Til KSDHKSDH - tak fordi du går ind i debatten her på siden, jeg er selv en af dem, der likede Nizzleroys opslag.
Jeg er enig med dig i, at der er en tendens til at divisionsforeningen er endog meget sarte ift de bannere, der bliver vist på tribunerne.
Vi er mange, der frygter at komme tilbage til de tilstande der herskede for 15 år siden i Aarhus (og andre superligaklubber), hvor højlydte og voldelige fans forpestede hele atmosfæren på danske stadions. Vi er heldigvis kommet af med det meste af den slags... men - og der er et men:
På det sidste har volden stukket sit grimme fjæs frem igen - fx i Randers, hvor en flok tåbelige båtnakker der kalder sig AGFere slåssede med Randers typer efter en u19 kamp? Vi ser AaB og FCM fans mødes til slåskampe - og vi ser jo hele tiden sindssygt tåbelige, uden for rækkevidde typer i BIF og FCK.
Og nu er vi altså mange der holder på, at klubberne skal slå hårdt ned på vold eller hooligantendenser. Jeg bliver altid betænkelig når folk marcherer og går i uniform - det fører sjældent noget godt med sig. Det har historien vist os utallige gange.
MHT pyro..... tja bum bum - det ser godt ud, men det er ulovligt og koster klubben en masse penge.
Bannere? Jeg kan godt lide bannere med et lidt humoristisk glimt i øjet - dril divisionsforeningen og udfordr dem på deres dobbeltmoral - de tænker for lidt på fankultur og for meget i penge!
Men igen - la os ta debatten på en sober måde og tak for dit bidrag!
Det handler om at vi ikke skal have en ny Alpha/S12 franktion blandt vores fans, Bliver man ved med at se gennem fingre med deres tiltag så bliver de ved med at tage mere. "Nå ja, hvad gør et lille bitte slagsmål. I gamle dage fik man en på hovedet, og så var man videre". "Når nu vi kan stå at råbe ACAB så kan vi vel også synge at Daniel Wass skal dø". Vi lader dem hele tiden tage mere, for hvis du tror at de typer har en naturlig grænse så tror jeg du tager ganske fejl. Det er spirrende ukrudt, og det tages bedst i opløbet. Dét kan man som klub godt sige at man ikke vil se på sine tribuner hverken ude eller hjemme og det håber jeg også fanklubben bakker op om.
Hmm nu må du lige trække luft ind og have helt styr på dine fakta, før du spreder dem løst udover internettet.
Først og fremmest kom “acab”-råbene fra de mennesker som du selv nævner var problemet tilbage i tiden. De havde intet med bannerne at gøre, og som du måske ville have vidst, hvis du havde været mere ind i det, så var der en tydelig diskussion mellem den stemningsskabende gruppe, som er dem der havde bannerne med, og den gruppe som stod oppe bagved og råbte acab.
Derudover er bannerne ikke noget med, at vi vil have samme mentalitet som sjællandsklubberne. I stedet er det et opråb om straffen mod for eksempel FCK. De straffes for budskaber på bannere, og pyrobøderne bliver absurd store. Får man ikke sagt fra overfor dette og belyst problemet, ja så vokser det sig kun større. Derfor råber vi højt, da det er en trussel mod fankulturen, hvis divisionsforeningen får carte blanche til at udøve den censur på tribunerne, som de er igang med.
Hvad til sidst angår jeres opråb om “uniformering”, så er det en jakke, der sælges i SFA-boden og er tilgængelig for alle
KSDH