New posts

Testkampe / sidste optakt til forårssæsonen 2022 / 2023

Testkampe / sidste optakt til forårssæsonen 2022 / 2023
Rösler fremhæver mange spillere, men nævner ikke TK. Det stikker måske lidt dybere i forhold til deres relation end man lige gik og troede. Fremhævelsen af Diesel Harrington kan TK måske også se som et vink med en vognstang, om at der er andre talenter på vej på den position. Til gengæld så ser Tobias Mølgaard ud til at være helt tryg ved sin plads i start 11, når han føler han kan levere sådan en indsats som den mod Häcken.

Jeg vil tro at Rösler er lidt forsigtig med at skifte for meget ud i start 11, og med 2 helt nye i startformationen, så skal Bjur være en markant forstærkning i forhold til Links, for at han vælger at starte med 3 helt nye i start 11, også fordi formationen er ny og Mølgaard spiller en ny plads. Så der er lidt mange forandringer der skal indarbejdes her i vinteropstarten, og det kræver en startformation som kender hinanden godt.

På positivsiden så er boldomgangen meget bedre end i sæsonopstarten, vi sætter os på spillet i den sidste halvdel af kampen mod Häcken. På negativ siden fører det ikke til noget i offensiven, hvor den næstsidste eller sidste aflevering ikke var til stede. Måske det virkede bedre i Malmö kampen, der kunne de jo bedre prøve nogle af de ting af som AaB ikke skal vide så meget om.

Jeg kunne godt drømme om at Yakob blev prøvet af på den centrale midtbane, han lader til at tordne frem lige nu ug udvikler sig meget, og må helt sikkert være en af de første der bliver skiftet ind i kampene, hvis der er brug for mere liv i offensiven. Måske det også er tid til at starte PM ude i en kamp eller to, han kører måske lidt på autopilot, og der var ikke meget Motherfucker over hans spil mod Häcken.
Man skal selvfølgelig heller ikke lægge for meget i et par korte kommentarer og måske især i det han ikke når at nævne. Det er ikke sikkert han er tilfreds med Mølgaard selvom han kun nævner at der blev begået en fejl og ikke sætter navn på - men selvfølgelig kan han også synes det overordnet var fint og så skal en enkelt stor fejl ikke sætte ham af. Jeg har primært set målene og slutningen af kampen, der jo så tilsyneladende var den bedste del, men kan heller ikke umiddelbart sige om Mølgaard var værre end så mange andre. Der var en del af det der virkede lidt ukoncentreret og med manglende ideer til hvad der skulle ske offensivt. Det kan være svært at vide om der i en situation mangler en ide eller fx et manglende løb, men vi er der nok ikke helt endnu. Det bliver spændende at se om der lige kommer et par procenter på når det står point på spil.
 
Jeg er sikkert alt for negativ, men jeg kan helt overordnet slet ikke finde nogen grund til ros.
Efter at have set tre af træningskampene i fuld længde, er jeg ganske pessimistisk.

Vi skaber jo absolut INTET i vores kampe, og når så forsvaret virker ude af sync også, så ender det galt.

Bisseck er den eneste spiller med kvalitet både offensivt og defensivt.

Mit gæt er, at vi lige nøjagtigt redder livet i suppen med 1 point ned til aab
 
Har set første halvleg som i følge meldinger skulle være den hvor AGF er dårligst med. Og jeg må bare sig, at der falder en alt alt for hård vurdering af drengene fra medlemmer af dette forum og Stiften. Alt for hård.

Vi præsterer højt tempo og hurtig boldomgang og har høj boldbesiddelse. Jeg synes faktisk det ligner at der har været et træningsoplæg der hedder, at afleveringer skal falde på anden boldberøring (på nær for Bisse). Simpelthen for at piske spillerne til at tænke i spilmuligheder hele tiden. Og tilbyde sig. Selv indkast tages lynhurtigt. Også for hurtigt.

Med sådan et oplæg vil der være fejlafleveringer. Og Link fik set en del sejler ud banen.

I udførelse super indlæg af MA. Mangler bare status af oplæg til mål. Han havde nogle gode trademark kombinationer med Link. Desværre også (mindst en) offside.

Vi bliver stoppet ulovligt i flere aktioner der så ud til at kunne blive skarpe målchancer.

Første Hækken mål er godt og resolut gennemspil. Links er alt for langt fremme og Bisse bliver en hund i et spil kegler.

Andet Hækken mål er straf for den dårligste aktion fra en AGFer i den halvleg. Hvor de skal have ros for at skyde i tempo da chancen byder sig.

Ved 32 min ved gennembrud ind i feltet ved baglinjen... Der er aaalt for lidt bevægelse hos spillerne. Alle står som tunge saltstøtter og venter på at blive serviceret. Der skal bare røres i gryden. Få dem ud at danse.

Ved 40:20. Vores forsvar i ubalance. Der bliver halvklaret og herefter fuldt op med tackling. Polle tager bolden til sig og lægger resolut en aflevering til offensiv medspiller (Paddy). Det var fedt at se. Og Hækken må lave et af de tarvelige frispark.

Vi mangler bare målene. Og bliver på kedelig vis straffet med det vuns der er en svipser midt på egen banehalvdel. På den vis lidt af det samme som vi så i efteråret. Men dermed ikke sagt, at vi ikke er blevet bedre som hold. Hækken var gode på de lange afleveringer.
 
