Værd at bemærke er også, når prisen på stadion en gang i fremtiden må forventes refereret til/kritiseret som værende endt dyrere end først oplyst;
[om inflation og AGF's oprindeligt aftalte indskud på 150 mio.] er nu steget til 164,2 millioner kroner fordi det bliver fremskrevet med byggeindekset. På samme vis er donationerne fra Salling Fondene og Lind Invest fremskrevet, så de ikke længere er på 250 millioner kroner men 273 millioner kroner.
Og der kom det første skud allerede fra selv samme afsender af ovenstående formidling. 24 timer mand!
Den er todelt, fordi Bjerre/Stiften indleder sin artikel med, at stadion bliver små 100mio. dyrere end planlagt, og så i det følgende bag sin betalingsmur redegør for, at det altså slet ikke er så alvorligt, fordi merprisen både dækker over GFs øgede indskud, samt fremskrivningen som følger byggeindekset. Altså, de skaber en røre og puster til ilden ud fra en præmis, de både selv har formidlet og forklaret naturen af, og endda refererer til i indeværende.
Og dels forklarer de, at fremskrivningsteknikken efterlader et hul på 6 mio. kr., fordi Salling lægger pengene fra sin donation up front - et regnestykke og en difference, som Stiften alligevel selv kalder for
talnørderi, mens kommunen foreslår udgifterne dækket af overskuddet med pengene fra salg af overflødige værnemidler, kommunen indkøbte på vegne af staten under pandemien.
Vi får altså serveret en prisstigning på knap 100 mio., og ender med, at det reelt drejer sig om, at kommunen er ved at allokere 6 mio. kr., som for nuværende ser ud til at komme til at mangle.
Vel at mærke de eneste 6 mio. kr. kommunen kommer til at skyde i selve stadion, indtil dén virkelighed eventuelt en dag ændrer sig.
Vi får også serveret beløbet som værende en ren udgift for skatteborgerne snarere, end den investering det er for kommunen at opføre ejendomme, man står tilbage som ejer af.
Stiftens rolle og ansvar i at dække byen og, i særdeleshed, AGF kritisk har nyligt været flittigt debatteret herinde, og jeg er helt grundlæggende og principielt enig i, at vi ville være et træls sted, hvis det var rygklapperi det hele. Men jeg får stadig spat i hjernen over deres fordummende, mestendels vildledende redaktionelle linje omkring "kommunens nye stadiongave til AGF, som Hr. og Fru Jensen bliver lænset for".
Schouby forsvarer sig med, at de jo også formidler Kildens kronikker, men Kilden er ikke på lønningslisten hos Stiften, og havde det ikke netop været for Kildens grundige og særdeles pædagogiske evner og oplysning til folket, så havde vi kun stået tilbage med een skævvredet fordrejning af virkeligheden, og det synes jeg er straight up uansvarligt af Stiften.
Uden Kildens kronikker havde
folket ikke været sandfærdigt oplyste, og det er en decideret upassende position for Stiften at indtage, hvis de samtidig skal forestille at være deres ansvar og rolle i den fjerde statsmagt (kommunalmagt?) voksent.
Jeg synes simpelthen, det er så fesent og tabloidt, som noget bliver, og mest af alt så himmelråbende forudsigeligt og barnligt. Tænk hvis de brugte lidt af deres krudt på at dyrke, hvor himmelråbende sejt og fantastisk det er, at vi er ved at opføre en ny kulturel hjørnesten i byen, langt mestendels foræret og finansieret af gode lokale kræfter, som vil byen og os alle det bedste. At kommunen får foræret en mega-stor gave. At kommunen kommer til at stå tilbage med Nordens bedste stadion, som de stort set ikke har skulle betale for selv. Bare lidt balance. Det tror jeg ikke ville vælte Stiftens selvopfattelse som værende kritiske i dækningen.
Øf!
(edit, mandagshjerne)
