderjylland med en Århusiansk far. I 96’ fik jeg i stigende grad sympati for AGF. Jeg blev ægte fan i det øjeblik, Mogens Krogh scorede på LW. Ikke nok med, at han var målmand og fra Brøndby. Det var også en voksen mand med grydefrisure. Det var for meget og besejlede mit forhold til AGF. Og til Brøndby for den sags skyld (i dag har jeg ikke så meget mod grydefrisurer til voksne mænd). Det er dog nogle gange lidt skizofrent, at mit tilhørsforhold til AGF er bundet op på en hændelse, som aldrig er sket.
 
Jeg er født i Horsens (siger mine forældre) og vokset op i Sønderborg, længe før, der var noget, der hed SønderjyskE. Dengang var højest rangerede sønderjyske hold faktisk Aabenraa, som lå i den daværende 2. division, da de var bedst.
Min far var VB'er, så der startede jeg også. Jeg var faktisk med mit fodboldhold på Vejlestadion og se VB-BIF med Peter Schmeichel på holdet. Jeg husker at de sidste 5-10 minutter, kiggede Schmeichel mere ud mod os, end på spillet - det var åbenlyst meget vigtigt for ham at komme i kabinen, inden hans skulle skrive autografer til en sværm af unger (jeg tror faktisk vi var mange klubber på stadion den dag). Jeg husker ikke resultatet, kun at Brøndby fremstod arrogante og træls i mine øjne.

Siden boede jeg lidt i Odense og forsøgte af et ærligt hjerte at heppe på OB, men det var sgu for trist.

Inden jeg for alvor fik følelser i klemme, holdt fornuften lidt med FCM, af den simple årsag at de havde ambitioner, sagde dem højt og så faktisk eksekverede på dem. Og det var i en periode det bedste bud på en modvægt til de københavnske klubber, som jeg bare ikke kunne med.
Jeg begyndte at komme på stadion i 2001/2002 vil jeg tro. Derfra gik det ret stærkt og nu er der ingen vej tilbage - jeg er hvii for altii!
 
Jeg er så åbenbart en af de få indfødte :)

Jeg er født i Århus, og er opvokset på Christiansbjerg. Min første fodbold kamp jeg kan huske, var AGF mod Fck omkring 94, og jeg mener den endte 2-2(Har ikke slået det op).

Efter de første par år, hvor min far og jeg så lidt flere kampe, begyndte jeg at gå med mine venner derud. Alle holdte jo med AGF, så det var lige til. Det var en fantastisk tid, hvor kampene mod Nantes og Twente står stærkt i hukommelsen. Men også super fede toto cup kampe mod Basel osv. Den tid står som noget helt særligt for mig i min fodbold kærlighed, og jeg elskede at komme på det gamle stadion. Senere, omkring årtusindeskiftet, blev det med sæsonkort og fast til samtlige kampe i årevis, sidenhen kom en flytning til København, og hovedsageligt ude kampe.

00erne var virkelig en trist tid, oven på alt det man oplevede i 90erne. Stadionstemningen var også ringe synes jeg, sammenlignet med 90erne.

That´s it, jeg har aldrig været omkring andre danske hold. AGF er så indgroet en del af hele min fodbold opvækst, at der aldrig er noget andet der kommer tæt på, selvom jeg også har et forhold til en engelsk klub.

Fedt med så mange forskellige indgangsvinkler til vores klub!
 
Fede historier. Elsker at høre hvordan andre er blevet smittet med den livsfarlig men også stærkt vanedannende virus som i folkemunde går under navnet AGF.
helt enig!! Fantastisk lige at høre sådan nogle historier.. Det kunne man sagtens have sin egen tråd om: “Min AGF-historie”

Jeg voksede op i Viby, og Mit liv med AGF begyndte da jeg var 6 år gammel i maj 1995, til en kamp mellem AGF og FCK.. Min første kamp på stadion sammen med min far og storebrødre.. AGF vandt 3-0, på mål scoret af Nocko og Thorninger - i løbet af det følgende år, var jeg vidne til den mest vanvittige sæson i 95-96.. Jeg så de to 6-1-kampe mod AaB og Silkeborg.. Jeg så Gunner Linds to-målskamp mod Herfølge.. Jeg så den unævnelige kamp.. Jeg så pokalfinalen på et elendigt signal i Himmerland, men jublen var stor.. Jeg så sæsonafslutningen ude mod Lyngby, hvor vi måtte håbe på at AaB ville slå Brøndby, men AGF måtte nøjes med sølv..

Jeg var med igennem nedturen.. Jeg var med da vi tabte i Aarhus Fremads superligadebut.. Jeg var med i de mange sæsoner med 10. Pladser.. Jeg var med da vi røg ned første og anden gang.. Jeg var med dernede i divisionen.. Studerede i Aalborg fra 10-14, for så at vende hjem og genoptage gangen på stadion - igen i divisionen..

Sikke en tur vi har haft siden vi kom op igen i ‘15 - med en enkelt svipser hvor vi var TÆT på at ryge ned igen - men alt i alt er AGF jo lige nu et langt langt bedre sted end tæt ved nogensinde før..

Åh sikke en kærlighed man kan have til en fodboldklub der har givet så meget modgang - men alligevel så mange gaver 😅
 
Jeg kalder mig selv Aarhusianer selvom jeg aldrig har boet indenfor ringgaden. Boede i nogle år som lille purk på Terp Skovvej dog uden at kunne huske om jeg havde nogen anelse om hvilke koryfæer der rendte rundt og trænede lidt længere oppe ad vejen. Først da jeg flyttede ud til Kolt og så blev installeret på Forældreskolen kom jeg på stadion via fribilletter fra OK stationen på Baunes Plads som vi hentede i frikvarteret om onsdagen før hjemmekampene. I starten var vi bare en flok drenge der klippede telefonbøger til konfetti som vi desperat forsøgte at få til at flyve i vinden fra Ebeltoft tribunen uden at hænge os for meget i hvad der foregik på banen, men langsomt blev der mere og mere fokus på de hviie på det grønne og ikke de hviie papirflager i luften.
Det der står stærkest for mig var pokalfinalen i '92 selvom jeg var kommet på stadion fast i en årrække.
På trods af "skilsmisser" i forbindelse med nedrykninger er jeg for evigt smittet af den hviie syge til en grad min frue kun har hovedrysten og sukkende opgivenhed over for.
 
Flyttede til Rodskov nord for Århus (før Rønde) i landbrugskollektiv i 1980 - kom fra Haderslev (født og opvokset i Christiansfeld). Kan huske som start teenager at have været i Vejle et par gange og se bold - en gang scorede Allan Simonsen 3 mål mod B1903 - en anden gang spillede VB mod Celtic; men jeg blev ikke VB fan.
Begyndte for alvor at komme på stadion fra start 90erne - kan huske flere opgør mod Vejle med fuldt hus - og også den unævnelige 3-3 kamp, hvor vi havde kravlet op på et ishus for at kunne se. Husker også Peter Degn, Tøfting, Thorninger og Lundkvist (som jeg siden blev kollega med på Lystrup Skole).
De sidste mange år har jeg set stort set alle hjemmekampe og få udekampe - inficeret med AGF. På Århus Friskole, hvor jeg har været siden 1990 ser jeg flere og flere børn med AGF trøjer - og har da også sendt et par stykker via ESA til AGF.
 

Latest posts

Back
Top