Transfervindue Sommer 2024
Så ud: Knudsen, Hvidt, Beck, og ind: Power og Westergaard? Det vil jeg sige er skuffende. Jeg havde håbet, at man gjorde plads til en profil, ikke at man bare fyldte op med nyt rugbrød. Knudsen valgte jo selv at skifte, men han er da langt bedre eller i hvert fald mere perspektivrig, end det som vi i så fald har fået ind som erstatning. Men lad os nu se, hvad SIB finder de sidste dage.AGFs udfordring pt er ikke så meget (eller kun), om Brandhof kan, men at Brandhof nok er den eneste som kan. Så længe Yakob, Duelund og Akoto er ude er Brandhof jo reelt eneste alternativ til tre centrale midtbanepladser. (Calløs få minutter som 6er undtaget.) Det er risikabelt, selv uden nye skader og karantæner.
Hvis Westergaard eller Power 'bare' er lige så gode som Brandhof, så vil det derfor være en vigtig forstærkning af truppen. Hvis Westergaard i praksis har et bare lidt højere niveau, så har han også alderen til at spille de næste fem sæsoner i AGF (ikke sikkert han løfter sig til at blive et udlandssalg). Det kunne der godt være noget fidus i.