New posts

Ny Ceres Park

  • Thread starter Thread starter mono
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 10K
  • Views Views: Views 858K
Ny Ceres Park
Last edited:
Der er en del, også nogen jeg kender, som har nogen problemer med arbejdet, og dermed ikke kan komme på stadion
Så køber de vel ikke et sæsonkort?

Omvendt ville det vel heller ikke være fair, hvis jeg købte et sæsonkort (som jeg sagtens kunne finde på), selvom jeg bor i København og kun ville få det brugt nogle få gange i løbet af sæsonen og derfor skulle låne det ud ofte?

Egentlig har jeg ikke stærke holdninger til spørgsmålet, men jeg forstår faktisk godt AGFs tilgang.
 
Så køber de vel ikke et sæsonkort?

Jo, for så har de pladsen, når man sidder med 12 andre, så vil man godt være sikker på at have en fast plads. Jeg tror faktisk der er en del som har den ordning af de faste sæsonkort holdere.

Vi har haft de samme pladser i rigtig mange år, og der kommer man til at kende de andre omkring en, og en af dem, er godt oppe i årerne, han går med stok, han møder kun op til ca. 50% af kampende. Jeg kender ham jo ikke personligt, men når vi taler med ham, handler det om at han også bor i udlandet i visse perioder af året.

Vi kan da godt hive høtyven frem og køre med konsekvens, jeg maner bare til besindighed, og et ønske om at man giver plads til alle typer fans.

Som jeg forstår problemet har AGF en udfordring med fyldt stadion, vel at mærke når de har "inviteret" (forstået: Givet fribilletter) forskellige typer fans på stadion. Ergo diskutere vi betalende gæster mod fribilletter.

/Aske
 
Som jeg forstår problemet har AGF en udfordring med fyldt stadion, vel at mærke når de har "inviteret" (forstået: Givet fribilletter) forskellige typer fans på stadion. Ergo diskutere vi betalende gæster mod fribilletter.
De har ihvertfald ikke travlt med at få fyldt pladserne i dag - der kan man jo ikke låne sit sæsonkort ud til en bror, kammerat mv. Så det er ikke bare for at få fyldt pladsen men må formentlig kaldes ren profitmaksimering.

For mig ville det ikke være det store problem men jeg syntes også det kan være godt at møde nye mennesker med samme interesse som jeg.
 
Jo, for så har de pladsen, når man sidder med 12 andre, så vil man godt være sikker på at have en fast plads. Jeg tror faktisk der er en del som har den ordning af de faste sæsonkort holdere.

Hvis jeg forstod korrekt, så møder kun 65% af sæsonkortholderne i snit op til kampene,
så du har sikkert ret i at mange bruger sæsonkortet til at holde deres plads til de kampe de kan komme til.
Det er også helt fint, men der er jo intet modstridende i det ønske og så klubbens ønske om at pladsen går til en anden, hvis man ikke kan den dag.
Et sæsonkort må være retten til pladsen, men ikke retten til at pladsen står tom, når man ikke selv kan (eller kan få pladsen afsat til en ven)
Der er jo netop ikke nogen høtyve-konsekvens ved at være travlt optaget af arbejde, familie eller hvad der nu gør at man ikke kommer.
Der er en konsekvens ved at være egoistisk og mene at en anden fan ikke må få lov til at nyde kampen fra den tomme plads.
 
Jeg bakker 100% op om AGF`s tanker....og Jer der er en gruppe på 12 der vil sidde samlet. Skam Jer, hvis I ikke kan affinde Jer med at hvis 2 ikke kommer at der så kommer 2 andre....mon ikke, selv I, kan finde ud af - ved venlig tilgang til de 2 fremmede - at Jer der kender hinanden så sidder på række ved siden af hinanden. Lad nu være med at gøre tingene sværere end de er.....
 
Så længe alle sæsonkortholdere først får mulighed for selv at videregive sit kort, hvis man ikke kan en kamp, så er jeg helt på det rene med at man skal frigive sin plads, hvis man ikke kan komme og ikke kan finde en anden selv. Det er simpelthen ikke i orden, at det ikke kommer til at gælde for alle, og hvis det tilmed kun kommer til at gælde et endnu dyrere kort, så har klubben bekendt kulør. Hvis det vitterligt handler om at få flest muligt i sæderne, så bliver det muligt at omdanne sit kort til en konkret billet, som kan sendes som pdf til en kammerat. Mit indtryk fra i går er dog, at der ligger en slet skjult dagsorden, som handler mindst lige så meget om at få flere penge ud af det, frem for at give sæsonkortholdere fleksibilitet samtidig med at man kræver noget igen. Jeg sidder tilbage med en følelse af, at det man kommer til at kræve bliver mere end det man kommer til at give.
 
