New posts

Transfervindue Transfervindue vinter 2023/2024

  • Thread starter Thread starter Alsgaard
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 2K
  • Views Views: Views 179K
Transfervindue Transfervindue vinter 2023/2024
Hvis man kunne være sikker på at få et mesterskab ud af det havde man måske også investeret en masse, men forskellen på os og Brøndby var jo at de havde en ejer der ville betale regningen uanset hvordan det gik. Dermed taler vi om en helt anden risiko. Det samme kunne man sige om fx OB da de satsede for nogle år siden, men ikke fik mere end et par sæsoner med sølvmedaljer ud af det. Øvelsen kan godt lykkes så det måske genererer det tilstrækkeligt med ekstra indtægter til at dække underskuddet. Det er vel sket for FCM selvom de også har været på randen af konkurs i processen. Til gengæld er det også værd at erindre at begge ejere af OB og Brøndby blev trætte af at dække underskud og OB har siden været det tynde øl i stort set alle sæsoner mens Brøndby er blevet solgt til nogle lyssky elementer, der har forgældet klubben mens de forsøger at gentage øvelsen.

Det er rigtigt at det svært at konkurrere mod den økonomiske doping fordi det ikke hjælper at otte ud af ti konkurrenter går helt ned på det hvis der er to der klarer det, men vi har selv kun denne klub og måske også kun denne chance indenfor en meget lang periode til at etablere os i toppen igen. Det er nød til at hænge sammen ift hvad de store ejere er villige til at satse, også selvom vi måske kunne rykke hurtigere med en større risikoprofil. Man må trods også konstatere at vi hænger på sportsligt og vækster ganske kraftigt kommercielt, på faciliteter og ift spillersalg osv. Vi må ikke miste fokus fordi FCK og FCM er langt foran og satser endnu mere.

FCN er lidt en speciel størrelse, men de har også milliarder i ryggen vi ikke bare kan konkurrere med selvom vi skruer op. Til gengæld kan fokus der måske skifte til MSL. Brøndby kører lige nu frem med en stor stigning i spillerbudgettet og fører rækken, men deres situation ville jeg alligevel ikke bytte med. Langsigtet tror jeg stadig mere på det vi gør og jeg tror også på at vi i den nærmeste fremtid kommer til at accelerere. Lad os se om der ikke er er par stykker der knækker nakken på deres sats når vi kommer bagfra med et bedre og stærkere fundament :)
“Doping” er et lidt misvisende ord. At et konkurrent beslutter sig for at lave strategiske investering for 100 mio eller lign, for at få afkast på det et år senere, er ikke doping. Det er almindelig og god strategi, og deraf forretning. Som skrevet er jeg med på at AGF har haft to store flueben at sætte med deres akademi og stadion, men jeg har ikke set hvad AGFs plan er for at kunne konkurrere, når de ting er på plads
 
Knoesters skade kom virkelig på et uheldigt tidspunkt, så på den plads skal man have fundet en “starter”. Beijmo eller en nytilførsel. Tror ikke på Anker endnu og tror på det sidste. Og som sagt: Akoto kan i Mølgaards fravær lige nu bevise, om han skal blive.

GF kommer ikke til at bruge 20 mio. på nogen som helst. Ikke fordi at de i dine/mine/vores øjne ikke kunne være klogt, men fordi det ville være et stort brud på den hidtidige politik. Og den tror jeg ikke står til at blive ændret lige nu. Men jeg vil med glæde lade mig overraske 😉.

Det tror jeg vi gør indenfor en overkommelig fremtid. Vi har hævet købspriserne en del men endnu ikke "rigtig" brugt midler fra sommerens store salg. Andre klubber har pænt held med det og som @Stig AKA Frank Heskjær har argumenteret for, kan man som oftest hente en stor del af en højere transfer hjem, selvom man sælger igen.

Der er intet i deres udtalelser der signalerer at bruge 20 mio på en spiller, før stadion er færdigt. Tværtimod snakker de kun om hvor dyrt det bliver. De skal vel bruge 150 mio på nedsatte indtægter og etablering af VIP på det nye stadion. En regning de allerede har comittet sig til

Vi skal ikke bruge kr. 150 mio. på etablering af VIP. Den omkostning tager Kommunen og vi skal så betale tilbage i løbet af de næste 30 år som forhåbentlig også bringer højere stadionindtægter med. Man kan (måske) forvente en nedgang på sponsorer og tilskuere men mon ikke det er overkommeligt. Så vidt jeg husker, sagde JN at de havde indgået fornuftige aftaler med sponsorerne over de kommende år selvom vi skal spille på et midlertidigt stadion.

Var der ikke en emission i foråret, hvor vi hentede penge til at dække de midlertidige omkostninger? Jeg husker det som om, at de lavede emissionen for at være sikker på der var midler i kassen men måske det er forkert.

