Jeg har aldrig rigtigt forstået, hvorfor man ikke kan streame netop den kamp, man vil se uden at skulle abonnere på alt muligt andet, som man ikke er interesseret i. Det bliver sikkert dyrt, når der nu ikke er masser af reklamer, som følger med, men hellere give kr. 150 for en enkelt kamp (hvis det ellers er en realistisk pris) end at skulle tvinges til at tegne abo.
PPV vil jeg godt vædde på ikke er rentabelt.
Den nuværende aftale giver klubberne 480 mio. om året. Med 192 kampe om året giver det et snit på 2,5 mio per kamp, dvs. bare en pris på 100 kr. skal give 25000 seere i snit, det kommer ikke til at ske.
Vi skal huske, vi har en kollektiv aftale, så de attraktive kampe skal så at sige betale for de mindre attraktive kampe og dem er der trods alt mange af.
Jeg kan heller ikke se en udbyder vil tilbyde PPV som supplement alene for ikke at kannibalisere deres egne pakke produkter.
TV-rettigheder er kold kynisk business for klubberne og for tv-selskaber. Ingen er interesseret i at tabe penge for at tilgodese nogle fans.
Derudover så har vi alle forskellige behov og det vil være umuligt at tilgodese alle selv hvis der var en vis vilje.
Nogle kan nøjes med PPV
Nogle vil kun betale for en ren Superliga pakke
Nogle kun for ens eget hold
Nogle kun for udekampe
Og så den suverænt største pulje, tv-pakker.
Edit: Og så har jeg slet ikke nævnt at PPV eller en form for gamepass med stensikker garanti kommer til at koste på sponsorfronten. Folk der på Twitter følger Arbejdernes Landsbanks branding og kommunikationsdirektør Peter Froulund vil ikke være i tvivl.