Hvor længe er man fan af en spiller?

[Alsgaard]

Jeg er fan af alle spillere, så længe de spiller i klubben. Enkelte spillere er jeg også fan af efterfølgende, men det afhænger primært af deres præstationer for os og selvfølgelig også hvordan de kommer fra klubben (sviner man klubben til eller foregår det stille og roligt, måske endda med ros?). Resten følger jeg blot. Jeg følger dem i den næste klub i en (nogle gange) lang periode, derefter er det bare en spiller som alle andre.

Jeg er ligeglad med om en spiller tager til FCK eller til udlandet; hvis de har gjort sig fortjent til at man er fan af dem, så er jeg stadig fan af dem og håber de klarer sig godt i deres nye klub, undtaget selvfølgelig når/hvis de spiller imod os.

 

[Winther]

Jeg er fan af alle spillere, så længe de spiller i klubben. Enkelte spillere er jeg også fan af efterfølgende, men det afhænger primært af deres præstationer for os og selvfølgelig også hvordan de kommer fra klubben (sviner man klubben til eller foregår det stille og roligt, måske endda med ros?). Resten følger jeg blot. Jeg følger dem i den næste klub i en (nogle gange) lang periode, derefter er det bare en spiller som alle andre.

Jeg er ligeglad med om en spiller tager til FCK eller til udlandet; hvis de har gjort sig fortjent til at man er fan af dem, så er jeg stadig fan af dem og håber de klarer sig godt i deres nye klub, undtaget selvfølgelig når/hvis de spiller imod os.

Click to shrink...

Hvis de så spiller for Brøndby er det klart at man håber at det går dem dårligt, men selvfølgelig kun fordi de så forhåbentlig kan slippe væk derfra igen

 

[Uglen]

Jeg er ikke fan af nogle spillere. Jeg er fan af en klub (og kun én klub) og dernæst af landsholdet.

Jeg har sympati for AGFere, der skifter til udlandet - så jeg følger lidt med i Bisseck og TK.

Når AGFere skifter til andre danske klubber, bliver de ligegyldige for mig. Jeg er komplet ligeglad med MEM og Stage. Det er helt fair, at de søgte det skifte, de gjorde. Det er name of the game. Men det koster min veneration for dem*

Til gengæld kan jeg sagtens få stor sympati for andre danske spillere i udlandet, som kommer fra andre danske klubber. Medmindre de opfører sig som idioter. Fx kunne jeg ret godt lide Delaney og Cornelius, inden de vendte hjem. Men jeg kan ikke fordrage Zanka.

*Undtagelsen er, når jeg synes, de opfører uretfærdigt ift. AGF. Så kan det vække negative følelser. Jeg afskyr fx Kevin Diks, som i min optik udnyttede AGF til at undgå at blive fodboldinvalid og så valgte FCK, da vi havde poste to sæsoner i at få ham på op på niveau igen. Også selvom jeg godt kan forstå hans valg.

 

[Mengsen]

Det der med FAN er ikke noget jeg gør i (mere). For mig er fodboldspillere konsulenter med ekstreme evner på et interessant område.

Jeg har ikke boet i Århus, og selvom jeg har stor veneration for fx Anders Kure, er det mere tilfældigt om mine foretrukne spillere er fra Århus eller ej. Og i forlængelse af det er jeg meget mere afslappet med spillere der skifter til/fra klubber jeg ikke bryder mig om.

I børneopdragelsen kan min kone nærmest blive helt fortvivlet når hun ikke kan stole på børnene, og hun bliver personligt såret (men det går over). Jeg forventer de vil have egennyttig adfærd og lyve ind i mellem, så jeg bliver ikke ramt på samme måde. Det skaber nok også et stærkere bånd mellem børnene og moren (ikke lige i dé situationer, men generelt).

Relationen til en fodboldspiller er lidt noget andet. Det er en person med følelser, loyalitet og tilknytning, som man kan føle et fællesskab med. Men også en arbejdstager med kort karriere der skal have det meste ud af sit liv - og det øjeblik han ikke er på toppen mere, er tilhængerne klar til at skifte ham ud.

Jeg ved det sgu ikke. Det er en svær størrelse at arbejde med, og der er ikke rigtigt eller forkert.

Nogle af mine helte er Troels Rasmussen, Torben Piechnik, Stig Tøfting, BSN, Graulund, Anders Kure, Karí Arnasson og Nikolaj Poulsen. Jeg havde sgu også svaghed for Dunken og Peter Degn, selvom jeg ikke synes de fremstår som de mest interessante personer.

Mit kriterium er mere den rette indstilling mens de er på banen, end hvor de kommer fra.

Graulund er ikke en ørn som kommentator. Men han er autentisk og falder ikke i KEP-fælden med at råbe noget kontroversielt og uigennemtænkt. Jeg er overbevist om Graulund kalder den som han ser den, og derfor er jeg positivt overfor ham.

Tøfting er også Tøfting. En svær opvækst. En imponerende karriere og vilje. Tvivlsom vennekreds og lettere irriterende på skærmen - men samtidig en grauhund der bider sig fast i interviews og fastholder den dårlige stemning fordi hans analyse fordrer svar på spørgsmålet - det er faktisk befriende med de andre psykofanter, der er mest kritiske når modparten ikke er i studiet.

...

Det var en detour. Det væsentlige budskab er ikke om Charlie Kirk var , god/ond/dum eller lignende, men at nogen skød en der engagerende sig i den politiske debat.
... det væsentlige for mig er, hvordan de optræder som AGF-spillere. Gør de det godt, er jeg også sympatisk ift deres videre karriere.