Der bliver eksplicit skrevet, at man godt er klar over at handlinger tæller mere end ord. Selvfølgelig vil der aktivt blive gjort ting der viser, at man vil samlingen. Det skal der gøres både fra den side og fra den anden side, ellers kommer det ikke til at virke. Det er klart.
Hvis forventningen derimod er en flok flove hunde med halen mellem benene, der går på kompromis med alle grundlæggende principper i den kultur de vedkender sig, så bliver i nok skuffede.
Jeg har naturligvis ikke skrevet, at de skal komme som en flok flove hunde. Selvom jeg da håber, at de er godt og grundigt flove over det der skete søndag.
De har skabt en situation, som kræver dialog. Og så håber jeg ikke, at nogen forventer, at man bare kan gå tilbage til status quo og lade, som om intet er sket. Når først tilliden er blevet udfordret, kræver det mere end en håndsrækning at genoprette den.
Et helt grundlæggende princip må være, at man behandler andre, som man selv ønsker at blive behandlet. SFA/Nysir er tilsyneladende trætte af den tone, de selv bliver mødt med, nok ikke mindst fra JN, og af at blive mødt af det, de oplever som smagsdommeri. Fair nok. Men så må man også kunne tåle at se indad og tage en ærlig diskussion om den tone og det smagsdommeri, man selv udviser over for andre fans. Man kan ikke kræve respekt og forståelse af andre, hvis man ikke selv er villig til at udvise det samme.
Mobilforbuddet er blevet bragt op herinde af brugeren 26boyter, som jeg ikke kender, men som tilsyneladende er aktiv i miljøet. Argumentet er, at folk skal være til stede i nuet og have fokus på fodbolden. Det er i sig selv et forståeligt ønske. Men hvis det handler om nærvær og om at opleve kampen, bliver det svært at forsvare, at pyroaffyringer samtidig forstyrrer oplevelsen og udsynet, og ovenikøbet er ulovlige. Den diskussion er derfor forholdsvis let at parkere.
Derudover har jeg hørt om to personer, der på en udebaneoplevelse i udlandet havde brugt feriedage og mange penge på at følge AGF, men som ikke frit kunne disponere over deres egne, nummererede sæder. Det er muligvis også et spørgsmål om smagsdommeri, men jeg synes, det er så principielt og grænseoverskridende, at det fortjener sit eget punkt. Ingen skal have deres rettigheder som billetkøbere tilsidesat, fordi andre mener at have mere ret til at bestemme.
For mig er der især nogle principper, der bør stå helt klart, og skal bringes til bordet.
Fællesskabet tilhører os alle. Det er ikke SFA/Nysirs fællesskab. Det er ikke de mest højlydtes fællesskab. Det er vores allesammens. Alle bidrag er værdifulde, og folk bidrager med det, de kan og ønsker. Ingen skal være nødt til at passe ind i én bestemt forestilling om, hvad det vil sige at være en “rigtig” AGF fan.
Stemningsafsnittet forpligter, men det giver ikke særrettigheder. I Vejlby er der et særligt ansvar forbundet med at stå i stemningsafsnittet. Det anerkender jeg fuldt ud. Men på udebane har fans ikke andre steder at tage trøjen på og støtte holdet. Derfor er der et særligt behov for forståelse for, at vi ikke alle støtter på samme måde, og at ingen fans er mere værd end andre.
SFA/Nysir kan ikke disponere over andres pladser. Man kan altså ikke på egne vegne beslutte, hvordan andre skal bruge deres billetter, herunder nummererede sæder på udebane. Fællesskab og stemning er ikke en blankocheck til at tilsidesætte andres rettigheder eller forventninger.
Slutteligt, og det letteste. Ingen masker. Ingen pyro. Det burde være forholdsvis ukontroversielt.
Tonen, specielt på udebane, skal forbedre. Respekt kan ikke være noget man kun forventer at få. Det skal også være noget, man selv giver.
Ovenstående burde i min optik ikke være til debat, men virker til at skulle være til debat.