Det er ikke engang løgn.
Men så er det man skal huske at tænke over, at der i det offentlige er en ganske anden opgave, end i det private. I den private sektor skal du primært holde kunden tilfreds og generere et overskud. Det er smartest at gøre i dén rækkefølge, fordi tilfredse kunder sikrer overskud over tid...sådan helt generelt i hvert fald.
I det offentlige skal man forvalte skattekroner bedst muligt. Man må ikke bedrive nepotisme. Man må ikke være korrupt. Man skal yde en bred - meget bred - vifte af services til alle byens/kommunens/regionens/landets borgere. Samtidig har man i nogle sammenhænge også en myndighed og beføjelser/pligt til at sanktionere, enten økonomisk (fratage ydelser eller give bøder) eller ved frihedsberøvelse.
Når man varetager SÅ komplekse og forskelligartede opgaver OG er finansieret af de selvsamme mennesker man både yder en service overfor OG har myndighed over, så opstår der altså et ret massivt behov for at dokumentere hver krone brugt.
Det ironiske i dét er, at hvis vi troede på, at vi kunne stole på politikere og myndigheder over en bred kam, så var dokumentationsbehovet ikke så stort, og så ville man kunne gøre systemet langt mere smidigt, og vi ville kunne sætte skatten ned. Ironien bliver ekstra tyk ved det, at det er dokumentationsbehovet, der gør det hele tungt, bereaukratisk, uigennemsigtigt og dermed vækker vores mistro og får os til at kræve dokumentation... bare at beskrive det, giver mig hovedpine!