Lidt kommentarer i.f.t. transfersituationen lige nu:

1. Jeg tror at man skal bide mærke i klubbens udmeldinger om, at der skal suppleres med noget på ungdomssiden.

2. Når Uwe ønsker nyt blod til truppen, lyder det som om, at han tager udgangspunkt især i de defensive positioner.

3. VBs kommende ejer har meldt ud, at der ikke skal sælges men tilføres spillere, så jeg tror slet ikke på Provstgaard.

4. Akoto er blevet lovet pænt med spilletid i opvarmningskampene, hvilket han også har fortjent. Det gøres lidt lettere af, at Mølgaard endnu ikke er helt klar efter efterårets skade. Så her vil man sandsynligvis ikke forstærke sig.

5. Med tilførelsen af den norske målmandstræner for et halvt år, kan posten holdes åben indtil sommer, hvor det vil kunne blive afklaret, hvor både Hansen og Bailey står i.f.t. fremtiden.

6. Og så rent gætteri: Jeg tror på endnu et par forstærkninger men ikke fra den hjemlige liga men fra Norge, Sverige eller Tyskland eller fra udenlandsdanskere. Og det bliver ikke Jønsson eller Højer, der har nye, gode kontrakter. Og så en drøm: Brug penge på en klar forstærkning på venstre mf og en hurtig spidsangriber. Det vil kunne betale sig med de medfølgende penge fra Europa 😉.

Det giver lidt spørgsmål/bemærkninger

1) Det er jeg også sikker på og det har været meldingen fra SIB/JN. Der er "huller" i den aldersgruppe, hvis vi også skal sælge spillere de kommende år uden at lave en BIF.

2) Det har jeg ikke umiddelbart bidt mærke i - har han sagt det?

3) En ting er hvad man siger udadtil og alligevel kan virkeligheden ramme en. Hvis der kommer et godt bud som kan forstærke dem på 2-4 andre positioner, tænker jeg det er oplagt. De er jo mestre i at hente billige spillere ind fra alle verdens hjørner.

4) Er Akoto lovet spilletid? Er det fordi han ellers vil væk eller?

5) Den giver umiddelbart mening men det lyder ikke på JH som om han ønsker at være målmandstræner endnu. Det kan selvfølgelig være han kommer på bedre tanker.

6) Jeg tror heller ikke på nogen af de to og er ellers enig i resten af punktet.
 
Var der ikke en emission i foråret, hvor vi hentede penge til at dække de midlertidige omkostninger? Jeg husker det som om, at de lavede emissionen for at være sikker på der var midler i kassen men måske det er forkert.
Netop, og jeg har også nævnt det flere gange. Fournais udtalte i den ombæring, at de 43 mio. (mener jeg det var) sikrede, at man kunne investere i akademiet og at man ikke skulle gå på kompromis med det sportslige budget mens stadionbyggeriet stod på. Det skulle sikre at vi kunne bibeholde konkurrencen. Man må også fra AGF's ledelses side have forventet, at andre klubber vil skrue op over de kommende år, og derfor må man også forvente at AGF bliver nødt til det. Når nu man har lavet den emmission og skaffet de midler, samtidig med at man ikke selv skal finde 150 mio. kr. til VIP delen (ud over et tillæg til lejen), så må der også være penge til et øget sportsligt budget.

Og igen, hvor meget bliver lejen af det nye stadion kontra det nuværende? I lejeaftalen er der jo taget højde for, at de 500 mio. kr. er en gave, så dem skal der som sådan ikke betales leje for. Bliver lejen højere, lavere eller tilsvarende? Og på det midlertidige stadion skal der nok blive udsolgt relativt ofte, så det er vel også begrænset hvor stor en nedgang vi får i billetindtægter i det 1,5 år? Har der været nogle estimater på det?
 
Og igen, hvor meget bliver lejen af det nye stadion kontra det nuværende? I lejeaftalen er der jo taget højde for, at de 500 mio. kr. er en gave, så dem skal der som sådan ikke betales leje for. Bliver lejen højere, lavere eller tilsvarende?

Det bliver spændende men vi får det nok først set lejen, når de er videre i processen. Det er vel næsten en perfekt situation (når nu vi ikke selv kunne eje stadion). Kommunen finansierer de kr. 150 mio. så vi ikke selv skal puge dem sammen eller låne os til dem. Jeg tænker Kommunen låner lidt billigere hos Kommunekredit. Dernæst tænker jeg vi skal se potentialet på den anden side blomstre - JN har talt det op adskillige gange.

Kan ikke huske de eksakte beløb han talte sponsorforventningerne op til men det lød højt. Måske I andre kan huske det? Det burde snildt kunne forsvare en lejeforhøjelse, hvis den ikke bliver kæmpe kæmpe stor og det tror jeg ikke.

Tak for beløbet - kunne ikke huske beløbet men et eller andet sagde mig omkring kr. 50 mio. Vi er ikke langt fra, hvis det er kr 43 mio. Der må være godt med midler i kassen pt.

Og på det midlertidige stadion skal der nok blive udsolgt relativt ofte, så det er vel også begrænset hvor stor en nedgang vi får i billetindtægter i det 1,5 år? Har der været nogle estimater på det?

