En del af panikken tror jeg, og også for mit eget vedkommende, skyldes også at det der med at nå det inden deadline ikke nødvendigvis er et mål i sig selv. Vi er næsten 1/3 igennem grundpsillet når vinduet lukker. Skal spilleren bruge 2-3 kampe på, at komme ind på holdet så er mere end halvdelen af kampene i dette halvår spillet.
Vi har nok alle læst Duelunds kommentar om, at det er relativt let at komme på 90% men de sidste 10% kræver kampe, så hvis vi henter en spiller der måske har haft et afbræk kan vi være ret langt inde i sæsonen før end truppen er klar.
Lige pt går det godt, men vi skifter dog generelt ret sent i kampene, nok fordi det vi kan bringe fra bænken ikke er vildt godt. Skal vi på lørdag ud og lave udtrykket på banen om, så er det altså ret begrænset hvem der kan gøre det. Det er ned til Brandhof, Gyamfi og Bach. Er der virkelig noget med Mads Emil og Dalsgaard, så starter AJ og Brandhof, og så er bænken virkelig tynd.
I kampen mod FCK, hvor Nicolai Poulsen var ude, der var det tydeligt at Brandhof skulle være skiftet tidligere, men træneren havde ikke rigtig noget at skifte med. Kostede det et point? Sandsynligvis ikke, men det hjalp ikke holdet at Brandhof løb rundt 10 minutter derinde hvor kroppen var helt tømt.
Det er klart, at der sent i vinduet kommer spillere der ikke har været nævnt i pressen. Jeg tror ikke Uwe Rosler kendte Knoester 2 dage før han blev præsenteret i AGF, sådan fungere vinduet også