Sådan må det være - det er ejerne der bestemmer. Det kan sagtens være man har valgt ikke helt at investere det man kunne. Enten fordi man er nervøs for midlertidigt stadion eller hellere vil lave et større sats når det nye er klar. Sidste sommer- og vinter-vinduet virkede til at være på discount, set i forhold til ambitionerne og det der blev solgt for. Det kan være ok men man forsøger at tale sig op til medaljer. De foreløbige indkøb indikerer måske også, at de først skal være med til at toppe holdet i næste sæson.
Nu er det ikke verdens nemmeste kamp, når man møder Fck men PM gjorde ikke meget væsen af sig (igen). Vinder ikke rigtig dueller og den manglende fart gør, at han ikke rigtig når med ind i feltet som han gjorde i gamle dage. Han har heller ikke samme fysiske styrke og er dermed blevet meget nemmere at dække op. Det er fuldt forståeligt når man tænker på hans alder men klubben bør agere derefter.
Tænk sig hvad det ville gøre ved holdet, hvis man havde en 9'er som kunne lidt mere selv...... host host ham der i Vejle selvom han sikkert er dyr og måske er ældre end det man umiddelbart ville gå efter. Til gengæld kan han måske levere i de næste 3-4 sæsoner og lave en PM den vej rundt. Det defensive arbejde er dog ikke det samme.
Midtbanen mangler også noget men enkelte holder meget højt niveau. Man kan blive helt bange for, om nogen holder øje med MEM og han vil afsted en gang mere.
Desuden er jeg nok nødt til at give
@Mengsen at vi kunne bruge en venstre wingback. Men det er fordi Kahl spiller venstre midtstopper og derfor ikke kan skiftes ind. MA kan heller ikke tage den, da vi mangler alternativer på midtbanen. De manglende alternativer ødelægger det lidt for os selv og har desværre ikke fået lukket de to første kampe i tide.
Jeg er meget positiv over det spillemæssige ud fra forudsætningerne men vil meget gerne ændre forudsætningerne
Ps:
@Winther trak svaret over i transfertråden, da den mest hører til her.