Jeg har ikke set det men er sikker på JN taler politisk når han siger perioden bliver dyr. Han vil gerne slippe for selv at spytte i kassen til et midlertidigt stadion og det er nemmere at slippe afsted med, hvis man ikke har så mange penge ;) På den anden side, håber jeg det midlertidige stadion kan anvendes efterfølgende og være med til at løfte hele byen fodboldmæssigt. Det bør give langt bedre vilkår de klubber der vil bruge det.
 
Kort regibemærkning angående økonomi, som netop bliver diskuteret her i skrivende stund.

Direktør Nielsen er i mine øjne Danmarks bedste fodbolddirektør, når det kommer til at vende en dødsejler, som AGF var.

Han har samtidig kæmpet så meget for det nye stadion, så jeg er nærmest sikker på, at han i hvert fald bliver mindst fem år.

Derfor glæder jeg mig meget til at se, hvordan klubbens strategi udvikler sig, når de nye rammer er på plads. Vil vi fortsat være konservative, som jeg mener, at klubben er i forhold til sin størrelse, eller bliver forretningen gearet, når vi kan tilbyde sponsorer, tilskuere og ikke mindst spillerne helt nye rammer.
(Selv vores nuværende omklædningsrum er til grin).
 
Netop, og jeg har også nævnt det flere gange. Fournais udtalte i den ombæring, at de 43 mio. (mener jeg det var) sikrede, at man kunne investere i akademiet og at man ikke skulle gå på kompromis med det sportslige budget mens stadionbyggeriet stod på. Det skulle sikre at vi kunne bibeholde konkurrencen. Man må også fra AGF's ledelses side have forventet, at andre klubber vil skrue op over de kommende år, og derfor må man også forvente at AGF bliver nødt til det. Når nu man har lavet den emmission og skaffet de midler, samtidig med at man ikke selv skal finde 150 mio. kr. til VIP delen (ud over et tillæg til lejen), så må der også være penge til et øget sportsligt budget.

Og igen, hvor meget bliver lejen af det nye stadion kontra det nuværende? I lejeaftalen er der jo taget højde for, at de 500 mio. kr. er en gave, så dem skal der som sådan ikke betales leje for. Bliver lejen højere, lavere eller tilsvarende? Og på det midlertidige stadion skal der nok blive udsolgt relativt ofte, så det er vel også begrænset hvor stor en nedgang vi får i billetindtægter i det 1,5 år? Har der været nogle estimater på det?
Emissionen frigav et engangsbeløb der skal finansiere akademiet. Det frigør IKKE et kontinuerligt årligt budget til akadamiets lønninger. Jeg hørte Medianos podcast, hvor der uden at der findes reelle tal derude, blev spekuleret i at FCK bruger 40 mio om året på løn i den sektor. AGF ligger på omkring de 15. FCN/FCM/BIF anslås til at være omkring de 30 og rising. FCKs øgede budget og FCMs Mafra satsning er et eksempel på at man ibrugtager en strategi, som en konkret værktøj imod sine konkurrenter. FCK vil være førende i Skandinavien og talenter herfra og bruger mange penge på det, de første afkast er allerede dumpen ind med Haraldson salget. FCMs metode er skabt udfra at de synes niveauet i u/19 i DK er for ringe, så nu kan de sende spillere ned til Portugals u/23 liga, som er på et langt højere niveau, hvilket øger kvaliteten i deres pipeline. AGFs udmelding er at vi vil have lokale gutter der arbejder hårdt. Det er sympatisk, men det er ikke en strategi.
 
Emissionen gør at vi ud over akademiet ikke skal gå på kompromis med det sportslige budget og bibeholde vores konkurrenceevne. Det er Fournais egne ord. I det sportslige budget og konkurrenceevne placerer jeg Superligatruppen.

- Vores vision er at etablere os blandt de bedste fodboldklubber i Skandinavien, og på mange områder er vi godt på vej. De kommende år står vi foran nogle store investeringer, der skal løfte vores forretning yderligere, og med kapitaltilførslen sikrer vi, at disse investeringer ikke går ud over vores sportslige konkurrenceevne, samtidig med at vi på nogle områder kan skrue op for at skabe forudsætningerne for at vi kan tage nye store skridt sportsligt og kommercielt, når det nye stadion står klar, fortæller Lars Fournais, bestyrelsesformand i AGF A/S.

Last edited:
Det tror jeg vi gør indenfor en overkommelig fremtid. Vi har hævet købspriserne en del men endnu ikke "rigtig" brugt midler fra sommerens store salg. Andre klubber har pænt held med det og som @Stig AKA Frank Heskjær har argumenteret for, kan man som oftest hente en stor del af en højere transfer hjem, selvom man sælger igen.

Vi skal ikke bruge kr. 150 mio. på etablering af VIP. Den omkostning tager Kommunen og vi skal så betale tilbage i løbet af de næste 30 år som forhåbentlig også bringer højere stadionindtægter med. Man kan (måske) forvente en nedgang på sponsorer og tilskuere men mon ikke det er overkommeligt. Så vidt jeg husker, sagde JN at de havde indgået fornuftige aftaler med sponsorerne over de kommende år selvom vi skal spille på et midlertidigt stadion.

