Transfervindue Transfervindue vinter 2023/2024
Jeg er spændt på hvordan det mon kan komme til at forløbe. Vi kan nok gå ud fra at Blackrock er i klubben for at tjene penge og umiddelbart er tanken vel at de køber sig til en topplacering og dermed indtægter fra Europa og store spillersalg.
De store indtægter fra Europa er fra CL og til dels EL, mens CoL ikke giver helt så meget. Nu ligger de nummer et, men som udgangspunkt er de treer og der skal ikke meget til før de ryger væk fra de bedste europæiske pladser eller helt ud. Kommer de med kan de heller ikke første omgang påregne at de får et gruppespil (selvom de nok skal være bedre til at time den slags med Danmarks koefficientpoint end vi har været.) Der skal i hvert fald ikke meget til før de store indtægter derfra lader vente lidt på sig.
Spillersalgene kan komme uden topplacering og Europa, men vil være kraftigt påvirket af det. Her har de satset meget på dyre etablerede spillere for at komme op i top med det samme. Igen ligger det soæ udgangspunkt treer og skal ikke kilde meget før de er i subtoppen. Derfra kan der sagtens sælges dyrt, men toppen ryger af prisen når spillerne er lidt ældre. Der er dog klart nogle spillere der godt kan indbringe pæne beløb, men der skal så også bruges mange penge igen hvis de skal erstattes tæt på 1-1.
Brøndbys forventede underskud er 130-170 mio for halvandet år frem til næste sommer, eller lad os bare sige 100 mio årligt, selvom man typisk ikke forventer at de holder sig indenfor budgettet selv med den slags forventede underskud. Jeg synes det virker tvivlsomt at de kan sælge spillere for det uden at sælge helt ud og starte for meget forfra, men spørgsmålet er jo også om der ikke også er indregnet transferaktiviteter i det som også inkluderer nogle salg. Med ingen eller minimale indtægter fra Europa næste sæson skal de vel igen budgettere med 100 mio i underskud.
De har lånt 223 millioner i otte år til en forrentning på 5% om året og altså en stor udgift alene der. Den tilbagebetalingsfrist kan nok bare skubbes videre, men pengene kan også være brugt længe inden, så de skal låne endnu mere. Det er så der der kan blive spændende om Blackstone-folkene bare låner dem flere og flere indtil det lykkes eller på et tidspunkt mener der skal sælges ud, inden de måske også selv sælger fallitboet. Jeg forestiller mig at det på forhånd er påregnet at der kan blive behov for at låne mere og så skal de have svigtende sportslig succes lidt længere for også at formøble dem, men vil så også være endnu mere forgældede.
Manøvren kan selvfølgelig lykkes så de bare får købt sig til succes og store indtægter, men den er noget mere sikker for FCK der i voldsom grad kan outspende alle andre og FCM er også stadig pænt foran Brøndby på spillerbudget. De skal vel dermed reelt præstere over budget for at manøvren lykkes.
Det ekstra gode ved det mulige scenarie man kan håbe på er at vi selv kan være med til at slå et gevaldigt søm i kisten ved at overhale dem i tabellen og tage en europæiske plads fra dem. Vi har som bekendt allerede forhindret dem i at vinde pokalturneringen i år, så det er en god start