Jeg tror problemet er når spillere giver udtryk for at have de samme følelser som fansene. Når spillerne kysser logoet og fortæller, at der kun er én klub i Danmark for dem. Så lader man (i hvert fald nogen) sig begejstre og tror på dem. For dem må fodbold også handle om følelser og kærlighed til klubben.
Så viser det sig, at det kun er fornuften, der tæller for spilleren. Alt, der blev sagt og gjort, var bare ren og skær selvoptimering.
Brændt barn skyr ilden. Nogle fans er blevet brændt nok til, at de accepterer, forventer og gennemskuer, at spillere udelukkende er egoistiske selvoptimerende væsener. Mens andre enten ikke er brændt nok, eller nægter at acceptere, at den klub, der betyder så meget for dem selv, ikke også betyder noget for spillerne.
For mig er det ret simpelt. Jeg kan godt acceptere, at spillere kun tænker på sig selv, MEN så skal de bare lade være med at give udtryk for det andet. Så sidder man ikke i et podcast-studie få dage før, man kan sikre et mesterskab og lyver om sin fremtidige loyalitet, og så griber man ikke fansenes megafon, der er et ultimativt symbol på at være i symbiose med fansene.
Netop derfor kunne jeg bedre acceptere, at MEM skiftede (jeg syntes dog, det var forkert af CV at acceptere bud fra den klub), end at FB måske foretager samme skifte.