Var der ikke en emission i foråret, hvor vi hentede penge til at dække de midlertidige omkostninger? Jeg husker det som om, at de lavede emissionen for at være sikker på der var midler i kassen men måske det er forkert.

Det giver lidt spørgsmål/bemærkninger

1) Det er jeg også sikker på og det har været meldingen fra SIB/JN. Der er "huller" i den aldersgruppe, hvis vi også skal sælge spillere de kommende år uden at lave en BIF.

2) Det har jeg ikke umiddelbart bidt mærke i - har han sagt det?

3) En ting er hvad man siger udadtil og alligevel kan virkeligheden ramme en. Hvis der kommer et godt bud som kan forstærke dem på 2-4 andre positioner, tænker jeg det er oplagt. De er jo mestre i at hente billige spillere ind fra alle verdens hjørner.

4) Er Akoto lovet spilletid? Er det fordi han ellers vil væk eller?

5) Den giver umiddelbart mening men det lyder ikke på JH som om han ønsker at være målmandstræner endnu. Det kan selvfølgelig være han kommer på bedre tanker.

6) Jeg tror heller ikke på nogen af de to og er ellers enig i resten af punktet.
Til 2) I interviewseancen med den skrevne presse nævnte Uwe ønsket om nyt blod /energi i forbindelse med snakken om de skadede Mølgaard og Knoester.

Til 3) Den stenrige, kommende tyske ejer har udtalt, at ingen i hverken stab eller blandt spillere skal væk. Der skal til gengæld købes ind og investeres. Hvis der så ikke følges op, er det da noget af et selvmål at ankomme med.

Til 4) Uwe har lovet Akoto godt med spilletid på de spanske træningsture. Den præcise baggrund kender jeg ikke, men det virker mere end rimeligt, når man så ham hjemme fra start mod Club Brugge og i nogle afgørende indhop.

Til 5) Med SIBs seneste udmelding lyder det til, at prioritet nr. 1 godt kunne være at beholde begge og prioritet nr. 2 beholde Hansen og hente en ny ung målmand.
 
Emissionen gør at vi ud over akademiet ikke skal gå på kompromis med det sportslige budget og bibeholde vores konkurrenceevne. Det er Fournais egne ord. I det sportslige budget og konkurrenceevne placerer jeg Superligatruppen.

- Vores vision er at etablere os blandt de bedste fodboldklubber i Skandinavien, og på mange områder er vi godt på vej. De kommende år står vi foran nogle store investeringer, der skal løfte vores forretning yderligere, og med kapitaltilførslen sikrer vi, at disse investeringer ikke går ud over vores sportslige konkurrenceevne, samtidig med at vi på nogle områder kan skrue op for at skabe forudsætningerne for at vi kan tage nye store skridt sportsligt og kommercielt, når det nye stadion står klar, fortæller Lars Fournais, bestyrelsesformand i AGF A/S.

43 mio er deciderede peanuts i den store ligning. Hvis du tilføjede dem til vores lønbudget i bare 1 sæson, så ville vi stadig være under f.eks FCM på løn. Så lille en sum er det. De 43 mio skal dække for tabt indtjening, hvilket er rettidig omhu, men han siger også sort på hvidt at det for at BIBEHOLDE vores konkurrenceevne, altså IKKE forbedre den. Der kommer to år hvor vi skal spille til par. Han siger også at de vil tage "nye store skridt" bagefter. Igen vil jeg gerne påpege at jeg glæder mig til at se hvad den strategi bliver, for som jeg startede hele denne føljeton med, så er det mit klare indtryk at afstanden bliver større til toppen hver eneste dag. Det er ikke en kritik at hvad man har gjort so far, det har jeg primært kun roser for, med det forbehold at jeg synes den sportslige del af forretningen er blevet nedprioriteret en smule til tid fra anden. Men lige som Uwe har bygget sit hold som et hus, har AGF gjort det samme som forretning og i den rigtige rækkefølge.

Men jeg forbeholder mig retten til at være skeptisk omkring det næste kapitel, som i min bog er et klart defineret sportsligt konkurrenceparameter og strategi. De vil jo ikke fortælle os noget som helst om hvad det indebærer, udover at de er sultne og arbejder hårdt. Jeg er sikker på at de har mulighed for at rejse voldsomme mængder kapital(pga det fremragende arbejde der lavet op til idag) hvis de kan se den rigtige vej, spørgsmålet er bare hvad den vej er? I den bestyrelse de har nu, sidder der ikke et eneste menneske med erfaring fra fodboldens verden, som kan være et bidrag til at få etableret den. Og nej, det er ikke noget der bør defineres alene af den daglige ledelse, da det det er beslutninger der har konsekvens over 3-5 år eller mere. Naturligvis skal SiB, JN og måske og Uwe være inputsgivere, men en vedtaget strategi skal også virke når de tre ikke i AGF længere.
 
