Hvis vi tager specifikt den del med prisstigning for at låne sæsonkort ud, så er det bare ikke logikken i nogen af de andre superligaklubber. Deres cost benefit-analyse er faldet anderledes ud. AGF er ikke first movers på, at man skal bruge sin plads som sæsonkortholder, ellers bliver man straffet. Men de er first movers på, at man skal bruge sin plads, og at hvis man ikke kan bruge sin plads, skal man betale ekstra for, at en ven kan bruge den. Alle andre klubber anser den praksis for dårlig kundepleje, og det gjorde AGF også, før Jacob Nielsen kom til (i hvert fald sidst jeg tjekkede for et par år siden).
Jeg har ikke selv sæsonkort, så min forargelse går på, at jeg mener AGF skader deres omdømme og skaber færre casual fans, som kan blive rigtige fans på længere sigt. Jeg tror simpelthen, at de andre klubber har fat i den lange ende i deres cost benefit-analyse.