Noget andet fra mødet, som jeg ikke lige har set før igår aftes er forskellen på nuværende tag, 13 m med opadgående udhæng - modsat det nye med minimum 33m NEDADgående udhæng for bedre ly for regnen og holder bedre på lyden....dejligt!
Det er blandt andet adresseret i forhold til beregninger af akustiske forhold fra side 82 i oplægget, hvis du vil læse lidt mere ind i det. Jeg er også sikker på, det bliver godt 🙂
(https://kongelunden.aarhus.dk/media/87572/zaha-hadid_nytaarhusstadion_14dec2022.pdf)
1673599623548.png
 
JN nævnte at man var gået med Horsens modellen med 2 meter, men pga. ekstra pladser, så blev det nok sænket til et lavere niveau.
Hvad betyder den sidste del af sætningen? At muren måske vil blive lavere i Aarhus? Eller blev den det i Horsens? Og hvad betyder den del med 'ekstra pladser'?
Der har fra start været tegnet en forsænkning på 17cm ind, og jeg aner ikke, hvad der er det muliges eller lovliges kunst, men måske en let-øget forsænkning (eller hævelse af bane, hvis det er sårn) vil kunne kompensere lidt højde på væggen.
Måske væggen kan kortes til 180cm bare - måske banen kan hæves med yderligere 13cm. Så vil højdeforskellen være halvanden meter blot. Måske det er umuligt - måske det kan udlignes endnu mere 🤷🏻‍♂️
(det er svært at byde på, hvornår en eventuel yderligere højdeforskel på bane og bander vil skygge for kameraernes udbrudte udsyn til LED-reklamerne)
1673600056608.png
 
Når man kommer så tæt på banen, og der skal være plads til LED reklamer på lidt over en meter, så skal tilskuerne naturligvis også hæves noget, så deres udsyn ikke bliver blokeret af de høje bander og pressefolk mm. Kunne man køre med lavere LED bander? Det kunne man sikkert, men det er nok ikke helt så innovativt og har sikkert også en lavere indtægt i forhold til de reklamer man kan sælge plads til. Muren er nok noget man vender sig ret hurtigt til, og på kamera er det ikke sikkert det bliver det store problem, da over halvdelen er dækket af bandereklamer. Jeg tvivler på det er noget der kommer til at have det store fokuspunkt når man sidder på stadion under kampene.
 
Så længe alle sæsonkortholdere først får mulighed for selv at videregive sit kort, hvis man ikke kan en kamp, så er jeg helt på det rene med at man skal frigive sin plads, hvis man ikke kan komme og ikke kan finde en anden selv.
Fuldstændig enig. Hvis AGF sammenligner med FCM, så gælder det altså også der, at man til enhver tid må låne sit sæsonkort ud, og så tæller det også med i den fremmødeprocent på 65, som kræves af sæsonkortholdere. Så hvis man kan låne sit sæsonkort ud eller frigive det til en ven gratis, så er alt ok for mig. Det kan man hos samtlige andre superligaklubber sidst jeg tjekkede.
 
og Jer der er en gruppe på 12 der vil sidde samlet. Skam Jer,

Ok, det gør vi så, indtil da håber jeg vi kan diskutere løsninger som hæver sig lidt op over ens egen næsetip og behov.

Det er simpelthen ikke i orden, at det ikke kommer til at gælde for alle, og hvis det tilmed kun kommer til at gælde et endnu dyrere kort, så har klubben bekendt kulør.

Jeg er i princippet enig, men kunne man forestille sig at AGF har udstedet nogen ekstra billige sæsonkort til studerende eller unge mennesker, som måske har karakter af gratis eller meget lav pris?

Den type sæsonkort kunne man godt tænke ind at de ikke var mulige at videregive. Ellers ville alt for mange "gå under barren".

Mit indtryk fra i går er dog, at der ligger en slet skjult dagsorden, som handler mindst lige så meget om at få flere penge ud af det, frem for at give sæsonkortholdere fleksibilitet samtidig med at man kræver noget igen. Jeg sidder tilbage med en følelse af, at det man kommer til at kræve bliver mere end det man kommer til at give.

JN sagde godt nok at man ikke var i den her verden for at kapitalisere på os fans, men han trak også noget på ordvalget i flere omgange, og Asger lød som en fin fyr, men også en som er blevet lidt for inspireret af hvad andre gør rundt omkring, mht. "no show" gebyr til arrangement og konsekvens snak.

Jeg forstår godt argumenterne, og jeg vil da også gerne have flest med, jeg synes bare ikke tiden var til den snak, og slet ikke igår.

AGF har nok allermest brug for at signalere ordentlig hed overfor deres mest trofaste fans, dem som køber et sæsonkort og ser det som deres støtte til klubben, selvom de ikke bruger pladsen fuldt ud. Jeg sad også med lille snert af mistro "ja ja, lad os nu lige se hvordan det ender" ud af snakken om frigivelse af pladser og udlån til venner og bekendte.