Kaere Tryllerik & andre medfans,

Som jeg laeser din analyse er du generelt trilfreds med tingenes stilstand, altsaa hvor vi er naaet til med organisk vaekst?
men savner naeste kapitel - altsaa post-stadion & akademi ?

Jeg kan sagtens folge lysten til lidt mere kvalitets investering omkring 1.holds truppen.

Hvilket strategi onsker vi at kopiere eller forbedre - en form for hybrid er maaske oplagt.

FCK - timeglas strategi - store talenter - store profiler, ikke saa meget midt i mellem
FCM - innovations(forst med akademi, smartodds data, Mapfra) og ogsaa god scouting - med henblik paa videresalg
BIF - haard investering in 1.holdet med henblik paa gruppespil - samt akademi
FCN - Akademiet(RTD) ejer teknist set FCN som jeg forstaar det - en forfinet akademi model hvor FCN pt er forsteholdet.
Silkeborg - Jeg ved ikke rigtig hvordan man skal analysere deres strategi - dicisions spillere og en meget afklaret spillestil.

Det er min (forsimplede) analyse af vores konkurrenters strategier - med hvilken model(ler) skal vi evt kopiere/forfine ?
Organisk vaekst har bragt os stabilitet og vi er rykket langsomt men sikkert frem - men som I selv naevner rykker konkurrenterne haardt disse aar.

Jeg forestiller mig at akademiet tager 5 aar for vi forvente kontant output.
 
Yes, det er meget godt indkapslet. FCK startede "timeglas" med afgangen af Ståle og har efter eget udsagn lagt 100 mio upfront til det. Deres aktiekurs dags dato kombineret med 2 x CL gruppespil, taler sit eget sprog, om den investering. Sådan kan vi gennemgå alle de andre, men hvis jeg vil fremhæve en lidt under radaren, så drev Troels Bechs strategi i BIF et mesterskab til dem, dog efter han var stoppet, men fundamentet blev skabt i hans tanker om indkøb af spillere(køb spidskompentencer), bedst eksemplificeret ved Mikael Uhre, der komisk nok var meget udskældt. Hvad angår FCN, så var det strategiske valg fra deres side at mesterskabet er ligegyldigt. Det virker som om de skifter retning nu, men den ret vilde beslutning den gang, har skabt det hus de har bygget i dag. Det er nok den klub jeg har mest respekt for, strategisk set, selvom jeg ikke kan fordrage dem på banen.

Jeg har ikke svaret på hvad vi skal gøre, men jeg ser helst vi skaber vores egen vej, der tager udgangspunkt i vores position. Akademiet tager tid som du skriver, men det er også et meget hårdt opland at konkurrere i, med både Silkeborg og FCM rundt om hjørnet. PC forsøgte jo at kigge imod Australien, hvilket i det mindste var deres egen ide, også selvom den ikke lykkedes.

Min allerstørste concern er om den nuværende besætning kan løse opgaven, mig bekendt er der ikke nogle der har lykkedes med noget tilsvarende. Uwe Rösler taler en del om hans tanker, han er enormt fascineret af Matthew Benham, i podcasten med Troels Bech(den er i øvrigt decideret fremragende), men derudover har jeg intet læst eller hørt om emnet. Drømmescenariet for mig er på den korte bane at få en fodboldkompetent person ind i bestyrelsen, ikke kun for at definere det næste kapitel, men også for at evaluere det sportslige setup kontinuerligt. Det er ikke ny tanke for mit vedkommende, den opstod første gang da korthuset var ved at falde totalt sammen i forrige sæson, hvor de både nåde at fyre og genansætte Jon Dagur, men også havde David Nielsen på kamera med citatet "Vi spiller som om vi trænger til en ny træner"
 
43 mio er deciderede peanuts i den store ligning. Hvis du tilføjede dem til vores lønbudget i bare 1 sæson, så ville vi stadig være under f.eks FCM på løn. Så lille en sum er det. De 43 mio skal dække for tabt indtjening, hvilket er rettidig omhu, men han siger også sort på hvidt at det for at BIBEHOLDE vores konkurrenceevne, altså IKKE forbedre den. Der kommer to år hvor vi skal spille til par. Han siger også at de vil tage "nye store skridt" bagefter. Igen vil jeg gerne påpege at jeg glæder mig til at se hvad den strategi bliver, for som jeg startede hele denne føljeton med, så er det mit klare indtryk at afstanden bliver større til toppen hver eneste dag. Det er ikke en kritik at hvad man har gjort so far, det har jeg primært kun roser for, med det forbehold at jeg synes den sportslige del af forretningen er blevet nedprioriteret en smule til tid fra anden. Men lige som Uwe har bygget sit hold som et hus, har AGF gjort det samme som forretning og i den rigtige rækkefølge.