Jeg har ikke set nogen af træningskampene. Derfor er jeg mest irriteret over, at man tilsyneladende har valgt en forkert strategi for træningskampene. Der har været for få. I hvert fald burde der kunne have været tre i stedet for to for førsteholdet de sidste tre uger. Det havde været meget værdifuldt med en ekstra kamp for de nyeste i truppen. Og det har været for svære modstandere. Man øver ikke offensive spilmønstre optimalt mod de danske og svenske mestre. Nu går vi ind til kampen mod AaB med en forventning om, at det er helt til rotterne, og uden at Duelund og Beijmo har haft ordentlig mulighed for at finde nogle relationer med de øvrige.
 
Nu går vi ind til kampen mod AaB med en forventning om, at det er helt til rotterne, og uden at Duelund og Beijmo har haft ordentlig mulighed for at finde nogle relationer med de øvrige.
Eller også går vi ind til kampen mod AaB med det tempo i holdet som er resultatet af den benhårde matchning, og er derfor mere klar til sæsonstart end AaB, som har haft det svært mod hold fra 1. Division.
 
Lige netop de her sidste kampe tænker jeg i hvert fald er meget godt at have mod stærke modstandere. Der bliver stadig eksperimenteret lidt og der er et par spillere der skal spilles ind, men det er også bare afgørende at komme op i tempo. De skal ikke være så stærke at man ikke kan spille med, men jeg også problemet mere hsr været at vi selv mangler lidt end at det bare var for svære modstandere.

Noget andet der er meget interessant, er hvad det giver med to ture sydpå. Vi er vist de eneste der har været afsted to gange og selvom der måske er nogle hjemme hos spillerne der er lidt misfornøjede, forekommer det at være en god ide. I starten af året med mulighed for at træne intenst og fokuseret under bedre forhold selvom der er meget fysik i perioden og i anden omgang her mere taktisk, men også noget ekstra med de nye spillere der er kommet til i transfervinduet. Det vil sikkert være lidt svært at svare entydigt på udefra om det har virket efter hensigten, foråret kan jo starte godt, men det kunne det måske have gjort alligevel, eller det kan starte dårligt, men det kunne have værret endnu værre, eller effekten af en ekstra tur sydpå kan være noget der først for alvor giver udslag senere.
 
Jeg tror helt klart tempo har været vigtigt her i opstarten. Det er en lang pause spillerne har haft, så jeg tror det er meget bevidst, at man gerne vil have dem op i tempo. Så må vi se om det er det rigtig valg. Jeg vil i hvert fald hellere have vores resultater imod gode modstandere end AABs imod en del lavere rangerende hold. Men et er træningskampe i en opstartsperiode, noget andet er når der er point på spil.
 
Last edited by a moderator:
I dagens testkamp mod Holstein Kiel scorede Haugen 2 mål inden der var spillet 12 minutter, og kampen endte 0-2 til AGF.

Det så ud til at selvom Nicolaj Poulsen spillede 1. halvleg, så var det mere i en 8’er rolle med Brandhoff på 6’eren, i 2. Halvleg så det ud til at det var MEM der overtog 6’eren.

Diesel Herrington spillede hele kampen i bagkæden, først i højre side og siden centralt, vi sluttede kampen med Ham, Mølgaard og Beijmo på de tre pladser.

Peter Bjur blev både prøvet som 8’er og som højre WB så det ud til, og så fik Bråtveit hele kampen i målet. Mikael Andersen var heller ikke på banen som jeg så det.

Edit: det lignede i øvrigt en 3-4-3 i det meste af kampen, hvor Haugen tog Paddy plads. Da Paddy kom ind blev det en 3-5-2, indtil Haugen blev taget ud. Måske blev Bjur brugt på Andersons plads og ikke på 8’eren i starten af kampen, med Duen modsat.
 
I dagens testkamp mod Holstein Kiel scorede Haugen 2 mål inden der var spillet 12 minutter, og kampen endte 0-2 til AGF.
Tak for skriv.
Det var ifølge Stiften nu Sauer der scorede til 2-0.

Mikael Andersen var heller ikke på banen som jeg så det.

Anderson er med det islandske landshold.

Desuden kom Yakob ind til sidst, så han er ikke mere skadet end som så. Han burde være 100% klar mod Randers.
 
Last edited by a moderator:
Tak for skriv.
Det var ifølge Stiften nu Sauer der scorede til 2-0.



Anderson er med det islandske landshold.

Desuden kom Yakob ind til sidst, så han er ikke mere skadet end som så. Han burde være 100% klar mod Randers.
Der var nogle store huller i signalet lige præcis ved de to scoringer, så jeg så ikke selve målet, men det var nr. 10 der stod der hvor bolden var på vej hen da den efter hullet var i mål. Jeg kan dog godt se at AGF’s Twitter også giver den til Sauer.

Rigtigt med Anderson selvfølgelig, det havde jeg ikke lige tænkt på.

Edit: I øvrigt kom Lukas Falk ind i de sidste 5 minutter for Haugen, står der på klubbens hjemmeside, ham har man ikke rigtigt hørt om før men Lukas og hans tvillingebror Mikkel er åbenbart 2006’ere og på ungdomskontrakt i klubben.
 
I øvrigt underligt at vi har givet Duelund Duncans nummer, og Bjur har fået Kurminowskis.
Både Kurmi, Duncan, Ihler og Munksgaard er helt fjernet fra truppen på AGFs hjemmeside. Altså er det normalt ved udleje?
Og hvad så når/hvis de kommer hjem igen? Så skal nogle jo have nyt nummer igen..

Munksgaards nummer 13 er dog ikke taget endnu mener jeg. Ej heller Ihlers nummer 24.
 

Latest posts

Back
Top