Helt konkret synes jeg AGF burde nedsætte et fanudvalg, bredt præsenteret, som kunne give indspark til deres billetpolitik eller generel afvikling af kampende. Det tror jeg kunne flytte noget.

/Aske
 
Som et kompromis kunne man måske (i stedet for at indføre et dyrere sæsonkort) inddele kampene i kategorier, så det f.eks. ikke er muligt at give sin billet videre i kampe mod f.eks. Brøndby/FCK eller andre hvor man forventer tæt på fuldt hus, mens det er muligt i de "mindre" kampe? Alternativt, hvis det virkelig kun handler om penge, kunne man lade folk komme ind på andres sæsonkort til halv billetpris.
 
N sagde godt nok at man ikke var i den her verden for at kapitalisere på os fans, men han trak også noget på ordvalget i flere omgange, og Asger lød som en fin fyr, men også en som er blevet lidt for inspireret af hvad andre gør rundt omkring, mht. "no show" gebyr til arrangement og konsekvens snak.

Jeg forstår godt argumenterne, og jeg vil da også gerne have flest med, jeg synes bare ikke tiden var til den snak, og slet ikke igår.

AGF har nok allermest brug for at signalere ordentlig hed overfor deres mest trofaste fans, dem som køber et sæsonkort og ser det som deres støtte til klubben, selvom de ikke bruger pladsen fuldt ud. Jeg sad også med lille snert af mistro "ja ja, lad os nu lige se hvordan det ender" ud af snakken om frigivelse af pladser og udlån til venner og bekendte.

Helt konkret synes jeg AGF burde nedsætte et fanudvalg, bredt præsenteret, som kunne give indspark til deres billetpolitik eller generel afvikling af kampende. Det tror jeg kunne flytte noget.

Mon ikke de har brugt det som en test - hvad siger sæsonkortholderne, når vi (AGF/JN) fremlægger de planer vi har for nuværende. Hvis der ikke kommer brok, vil det være nærliggende at køre videre med planerne. Hvis sæsonkortholderne begynder at sige fra og give udtryk for de føler sig skidt behandlet, så vil de måske moderere deres ønsker til profitmaksimering på den korte bane.

Min holdning har været klar længe - jeg syntes ikke de opfører sig ordentligt overfor sæsonkortholderne i øjeblikket, når kortet skal være personligt. Derfor har jeg ikke købt det. Køber gerne til familien men bliver selv forhindret for ofte, til at det giver nogen som helst mening.
Men jeg vil da se frem til, hvis ordningen signalerer at AGF sætter pris på de trofaste sæsonkortholdere - det bliver spændende.
 
Jeg er i princippet enig, men kunne man forestille sig at AGF har udstedet nogen ekstra billige sæsonkort til studerende eller unge mennesker, som måske har karakter af gratis eller meget lav pris?

Den type sæsonkort kunne man godt tænke ind at de ikke var mulige at videregive. Ellers ville alt for mange "gå under barren".
Jeg havde ikke tænkt på de billige discount sæsonkort - hvis de findes, jeg er ikke helt klar over det. Det skal naturligvis ikke gælde dem der opnår en stor rabat pga studie, pensionist osv. Det er slet ikke utænkeligt at der ville blive spekuleret i det. Men alle "voksen"kort bør få muligheden hvad enten det er guld, sølv eller abonnement (og hvad de ellers hedder).
 
Der har fra start været tegnet en forsænkning på 17cm ind, og jeg aner ikke, hvad der er det muliges eller lovliges kunst, men måske en let-øget forsænkning (eller hævelse af bane, hvis det er sårn) vil kunne kompensere lidt højde på væggen.
Måske væggen kan kortes til 180cm bare - måske banen kan hæves med yderligere 13cm. Så vil højdeforskellen være halvanden meter blot. Måske det er umuligt - måske det kan udlignes endnu mere 🤷🏻‍♂️
(det er svært at byde på, hvornår en eventuel yderligere højdeforskel på bane og bander vil skygge for kameraernes udbrudte udsyn til LED-reklamerne)
Der er ikke noget i FIFA reglerne der siger at man skal have en 2,30 meter mur omkring banen, og når JN siger det er det samme på Case arena i Horsens, så er det kun på den ene tribune det er korrekt:

865565_orig.jpg

Men der er også tribuner, hvor det er muligt at kramme maskotten hen over muren:


9089578_orig.jpg

Der er også mange tribuner i Horsens, hvor man er tættere på baneniveau:
7075436_orig.jpg

Jeg kunne godt være bange for at det er for at forhindre klubbens fans i at hænge bannere ud over bandereklamerne og det er derfor at “voldgraven” bliver erstattet af en “Bastionsmur” i stedet. Det er i hvert fald ikke noget FIFA ønsker at man gør.

Og så er det måske ikke specielt betryggende at man bruger et lille 20 år gammelt stadion i Horsens som referenceramme for sit “stadion i verdensklasse”?!?
 

Latest posts

Back
Top