Men jeg forbeholder mig retten til at være skeptisk omkring det næste kapitel, som i min bog er et klart defineret sportsligt konkurrenceparameter og strategi. De vil jo ikke fortælle os noget som helst om hvad det indebærer, udover at de er sultne og arbejder hårdt. Jeg er sikker på at de har mulighed for at rejse voldsomme mængder kapital(pga det fremragende arbejde der lavet op til idag) hvis de kan se den rigtige vej, spørgsmålet er bare hvad den vej er? I den bestyrelse de har nu, sidder der ikke et eneste menneske med erfaring fra fodboldens verden, som kan være et bidrag til at få etableret den. Og nej, det er ikke noget der bør defineres alene af den daglige ledelse, da det det er beslutninger der har konsekvens over 3-5 år eller mere. Naturligvis skal SiB, JN og måske og Uwe være inputsgivere, men en vedtaget strategi skal også virke når de tre ikke i AGF længere.
Men hvad ligger der så i at bibeholde konkurrenceevnen? Hvis de andre opruster og du bare står stille, så falder din konkurrenceevne. Når emissionen er med til at dække for tabt fortjeneste, kan man så ikke forvente, at man skruer op for det sportslige budget, som hvis man ikke skulle ud i stadionskiftet? Dvs. der skal ikke gå noget fra det sportslige budget, og den forøgelse man ellers ville have lavet, til at afbøde for nedgangen i indtjening mens stadionbyggeriet står på.

Dertil mener jeg også at JN har sagt, at transferindtægter i stigende grad skal bruges til at forstærke os sportsligt, og når man så primært har dækket sig ind ved en emission, så må det da også forventes, at en større del af alle de penge vi har indbragt i transferindtægter, kommer over i det sportslige budget. Jeg er godt klar over det ikke bare er 100 mio. kr. til næste år, men ikke desto mindre så må det betyde et øget sportsligt budget. Ihvertfald hvis JN og Fournais ikke selv har glemt, hvad de har sagt.
 
Men hvad ligger der så i at bibeholde konkurrenceevnen? Hvis de andre opruster og du bare står stille, så falder din konkurrenceevne. Når emissionen er med til at dække for tabt fortjeneste, kan man så ikke forvente, at man skruer op for det sportslige budget, som hvis man ikke skulle ud i stadionskiftet? Dvs. der skal ikke gå noget fra det sportslige budget, og den forøgelse man ellers ville have lavet, til at afbøde for nedgangen i indtjening mens stadionbyggeriet står på.

Præcis.

Vi har en plan om at være konkurrencedygtige i toppen, og har en 5-års plan der inkluderer 2 sæt medaljer, europæisk gruppespil og en pokal samt 5x top 6.
De andre bygger på - og vi skal naturligvis følge med de andre for at nå vores mål. Ikke forstået sådan at hvis FCN/BIF ligger 10 mio på, at vi så SKAL ligge præcis 10 på også. Der kan være bølger i systemet - så at sige. Men vurderingen er fra år til år baseret på den overordnede strategi om at være "konkurrencedygtig". Det er man kun hvis man følge med de andres avancementer.

Sat helt på spidsen: Hvis man skal blive i top 6 hvert år, og alle andre i ligaen ligger 100 mio på - og går amok, så kan man jo ikke nøjes med bare at "fortsætte" selv, og regne med stadig at være konkurrencedygtig. Så sakker man bagud. Fournais og co. har lagt en plan for hvordan AGF skal tilbage helt i toppen af DK fodbold ved at holde trit med de andre, og bygge på, og vi har lavet emissionen for at kunne fortsætte den plan.

Så emissionen er lavet for at kunne investere i akademi/midlertidigt stadion samtidig med, at det så ikke ville skade vores evne til at være konkurrencedygtige i toppen af DK fodbold på den korte bane.
 
Yes, det er meget godt indkapslet. FCK startede "timeglas" med afgangen af Ståle og har efter eget udsagn lagt 100 mio upfront til det. Deres aktiekurs dags dato kombineret med 2 x CL gruppespil, taler sit eget sprog, om den investering. Sådan kan vi gennemgå alle de andre, men hvis jeg vil fremhæve en lidt under radaren, så drev Troels Bechs strategi i BIF et mesterskab til dem, dog efter han var stoppet, men fundamentet blev skabt i hans tanker om indkøb af spillere(køb spidskompentencer), bedst eksemplificeret ved Mikael Uhre, der komisk nok var meget udskældt. Hvad angår FCN, så var det strategiske valg fra deres side at mesterskabet er ligegyldigt. Det virker som om de skifter retning nu, men den ret vilde beslutning den gang, har skabt det hus de har bygget i dag. Det er nok den klub jeg har mest respekt for, strategisk set, selvom jeg ikke kan fordrage dem på banen.

Jeg har ikke svaret på hvad vi skal gøre, men jeg ser helst vi skaber vores egen vej, der tager udgangspunkt i vores position. Akademiet tager tid som du skriver, men det er også et meget hårdt opland at konkurrere i, med både Silkeborg og FCM rundt om hjørnet. PC forsøgte jo at kigge imod Australien, hvilket i det mindste var deres egen ide, også selvom den ikke lykkedes.

