Med dagens udmelding fra OB om Troels Bech's (gen)ansættelse synes jeg lige vil tage temperaturen hos AaB og OB.
OB, med dagens pressemøde in mente, siger mig de har ikke lært en tøddel over deres seneste 10 års deroute. Ja de erkender pengene er brugt forkert, men jeg ser ingen nævneværdige forandringer i personellet med det strategiske niveau (Thorborg og Co.) De skal håbe på at Troels Bech, får magt som han har agt så han kan få den nødvendige organisation. Men selv det er svært at nå, for det koster penge! En nedrykning koster populært sagt mellem 25-30 min kr. Altså skal Thorborg skyde endnu flere penge ind, hvis de vil opretholde deres sportslige budget på 55 mio. kr. Det tror jeg sådan set Thorborg godt kunne finde på. Men skal de gå fra at være en blødmellemvare til en top-6 klub, skal der endnu flere penge ind, og der tror jeg så også at han holder der med pengene. Ellers havde han gjort det de seneste per år hvis han vitterlig havde lysten.
OB resetter ikke som AaB gør, i hvert fald ud fra seneste pressemøde. De skal håbe på en (anden) rig mæcen der har lyst til at brænde penge af.
Det bringer mig til AaB. Nu købte jeg sq adgang til den her artikel
https://nordjyske.dk/nyheder/sport/...lighed-inden-comebacket-i-superligaen/5084696
Klubben AaB HAR erkendt der er mange toge der har forladt perronen, og derfor retter de også deres budget til, så den svarer mere til Vejle end Silkeborg/Viborg (!) Altså vil de have et sportsligt budget på ca 25 mio. kr! Men samtidig skal de sælge spillere for 3 mio. €.
De ansætter en hollænder som har trænet brøndbys U17 og U19. Nu bliver han cheftræner for at stor klub i DK. Det er godt nok et sats, se på Søren Krogh i OB, som dog kommer fra assistent på superligaholdet. Med de dårligere spillere de får, så vil resultatet være meget svingende. Hans sæde vil brænde hurtigt.
Er deres fans klar over den nye realitet om at være top-10 klub og ikke top-6 klub (nogen tror endda de stadig er en top-4 klub)? Det tror jeg ikke, og så kører nedrykningsmøllen igen i Aalleren.
Med forbehold for der kommer en rig mæcen der også er klar til at brænde nogle seriøse penge.
Der er intet hovmod i det følgende, men AaB og OB er slet slet slet ikke økonomiske konkurrenter, og vil ikke være det LÆNGE. Vi SKAL kigge op og forsøge at lukke hullet til BIF. Dem under os kommer foreløbig ikke til at øge deres sportslige budgetter. FCK vil altid være numero 1, og FCM har Holck Povlsen. (FCN spiller ikke for at vinde mesterskabet, men for at udvikle det hele menneske, så de sælger spillere selvom det kan betyde mistede mesterskaber, men dem om det).