Min allerstørste concern er om den nuværende besætning kan løse opgaven, mig bekendt er der ikke nogle der har lykkedes med noget tilsvarende. Uwe Rösler taler en del om hans tanker, han er enormt fascineret af Matthew Benham, i podcasten med Troels Bech(den er i øvrigt decideret fremragende), men derudover har jeg intet læst eller hørt om emnet. Drømmescenariet for mig er på den korte bane at få en fodboldkompetent person ind i bestyrelsen, ikke kun for at definere det næste kapitel, men også for at evaluere det sportslige setup kontinuerligt. Det er ikke ny tanke for mit vedkommende, den opstod første gang da korthuset var ved at falde totalt sammen i forrige sæson, hvor de både nåde at fyre og genansætte Jon Dagur, men også havde David Nielsen på kamera med citatet "Vi spiller som om vi trænger til en ny træner"

Du har flere gange efterspurgt en fodboldkyndig person i bestyrelsen, @Tryllerik. Vil du prøve at forklare lidt nærmere, hvad sådan én er for en størrelse, og hvilke kriterier du måler på?

Uffe Jacobsen er bestyrelsesmedlem. Han fik dog kun 75 kampe for klubben, inden den desværre stod på fodboldinvaliditet.

Hvorvidt det kvalificerer til fodboldkyndighed i din terminologi kan jeg i sagens natur ikke afgøre.

Til gengæld er han i dag én af de mest succesfulde århusianske restauratører.
 
Sat helt på spidsen: Hvis man skal blive i top 6 hvert år, og alle andre i ligaen ligger 100 mio på - og går amok, så kan man jo ikke nøjes med bare at "fortsætte" selv, og regne med stadig at være konkurrencedygtig
Ikke med mindre man forventer, at nogle af de andre knækker nakken i deres forsøg på at trumfe konkurrenterne i et mere og mere opskruet økonomisk gamble. Jeg ved ikke om det er Fournais' langsigtede strategi. Eller om han vitterligt bare er for konservativ til moderne topfodbold som Dan Hammer vil sige.
 
Jeg håber ikke det er vores strategi at triumfere fordi andre skal fejle først ;)
 
“Doping” er et lidt misvisende ord. At et konkurrent beslutter sig for at lave strategiske investering for 100 mio eller lign, for at få afkast på det et år senere, er ikke doping. Det er almindelig og god strategi, og deraf forretning. Som skrevet er jeg med på at AGF har haft to store flueben at sætte med deres akademi og stadion, men jeg har ikke set hvad AGFs plan er for at kunne konkurrere, når de ting er på plads
Det er selvfølgelig doping i citationstegn, men henviser til at man forgælder sig udover det driften kan forventes at betale af, i et stort sats på at man kan købe sig til nogle usikre indtægter, og dopingdelen er en reference til at det er sport og at det er svært at konkurrere mod det uden selv at dope sig. De fleste større klubber, inklusiv os selv, har vel prøvet det i en periode baseret på at der nok var nogle der ville samle regningen op, men vi har også været på randen af konkurs. Det skete for Lyngby og de har været tæt på flere andre gange, ligesom fx FCM har været det. Problemet er at andre klubber i den periode hvor andre lever over evne skal konkurrere mod det. Det sker i lidt mindre grad nu, selvom fx AaB også har været ude med hatten i hånden et par gange for nylig, men der er også kommet licensregler og FFP-regler til som jo også er et svar på at det andet ikke er fairplay, altså det jeg her kalder “doping.”

For en klub som OB, hvor der er en ejer man på forhånd ved er klar til at betale regningen, fjernes risikoen for konkurs og man kan sige at det var Thorborgs strategi at købe sig til succes. Det har så ikke vist sig som en specielt god strategi for med manglende udvikling rundt om klubben holdt det kun så længe han gad betale. Nu er de måske nok ved at forsøge at ændre nogle ting for ellers bliver de overhalet bagfra og et par pladser ned i tabellen betyder nedrykning. Brøndby har også haft først Kasi-Jesper og siden Jan Bech Andersen til at betale og har kørt en tilsvarende strategi med at overlade regningen til dem. De har haft mere sportslig succes end OB, men brænder sig måske også bare igennem dem der vil betale og de sidste de har fundet er så delvist ukendte amerikanere, men med en Blackrock-milliardær i spidsen. Hvis de vil blive ved med at hælde penge i uanset hvordan det går, er risikoen ved det selvfølgelig ikke så stor, men de er der formentlig for at tjene på det.

I AGF har man nogle andre mere lokale ejere og jeg tror også det ville give helt anderledes problemer med de samme ejere som i Brøndby, også længe inden pengene var brugt. Der havde i hvert fald næppe været et nyt stadion på vej i så fald. Vi kunne stadig godt tage det samme valg som Brøndby og låne en masse penge som vi hælder ind i førsteholdet, men det er ejerne (de afgørende af dem) ikke interesserede i. De har dog lagt 43 mio i kassen i en rettet emission så der ikke skal skæres ned mens de kommercielle indtægter kommer til at være lidt lavere og så der kan investeres mere langsigtet i talentfaciliteter. Hvis ikke de har lyst til at blive ved med at dække mulige underskud, er det nok fornuftigt nok. Der kan være ekstra indtægter at hente ved at bruge dem direkte på førsteholdet og de indtægter kan måske komme hurtigere, men de er formentlig også en hel del mere usikre end dem man kan få via talentudvikling selvom konkurrencen der også er hård.

Vi kan godt diskutere om man ikke kan skrue lidt op for spillerbudgettet, men det er svært at svare på hvor meget er rimeligt ift økonomien uden helt at kende tallene og forventningerne. Jeg synes nok at kunne se at budgettet stiger og at man begynder at regne med transferoverskud selvom der samtidig er stigende beløb at købe for, men det vi taler om er jo mere om man skal satse og øge den økonomiske risiko væsentligt fremfor den her gradvise og mere sikre forøgelse. Ja, der er andre der allerede har større indtægter og kan lægge endnu mere på, men det er jo ikke nyt, den økonomiske afstand i absolutte tal er vel steget i al den tid JN har været direktør og det har jeg også italesat mange gange. Tiden vil vise om det er den rigtige strategi for os, men indtil videre er det gået bedre sportsligt end jeg havde forventet for ti år siden og vi er et langt bedre sted som klub nu også selvom den økonomiske afstand til toppen er vokset. Vi har i første omgang bevæget os væk fra bunden og overhalet midterfeltet og jeg ser os lægge det fundament der gør, at vi kan begynde at accelerere og hente ind på de andre på en måde, der ikke er afhængig af ejernes vilje til at dække underskud, men som er langtidsholdbar.
 
Ikke med mindre man forventer, at nogle af de andre knækker nakken i deres forsøg på at trumfe konkurrenterne i et mere og mere opskruet økonomisk gamble. Jeg ved ikke om det er Fournais' langsigtede strategi. Eller om han vitterligt bare er for konservativ til moderne topfodbold som Dan Hammer vil sige.
Men hvad så hvis vi lægger 100 mio mere på det årlige spillerbudget og Blackrock og Anders Holck siger at så gør de da bare det samme? Hvis det ikke lykkes kan det være farvel og tak i årtier. Hvis vi skal spendere Dan Hammer-style skal der altså være nogle der vil dække regningen, ellers er det med klubbens overlevelse som indsats. Der er jo formentlig heller ikke et alternativ for ret mange af os, vi kan ikke sige, OK, det gik ikke for AGF, men det gik for FCM eller Brøndby, så så holder vi bare med dem i stedet.
 
Du har flere gange efterspurgt en fodboldkyndig person i bestyrelsen, @Tryllerik. Vil du prøve at forklare lidt nærmere, hvad sådan én er for en størrelse, og hvilke kriterier du måler på?

Uffe Jacobsen er bestyrelsesmedlem. Han fik dog kun 75 kampe for klubben, inden den desværre stod på fodboldinvaliditet.

Hvorvidt det kvalificerer til fodboldkyndighed i din terminologi kan jeg i sagens natur ikke afgøre.

Til gengæld er han i dag én af de mest succesfulde århusianske restauratører.
Det er rimelig simpelt. Lad os forestille os et scenarie at man overvejer at fyre Stig Inge og gå i en anden retning. Hvem sidder i det lokale, der tager den beslutning? Mit indtryk er, at det lige nu er Jacob Nielsen og Lars Fournais, hvorefter de indstiller deres beslutning til resten af bestyrelsen. Der er tale om to meget meget dygtige forretningsmænd, men deres største bidrag og egenskab er ikke det sportslige. Jeg leder efter en, som ikke har forretning og bundlinje som sin kernekompetence. Jeg kan ikke fordrage manden, men bare som et eksempel, så brugte Don Ø, Niels Christian Holmstrøm til den rolle. Det er også mit indtryk at Ove P tjener en lignende funktion i FCM, selvom han også har opgaver i den daglige drift. Det er også den rolle Flemming Pedersen langsomt er ved at glide over i, ovre i Farum. Jeg kan ikke huske hans navn, men GFH har også en tidligere sportsdirektør fra PL, til noget tilsvarende, omend det i det tilfælde måske mere tjener et formål om at overvåge CVs gøremål. Så det er en person der har haft en lang karriere, måske både som træner og sportsdirektør, men også har en rig erfaring fra fodboldens indre linjer. Ikke nødvendigvis med at have vundet en masse pokaler, men også ved blot at have set en masse. Det er jo ikke fordi Jacob Nielsen er totalt spejlblank på området, men det ville i min optik være med til at kvalitetssikre niveauet af beslutninger for den sportslige sektor, hvilket er sundt, for alle virksomheder.

En personlig favorit herfra, viile være Troels Bech, af den grund at han overvejende virker som en person der besøger en problemstilling, fra flere perspektiver og med objektive briller på. Men jeg tror ikke hans akademiske, højtragende facon matcher vildt godt med resten af deres board og direktion.
 
Latest posts

Back
Top